Afgørelse

Indsigelse mod inkassoomkostninger samt spørgsmål om tilknyttet forsikringsdækning mod arbejdsløshed.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om klagerens hæftelse for inkassoomkostninger vedrørende en kredit ydet til hende og hendes daværende samlever, herunder spørgsmål vedrørende en tilknyttet forsikring med dækning i forbindelse med arbejdsløshed mv.

Sagens omstændigheder.

Ved lånedokument underskrevet af klageren og dennes daværende samlever S den 20. december 2000 ydede GE Capital Bank klageren og S en kredit med et maksimum på 25.000 kr. gældende indtil videre. Renten var p.t. 12,6 % p.a. med tillæg af provision 2 % p.a. af maksimum. Tilbagebetaling skulle ske med en månedlig ydelse svarende til 2 % af den til enhver tid værende saldo, dog minimum 150 kr. Under "Særlige vilkår" er anført:

"Særlige vilkår:

Renter/provision og gebyrer tillægges saldoen. Hvis dette bevirker, at saldoen overstiger kredittens maksimum, indbetaler jeg/vi straks overtrækket kontant. Såfremt den månedlige indbetaling ikke kan dække rente-, provision- og gebyrtilskrivninger, kan GE Capital Bank ensidigt regulere den månedlige ydelse, således at ydelsen dækker alle førnævnte omkostninger."

I forbindelse med lånets etablering oprettede klageren og S en aftale om "Xtra Tryghed", der er en forsikringsordning vedrørende betaling af ydelser i tilfælde af låntagers ufrivillige arbejdsløshed, fuldstændige uarbejdsdygtighed eller hospitalsindlæggelse. Ordningen blev tegnet i selskabet GE Forsikring.

Af et kontoudtog fremgår, at banken umiddelbart efter kredittens etablering overførte 25.000 kr. til klagerens og S' andet pengeinstitut. Indbetalinger til kreditten skete herefter regelmæssigt til udgangen af november måned 2001, hvor saldoen var på 23.321,90 kr.

Den 10. december og 20. december 2001 samt 2. januar 2002 debiterede banken kreditten for tre rykkergebyrer à 100 kr.

Banken har oplyst, at man fra januar 2002 igen modtog månedlige ydelser, men ved en fejl fortsatte fremsendelse af rykkerskrivelser og debitering af rykkergebyr. Betalingerne skete regelmæssigt frem til ultimo februar 2005. Man blev opmærksom på fejlen ultimo maj 2006, hvor restgælden blev nedskrevet fra 26.083,10 kr. til 14.846,58 kr. pr. 15. oktober 2005. Den 2. oktober 2005 er debiteret et inkassogebyr på 100 kr. i forbindelse med sagens overgivelse til inkasso.

Klageren har anført, at hun og S ophævede samlivet, hvorefter hun ikke længere fik kontoudtog. I 2001 sprang S åbenbart en betaling over, hvorefter der kom tre rykkergebyrer om måneden. Hun opdagede det i 2004, da banken endelig rettede henvendelse til hende. Hun anmodede forgæves om en redegørelse fra bankens side.

Ved skrivelse af 3. oktober 2005 til klageren og S anførte banken, at man flere gange havde rykket for betaling af 25.652,97 kr., og såfremt beløbet ikke var betalt inden 10 dage, ville sagen blive overgivet til inkasso.

Ved skrivelse af 28. december 2005 meddelte et inkassofirma, til hvilket sagen var overgået, med henvisning til en forespørgsel fra klageren, at klageren og S hæftede solidarisk for gælden.

Ved skrivelse af 1. juni 2006 meddelte inkassofirmaet, at såfremt det skyldige beløb opgjort samme dag til 17.685,41 kr. ikke blev modtaget inden fem dage, måtte klageren påregne, at sagen ville blive fremsendt til advokat med henblik på sagens fremsendelse til retten, hvilket ville påføre yderligere omkostninger.

Ved skrivelse af 11. juli 2006 meddelte bankens advokat klageren, at sagen ville blive indbragt for retten. Kravet blev opgjort til 14.846,58 kr. med tillæg af renter fra den 15. oktober 2005, 987,30 kr., og omkostninger 2.000 kr., i alt 17.833,88 kr.

Den 10. august 2006 indgav bankens advokat betalingspåkrav efter retsplejelovens kapitel 44 a med krav om betaling af 15.941,51 kr. inkl. renter pr. 10. august 2006. Betalingspåkravet blev indgivet også vedrørende S.

Klageren fremsatte indsigelser mod betalingspåkravet, hvorefter sagen for hendes vedkommende overgik til behandling ved civilretten. I et retsmøde den 27. april 2007 blev sagen udsat på forelæggelse for Ankenævnet.

Parternes påstande.

Klagerens påstand er ifølge klageskemaet:

"Ikke at skulle betale sagsomkostninger samt have fratrukket afdrag siden jeg blev arbejdsløs ved at gøre brug af den tegnede forsikring"

GE Money Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at efter, at hun og S gik fra hinanden i 2001, blev betalingerne ikke trukket via PBS.

Hun fik først rykkerskrivelse omkring 2005.

Hun forsøgte forgæves at få slettet rykkergebyrer, men dette skete først efter, at sagen var gået til retten.

Hun blev arbejdsløs og kontaktede gentagne gange banken om sagen og for at gøre brug af den tegnede forsikring, men ingen kunne hjælpe hende.

Som følge af den manglende hjælp fra banken vedrørende forsikringen, den manglende kundeservice samt mange opringninger fra bankens side efter, at sagen var overgivet til retten, finder hun, at gælden bør nedsættes med de månedlige ydelser i den periode, hvor hun var arbejdsløs, ligesom hun ikke bør betale omkostninger. Endvidere bør banken betale et beløb for det rod, som hun er blevet involveret i samt for hendes tidsspilde med sagen.

GE Money Bank har anført, at man først ved modtagelsen af klagerens svarskrift i oktober 2006 blev gjort bekendt med, at klageren var blevet arbejdsløs i juli 2005.

Trods modtagelse af rykkerskrivelser og kontoudtog fra april 2005 har klageren tilsyneladende ikke anmeldt arbejdsløsheden over for forsikringsselskabet. GE Money Bank og Genworth Financial Assurance Company Limited Denmark er to af hinanden uafhængige selskaber. Klageren må være nærmest til at bære risikoen for, at der sker behørig anmeldelse af skaden til forsikringsselskabet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

GE Money Bank har gennem en lang periode uberettiget debiteret klagerens og dennes tidligere samlevers kredit med et stort antal rykkergebyrer. Fejlen blev først rettet i maj 2006, efter at bankens krav var overgivet til inkasso i oktober 2005, idet restgælden pr. 15. oktober 2005 blev nedsat fra 26.082,10 kr. til 14.846,58 kr.

Ankenævnet finder, at det under disse omstændigheder ikke kan pålægges klageren at betale inkassoomkostninger. Ankenævnet finder endvidere, at banken som konsekvens af den begåede fejl skal tilbyde klageren, at restgælden, som herefter udgør 14.846,58 kr. med tillæg af renter fra den 15. oktober 2005, kan afvikles i overensstemmelse med vilkårene i kreditaftalen af 20. december 2000.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren forud for afgivelsen af svarskriftet i oktober 2006 har tilkendegivet over for banken, at hun ønskede at gøre brug af forsikringen vedrørende arbejdsløshed. Klagerens krav om, at hun skal stilles, som om der var blevet betalt ydelser af forsikringsselskabet i henhold til forsikringen, tages derfor ikke til følge. Nævnet kan ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, hvorvidt klageren vil kunne gøre brug af forsikringen i forbindelse med en fremtidig afvikling af kreditten.

Som følge af det anførte