Kapitalpension. Disposition over indestående.
| Sagsnummer: | 236/1989 |
| Dato: | 03-10-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Kapitalpension. Disposition over indestående. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 8. juli 1975 oprettede klageren, som er født den 21. april 1926, en overenskomst om kapitalpension med Vendelbo Banken (nu indklagede). Overenskomsten blev tiltrådt af klagerens arbejdsgiver, som var et anpartselskab med klageren selv som eneanpartshaver. I overenstalkomstens pkt. 3 hedder det: "Det på på kontoen indestående beløb kan, så længe medarbejderen ikke har fri rådighed over det, hverken overdrages, det være sig til ejendom, sikkerhed eller på anden måde eller gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning fra kreditorers side."
I 1982 blev anpartsselskabets bo taget under konkursbehandling. I begyndelsen af 1986 ønskede klageren påny at etablere sig som selvstændig erhvervsdrivende og optog til brug for etableringen en forhøjelse af en eksisterende kassekredit med 115.000 kr. til ialt 255.000. kr. I forbindelse hermed underskrev klageren den 8. januar 1986 en aftale om, at provenuet fra bl.a. hans kapitalpension ved frigivelsen skulle anvendes primært til indfrielse af denne kassekredit.
Efter, at hans nye virksomhed havde fået økonomiske problemer, underskrev klageren den 31. december 1987 en erklæring i forbindelse med ophævelse af kapitalpensionsaftalen, og indklagede opgjorde den 25. januar 1988 kapitalpensionskontoen og overførte provenuet til nedbringelse af saldoen på kassekreditten.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale ham provenuet fra kapitalpensionskontoen med tillæg af renter fra den 25. januar 1988.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt om afvisning subsidiært om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at den den 8. januar 1986 indgåede aftale er ugyldig som stridende mod kapitalpensionsaftalens pkt. 3, og at indklagede derfor har været uberettiget til som sket på grundlag af aftalen at overføre provenuet fra kapitalpensionskontoen til nedbringelse af kassekreditten.
Indklagede har til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gjort gældende, at kundeforholdet med klageren ubestridt har været af erhvervsmæssig karakter, og at kapitalpensionskontoen i relation til klagen må betragtes som et led i et gensidigt ydelsesforhold og knyttet således til klagerens erhvervsengagement, at klagen adskiller sig væsentligt fra klager vedrørende et privatkundeforhold.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at ophævelsen af kapitalpensionskontoen og indsættelsen af provenuet på kassekreditten skete i overenstemmelse med den den 8. januar 1986 indgåede aftale, og uden at klageren protesterede herover, før han i juni 1989 klagede til Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger:
Den indgivne klage, der angår den af klageren også i hans egenskab af lønmodtager indgåede kapitalpensionsaftale, findes at falde inden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 2.
Den af klageren den 8. januar 1986 underskrevne aftale er indgået i strid med pkt. 3 i kapitalpensionsoverenskomsten. Klageren, som efter at være fyldt 60 år i december 1987 tiltrådte, at kontoen blev ophævet og provenuet benyttet til nedbringelse af hans gæld til indklagede, findes imidlertid ikke på dette grundlag nu at kunne kræve kontoen retableret.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.