Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Modregning i indbetalinger på budgetkonto, der omfattede bl.a. børnefamilieydelse, børnetilskud og overskydende skat

Sagsnummer: 461/2000
Dato: 30-04-2001
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Modregning - budgetkonto
Ledetekst: Modregning i indbetalinger på budgetkonto, der omfattede bl.a. børnefamilieydelse, børnetilskud og overskydende skat
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes modregning i beløb vedrørende bl.a. børnefami­lie­­ydelse, børnetilskud og overskydende skat, som blev indbetalt på klagerens budgetkonto.

Sagens omstændigheder.

Den 7. januar 2000 underskrev klageren et gældsbrev til indklagede vedrørende et lån på 129.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.500 kr. første gang den 1. februar 2000. Ydelserne skulle hæves på klagerens budgetkonto. Lånet blev etableret som led i en opdeling af klagerens og dennes tidligere ægtefælles (M) engagement med indklagedes Haarby afdeling. Af indklagedes almindelige betingelser for lån og kreditter, som var en del af låneaftalen fremgår bl.a.:

"3. Modregning[Indklagede] kan uden forudgående meddelelse til debitor modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos debitor i ethvert tilgodehavende, som debitor har eller får hos [indklagede].

[Indklagede] modregner dog ikke i den del af debitors løn eller offentlige ydelser m.v., som må anses for nødvendig til at dække debitors almindelige leveomkostninger.

………

13. Misligholdelse og andre forfaldsgrundeI følgende særlige situationer er [indklagede] berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:

………

c) Hvis debitor standser betalingerne, kommer under konkurs, indleder forhandlinger om gældssanering eller indleder forhandling om akkord."

Indklagede har oplyst, at man på grund af ændringer i klagerens indtægtsforhold indvilgede i at nedsætte låneydelsen til 1.900 kr. månedligt men at aftale herom ikke blev indgået. Ved telefaxskrivelse af 6. marts 2000 blev afdelingen kontaktet af klagerens mor, der oplyste, at klageren kun var i stand til at betale 1.000 kr. månedligt. Moderen anførte, at enten betalte klageren ikke på lånet, eller også skulle indklagede acceptere at udstede saldokvittering mod betaling af 65.000 kr. og samtidig frigive klagerens krydskaution for M's lån. Indklagede afslog at udstede saldokvittering mod betaling af 65.000 kr.

Den 13. marts 2000 blev lånet effektueret, og samtidig blev ydelserne for februar og marts 2000 på hver 2.500 kr. debiteret klagerens budgetkonto.

Ved skrivelse af 17. marts 2000 blev indklagede anmodet om at opgøre klagerens lønkonto og overføre denne til et andet pengeinstitut, P.

På grundlag af overførselsanmodningen blev lønkontoen opgjort den 21. marts 2000. Ved skrivelse af s.d. til klageren anførte indklagede følgende:

"Idet vi har modtaget overførselsanmodning fra [P] på din lønkonto, kan det hermed oplyses, at lønkonto i sparekassen pr. dags dato er opgjort.

Af samme årsag har vi været nødsaget til at slette PBS-trækninger og faste overførsler såsom husleje, børnepenge og låneydelse fra din budgetkonto, idet [P] ikke ønskede betalingerne overført.

Fi-kort til betaling af låneydelse kr. 2.500,00 n.g. 01.04.2000 vedlægges til videre brug.

Samtidig kan det oplyses, at din sag er sendt til retslig inkasso.

Kopi af nærværende skrivelse af sendt til [klagerens mor]."

Ved skrivelse af 29. marts 2000 meddelte indklagede med hensyn til skrivelsen af 21. s.m., at sagen nu var overgivet til indklagedes inkassokontor, hvortil klagerens fremover skulle rette henvendelse. Indklagedes gennemgang af klagerens budget viste, at klageren burde kunne betale ca. 1.400 kr. månedligt på lånet. Under henvisning til moderens tilbud om betaling af 65.000 kr. mod saldokvittering og fritagelse for kautionen for M erklærede indklagede sig indforstået med at fritage klageren for kautionen og stoppe rentetilskrivningen på lånet, hvis der blev indbetalt 65.000 kr. De resterende 59.000 kr. skulle i givet fald afvikles med minimum 1.000 kr. pr. måned fra den 1. april 2000.

Samme dag, den 29. marts 2000, blev der beregnet rente på klagerens budgetkonto, og indeståendet, som herefter udgjorde 4.972,75 kr., blev overført til lånet.

Efter at have modtaget yderligere oplysninger om klagerens økonomi fastholdt indklagede ved skrivelse af 4. april 2000 den afvikling, som var foreslået i skrivelsen af 29. marts 2000.

Ved skrivelse af 25. april 2000 rykkede indklagede for et svar på skrivelsen af 4. s.m. og fastsatte en frist herfor til den 1. maj 2000. I skrivelsen var tilføjet "Hører vi ikke fra dig, må vi opsige engagementet, og overgive sagen til vores advokat."

Klageren rettede henvendelse til en advokat, som ved skrivelse af 3. maj 2000 til indklagede gjorde indsigelse imod det af indklagede udarbejdede budget og på ny anmodede indklagede om at acceptere tilbudet om betaling af 65.000 kr.

Ved skrivelse af 5. maj 2000 til advokaten meddelte indklagede følgende:

"Sparekassen er ikke indstillet på at udstede saldokvittering mod betaling af kr. 65.000,00.

Da vi kan forstå på Deres brev, at [klageren] så slet ikke er indstillet på at betale på lånet, har vi dags dato overgivet sagen til vor advokat, idet vi for god ordens skyld gør opmærksom på, at lånet er opsagt til fuld indfrielse med henvisning til de almindelige lånebetingelser."

Samme dag, den 5. maj 2000, overførte indklagede i alt 14.054 kr. fra budgetkontoen til lånet, hvis saldo herefter var 104.761,02 kr. De 14.054 kr. vedrørte seks indbetalinger i perioden 31. marts - 3. maj 2000, herunder børnetilskud (1.862 kr.), børnefamilieydelse (2.650 kr.), overskydende skat (7.370 kr.), to indbetalinger à 887 kr. fra M og en uspecificeret overførsel på 398 kr.

Ved telefaxskrivelse af 18. maj 2000 gjorde klageren via sin advokat indsigelse imod modregningen. Advokaten anførte bl.a., at beløbene var indbetalt til en ophævet konto, og at indklagede på grund af klagerens pengeinstitutskifte burde have indset, at indbetalingerne beroede på en fejl. Børnepengene var en social ydelse, som klageren havde "budgetteret med i sit i forvejen anstrengte budget".

Indklagedes advokat, som nu havde fået overdraget sagen til inkasso, fastholdt modregningen. Advokaten anførte bl.a., at det var ukorrekt, at budgetkontoen var ophævet, idet det alene var klagerens lønkonto, der var blevet begæret overført til et andet pengeinstitut, jf. skrivelsen af 21. marts 2000. Formuleringen "din sag er sendt til retslig inkasso" var alene udtryk for, at sagen blev sendt til inkassoafdelingen med henblik på en forhandling om, hvorledes der skulle forholdes med budgetkontoen.

Parternes påstande.

Den 21. november 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 14.054 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at budgetkontoen blev opgjort den 29. marts 2000 i forbindelse med, at hun skiftede pengeinstitut. Indklagede måtte indse, at indbetalingerne, hvoraf en del vedrørte børnepenge, skete ved en fejl. Indklagede var derfor ikke berettiget til at modregne.

Indbetalingerne fra M vedrørte krydsende børnebidrag og skulle tilbageføres til M.

Indklagede har anført, at beløbene på i alt 14.054 kr. normalt indgik på budgetkontoen. Der er således ikke tale om, at beløbene først blev forsøgt indsat på lønkontoen.

Lønkontoen blev opgjort den 21. marts 2000 på baggrund af klagerens overførsels­anmodning.

Det øvrige engagement blev opgjort den 5. maj 2000 og overført til en såkaldt rentenulstillet konto, efter at der var foretaget modregning i indestående på budgetkontoen. Sagen blev herefter overdraget til advokat for retslig inkasso.

Lånet var forfaldent allerede den 6. marts 2000 på grund af klagerens indledning af forhandlinger om akkord.

Den 5. maj 2000 blev lånet formelt opsagt, og på dette tidspunkt var der ikke blevet betalt låneydelser siden marts.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

I forbindelse med overførslen af klagerens lønkonto og forhandlingerne om afviklingen af lånet meddelte indklagede, at PBS betalingerne og de faste overførsler fra klagerens budgetkonto samtidig ville ophøre. I umiddelbar forlængelse heraf opgjorde indklagede den 29. marts 2000 budgetkontoen. Indklagede måtte derfor indse, at de efterfølgende indbetalinger på budgetkontoen beroede på en fejl. Allerede som følge heraf findes betingelserne for at foretage modregning den 5. maj 2000 ikke at have været til stede.

For så vidt angår børnetilskuddet bemærkes, at der ikke bestod en modregningsadgang, idet børnetilskud i henhold til § 7 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag tilkommer barnet.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger udbetale 14.054 kr. til klageren.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.