Afgørelse

Rådgivning. Afdragsfrihed. Erstatning.

21011152

Rådgivning. Afdragsfrihed. Erstatning.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i oktober 2006 et lånetilbud til klagerne på et variabelt forrentet 30-årigt delvist konverterbart obligationslån med tilbud om afdragsfrihed i op til 10 år inden for lånets samlede løbetid. Det for lånet udstedte pantebrev indeholdt en passus om, at der med realkreditinstituttets godkendelse kunne aftales afdragsfrihed i en eller flere perioder, der tilsammen ikke kunne overstige 10 år, at afdragsfriheden kunne etableres ved lånets udbetaling eller på et senere tidspunkt i lånets løbetid, og at der for det aktuelle lån foreløbig var aftalt afdragsfrihed fra lånets udbetaling til og med termin nr. 20. De tilsvarende oplysninger fremgik af den aftale, som klagerne indgik med instituttet om lånets refinansiering. Det låneformidlende pengeinstitut tilbød den 2. juli 2010 pr. e- mail klagerne at betale omkostningerne ved en omlægning pr. 30. september 2011. Dette skete med henvisning til, at en medarbejder tidligere havde oplyst klagerne om, at den afdragsfrie periode kunne ændres på det lån, de havde optaget, hvilket ikke var tilfældet. Der blev i juli 2010 foretaget en omlægning af det i 2006 optagne lån. Klagerne henvendte sig i november 2010 til det låneformidlende pengeinstituttet og udbad sig en forklaring på, hvorfor instituttet ikke mente, at instituttet skulle betale for det tab, som klagerne havde lidt på grund af instituttets fejl i forbindelse med optagelse af lånet i 2006. Det låneformidlende pengeinstitut meddelte den 23. november 2011 klagerne, at pengeinstituttet ikke mente at have begået en fejl i 2006, men at pengeinstituttet pr. kulance havde betalt respektive frafaldet diverse gebyrer - bortset fra gebyrer til det offentlige - i forbindelse med omlægningen af lånet i sommeren 2010.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde dem erstatning for samtlige omkostninger og merudgifter, som låneomlægningen i 2010 havde affødt i forhold til et korrekt udbetalt låne med mulighed for 10 års afdragsfrihed i 2006. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at der i forbindelse med rådgivningen om det første lån var begået en fejl, hvilket også var erkendt af det låneformidlende pengeinstitut. Der var ikke grundlag for at fastslå, at klagerne burde have indset, at lånet kun gav ret til afdragsfrihed i 5 år. Nævnet fandt på den baggrund, at instituttet havde pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne, og at instituttet derfor skulle godtgøre klagerne samtlige omkostninger og merudgifter, som låneomlægningen i 2010 havde affødt i forhold til et korrekt udbetalt lån med mulighed for 10 års afdragsfrihed i 2006.


K E N D E L S E

afsagt den 8. april 2011



JOURNAL NR.: 2010-01-11-152-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Rådgivning. Afdragsfrihed. Erstatning.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 24. marts 2011


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Hugo Wendler Pedersen (formand)
Maria Hyldahl (2 stemmer, jf. nævnsvedtægternes § 14, stk. 1)
Per Englyst
Mads Laursen


SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Det indklagede realkreditinstitut ydede i 2006 gennem et låneformidlende pengeinstitut klagerne et variabelt forrentet, 30-årigt delvist konverterbart obligationslån med rentetilpasning på 3.234.000 kr. Lånet blev ydet med delvis afdragsfrihed samt med rentegaranti på 5 pct.

Lånet var baseret på et lånetilbud af 30. oktober 2006, som blandt andet indeholder følgende oplysninger:

”…Under forudsætning af …(indklagedes)… godkendelse kan der tilbydes afdragsfrihed i op til 10 år inden for lånets samlede løbetid…

Med virkning fra den 01.01.2017 vil lånets restgæld blive refinansieret ved salg af nye 10-årige, delvist konverterbare obligationer med variabel rente, jf. ovennævnte rentefastsættelsesvilkår. Refinansiering vil herefter ske på samme vilkår hvert 10. år med virkning fra en 1.1…

Efter den afdragsfri periode, vil ydelsen på lånet blive forhøjet, da der tillige skal betales afdrag…”

Det for lånet udstedte pantebrev indeholder følgende passus om afdragsfrihed:

”…Under forudsætning af …(indklagedes)… godkendelse, kan der dog inden for lånets løbetid i overensstemmelse med § 4, stk. 2, i lov nr. 454 af 10. juni 2003 om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., aftales afdragsfrihed i en eller flere perioden, der tilsammen ikke kan overstige 10 år. Afdragsfriheden kan etableres ved lånets udbetaling eller på et senere tidspunkt i lånets løbetid…

For dette lån er der foreløbig aftalt afdragsfrihed fra lånets udbetaling til og med termin nr. 20…”

Klagerne indgik den 31. oktober 2006 en aftale med indklagede om lånets refinansiering og rentefastsættelse m.v., hvoraf blandt andet følgende fremgår:

”…Afviklingsprofil

Om lånets afvikling er aftalt, at lånet er afdragsfrit fra lånets udbetaling til og med termin nr. 20.

Efter ophør af den afdragsfri periode er det aftalt, at lånet afvikles som annuitetslån, således at betalingen af de udskudte afdrag fra den afdragsfri periode fordeles over lånets restløbetid…

Ændring af aftalen

Denne aftale er gældende for lånet i hele dets løbetid, medmindre der i forbindelse med en refinansiering indgåes ny aftale…”

Det låneformidlende pengeinstitut fremsendte den 2. juli 2010 følgende e-mail til klagerne:
”…Vedr. jeres …(indklagede)… lån hvor afdragsfriheden udløber 30-09-2011 kan jeg oplyse at …(det låneformidlende pengeinstitut)… vil betale omkostningerne for en omlægning pr. dette tidspunkt da i tidligere af …(medarbejder i pengeinstituttet)… er blevet oplyst at den afdragsfrie periode kunne ændres på det lån i har nu, hvilket den ikke kan…”

Indklagede fremsendte den 15. juli 2010 et lånetilbud til klagerne vedrørende omlægning af det i 2006 optagne lån til et nyt variabelt forrentet obligationslån med renteloft på 3.323.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår blandt andet følgende:

”…Det er aftalt, at der ikke skal betales afdrag i perioden 15. juli 2010 til 31. marts 2020…

Anslået beløb til udbetaling

Kursværdi ved låneoptagelse
BoligXlån med renteloft 3.323.000 kr. til kurs 98,12 kr. 3.260.594

Omkostninger ved optagelse af lån
Lånesagsgebyr kr. 1.000
Kurtage kr. 4.891
Tinglysningsafgift til staten (procentdel) kr. 300
Tinglysningsafgift til staten (fast del) kr. 1.400 kr. 7.591

Anslået beløb til udbetaling kr. 3.253.003

Der er ikke taget højde for eventuel indfrielse af lån…

Specifikation af handelsomkostninger såfremt …(indklagede)… handler lånets obligationer

Anslåede handelsomkostninger ved optagelse af lån:
Kursfradrag kr. 3.323
Kurtage kr. 4.891

Handelsomkostninger ved optagelse af lån i alt kr. 8.214

Anslåede handelsomkostninger ved optagelse af lån udgør i alt 0,25% af summen af kursværdi og kursfradrag ved optagelse af lån.”

Det låneformidlende pengeinstitut fremsendte den 16. juli 2010 fondsnotaer til klagerne vedrørende henholdsvis opkøb af obligationer til indfrielsen og salg af obligationer vedrørende det nye lån. Det fremgår af disse, at der for købet af obligationer til indfrielsen blev betalt i alt 3.251.144,19 kr. inklusive handelsomkostninger på i alt 6.478,67 kr., og at der for salget af obligationerne for det nye lån blev opnået et provenu på 3.256.324,91 kr., eksklusive handelsomkostninger på i alt 6.579,54 kr.

Indklagede fremsendte den 21. juli 2010 låneafregning til klagerne. Heraf fremgår blandt andet følgende:

”…Afregning af
BoligXlån med renteloft kr. 3.323.000,00

Kursværdi 3.232.000,00 kr. til krus 98,1170 kr. 3.260.427,91

Omkostninger til …(indklagede)… ved afregning af lån
Lånesagsgebyr kr. 1.000,00
Kurtage kr. 4.890,64

Omkostninger i alt kr. 5.890,64

Overført til konto i …(banken)… kr. 3.254.537,27

Der gøres opmærksom på, at ikke alle omkostninger i forbindelse med lånesagen er medtaget. De aktuelle omkostninger vil fremgå af den endelige afregning fra …(det låneformidlende pengeinstitut)… ved sagens afslutning…”

Den 23. juli 2010 fremsendte indklagede en indfrielseskvittering til klagerne, hvoraf følgende fremgår:

”…Obligationsindfrielse pr. 21.07.2010

Specifikation af obligationer

Serie Afdeling Procent Årgang Fondskode
___________________________________________________________

47D 2017 0976466


Obligationer i fondskode 0976466 kr. 3.234.000,00

Specifikation af kontantbeløb

Ydelse for perioden 01.07.2010-20.07.2010 kr. 4.106,12
Heraf renter kr. 3.227,32
Heraf bidrag kr. 878,80
Obligationsrente for perioden 01.07.2010-20.07.2010 kr. -3.227,32
Gebyr for indfrielse kr. 750,00

I alt kr. 1.628,80
…”

Det låneformidlende pengeinstitut fremsendte den 11. august 2010 følgende posteringsoversigt til klagerne med en bemærkning om, at låneomlægningen nu var på plads:

Bogført Rente Indbetalt Indestående
Dato dato Udbetalt (-) Gæld (-)

19-07-2010 19-07-2010 stempel ptbr. -1.700,00 -1.700,00
19-07-2010 19-07-2010 Afregningsbeløb overført til … -1.500,00 -3.200,00
20-07-2010 21-07-2010 FN:16072010 000026 3.256.324,91 3.253.124,91
20-07-2010 21-07-2010 FN: 16072010 000027 -3.251.144,19 1.980,72
22-07-2010 21-07-2010 FN: 22072010 000035 -3.256.324,91 -3.254.344,19
23-07-2010 23-07-2010 Provenue fra …(indklagede)… 3.254.537,27 193,08
23-07-2010 23-07-2010 Kontantbeløb …(indklagede)… -1.628,80 -1.435,72
03-08-2010 03-08-2010 Delydelse …(indklagede)… 4.106,12 2.670,40
11-08-2010 11-08-2010 stempel ejerptbr. -1.400,00 1.270,40
11-08-2010 11-08-2010 overført fra … 1.500,00 2.770,40
11-08-2010 11-08-2010 Rente af overtræk -2.354,11 416,29
11-08-2010 11-08-2010 Rente af indestående 0,15 416,44
11-08-2010 11-08-2010 Korrektion af tidligere tilskrevet 2.354,11 2.770,55
Rente af gæld
11-08-2010 11-08-2010 til forbrugslån -2.770,55 0,00

…”

Klagerne fremsendte den 16. november 2010 følgende e-mail til det låneformidlende pengeinstitut:

”…Jeg vil gerne bede om en mail, hvor du beskriver hvorfor …(pengeinstituttet)… ikke mener at i skal betale det tab vi har lidt p.g.a. jeres fejl, i forbindelse med vores optagelse af …(indklagede)… lån i 2006…”

Det låneformidlende pengeinstitut besvarede den 23. november 2011 e-mail på følgende måde:

”…Vi mener ikke …(banken)… har begået en fejl i 2006, men vi har per kulance betalt/bortfaldet div. gebyrer, bortset fra dem til det offentlige, i forbindelse med jeres omlægning af lån i sommeren 2010…”

Klagerne indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klagerne påstår indklagede tilpligtet at yde dem erstatning for samtlige omkostningerne og merudgifter, som låneomlægningen i 2010 har affødt i forhold til et korrekt udbetalt lån med mulighed for 10 års afdragsfrihed i 2006.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERNES FREMSTILLING:

Klagerne anfører, at de ved optagelsen af realkreditlånet i 2006 fik at vide, at der var 10 års afdragsfrihed på lånet. Afdragsfriheden skulle bruges til at nedbringe anden gæld, og de fik at vide, at det ville tage ca. 8 år at nedbringe denne gæld. Da de så i forbindelse med anmodning om et lån i 2010 fik afslag på dette, fik de at vide, at det var, fordi deres økonomi var for usikker efter 2011, da deres afdragsfri periode kun var 5 år.

Banken indrømmede at have lavet en fejl og ville betale omkostningerne til et nyt lån. Men da de fik det nye lån, var det kun bankens omkostninger, de fik dækket, og de hænger nu på en forhøjet restgæld, da de har betalt kurstab og diverse omkostninger dobbelt. De vil ikke gå med til, at de skal betale alle omkostninger.

Til indklagedes udtalelse har de følgende bemærkninger:

Indklagede skriver, at der klart og tydeligt er aftalt 5 års afdragsfrihed.

Dertil kan de oplyse, at de fik at vide fra deres daværende bankrådgiver, at det var 10 års afdragsfrihed. De går ud fra, at bankrådgiveren også troede, at det var 10 år, for da de 1-2 år efter, at de havde optaget lånet, skulle låne nogle penge i banken, kiggede han i en bog med rentesatser og løbetider, og han fortalte dem, at det passede fint med, at de kunne nå at afdrage deres banklån på ca. 7-8 år, så det passede inden for den afdragsfri periode.

De kan godt se, at det er dem, der ikke har forstået papirerne godt nok, men man regner jo med, at det er rigtigt, når bankrådgiveren siger det, og det er vel ikke meningen, at de skal sende papirerne til en advokat for at være sikker på, at det er korrekt. (Næste gang overvejer de nok ekstern rådgivning. Så meget har de da lært af denne sag.)

Indklagede skriver, at de skal godkendes til afdragsfrihed ud fra deres økonomiske situation.

Indklagede skriver det, som om de ikke kunne blive godkendt til 10 års afdragsfrihed i 2006. Så finder de det meget mærkeligt, at de i 2010, hvor banken indrømmer, at den har begået en fejl, så kan blive godkendt til at låne 89.000 kr. mere til at dække omkostningerne ved omlægningen. De står i en situation, hvor de er teknisk insolvente, men det var de ikke i 2006. De gad godt vide, om de kunne have lånt penge hos indklagede, hvis det var dem, der havde henvendt sig, i stedet for at det var banken, der rettede henvendelse, pga. en fejl, som banken har indrømmet i mailen af 2. juli 2010.

De forstår ikke, at man kan afvise en klage, når de har en mail fra banken, hvor banken klart indrømmer, at der er begået en fejl!


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

I klagernes redegørelse til Ankenævnet fremgår det, at klagerne mener, at der ved optagelsen af lånet har været aftalt 10 års afdragsfrihed. Det er indklagedes opfattelse, at der har været aftalt 5 års afdragsfrihed ved optagelsen af lånet i 2006, og at dette fremgår klart og tydeligt af lånedokumentationen, som kunden har fået udleveret og underskrevet.

I forbindelse med klagernes optagelse af lån hos indklagede i 2006 er følgende dokumenter blandt andet udleveret:

• Indklagedes lånetilbud
• Pantebrev
• Aftale om refinansiering og rentefastsættelse for BoligXlån med delvis afdragsfrihed

I indklagedes lånetilbud står der, at ”for dette lån er aftalt afdragsfrihed fra lånets udbetaling til og med termin nr. 20. Fra termin nr. 21 til udløb tilbagebetales lånet som annuitetslån.”

Klagerne har fået tilbudt et obligationslån med rentetilpasning og delvis afdragsfrihed.

I klagernes redegørelse til Ankenævnet har de i det medsendte lånetilbud understreget ”i op til 10 år inden for lånets samlede løbetid.” De har dog undladt at understrege den første del af sætningen, der lyder ”Under forudsætning af indklagedes godkendelse kan der tilbydes afdragsfrihed…”

Det er en væsentlig forudsætning for at kunne opnå efterfølgende afdragsfrie perioder, at det kan godkendes af indklagede, og det er ikke garanteret over for klagerne, at der kan opnås yderligere afdragsfrihed på lånet. Der skal ved yderligere afdragsfrihed foretages en konkret vurdering af klagernes økonomiske situation og klagernes lån i øvrigt.

Det fremgår af pantebrevet, at det konkret er aftalt, at der er afdragsfrihed til og med termin nr. 20. Der er således aftalt 5 års afdragsfrihed og ikke 10 år, som klagerne påstår. I pantebrevet er det beskrevet, at der under forudsætning af indklagedes godkendelse kan aftales yderligere afdragsfrihed.

I Aftale om refinansiering er det under afsnittet Afviklingsprofil beskrevet, at ”om lånets afvikling er det aftalt, at lånet er afdragsfrit fra lånets udbetaling til og med termin nr. 20. Efter ophør af den afdragsfri periode er det aftalt, at lånet afvikles som annuitetslån, således at betalingen af de udskudte afdrag fra den afdragsfri periode fordeles over lånets restløbetid.” Det fremgår igen klart og tydeligt, at der er aftalt afdragsfrihed i 5 år.

Klagernes lån er formidlet af banken, og det er banken, der har forestået rådgivning af klagerne i forbindelse med tilbudsgivning og optagelse af lånet hos indklagede.

Indklagede har fra banken modtaget en redegørelse, hvori banken har oplyst, at klagerne efter bankens opfattelse i 2006 optog et indklagede lån med 5 års afdragsfrihed, og at klagerne er gjort opmærksom på dette i lånetilbud og pantebrev.

Det er korrekt, at banken har dækket nogle af klagernes udgifter ved omlægning af lånet i 2010, men banken har gjort dette pr. kulance, og ikke fordi banken har begået fejl over for klagerne.

Banken har i forbindelse med omlægningen af klagernes lån i juli 2010 gjort klagerne opmærksom på, at kursudsving ikke ville blive dækket af banken.

Der gøres følgende gældende:

• At det klart og tydeligt var aftalt med klagerne, at der var 5 års indledende afdragsfrihed på lånet optaget i 2006.
• At de fremlagte dokumenter understøtter den indgåede aftale.
• At det af indklagedes dokumenter klart fremgår, at anmodningen om yderligere afdragsfrihed skal godkendes af indklagede.
• At indklagede ikke har stillet klagerne i udsigt, at der uanset hvad ville kunne opnås yderligere afdragsfrihed.

Indklagede kan derfor ikke imødekomme det fremsatte krav.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet finder, at der i forbindelse med rådgivningen af klagerne om det første lån er begået en fejl af det låneformidlende pengeinstitut, hvilket også er erkendt af det låneformidlende pengeinstitut. Der er ikke grundlag for at fastslå, at klagerne – uanset den fejlagtige rådgivning – burde have indset, at lånet kun gav ret til afdragsfrihed i 5 år.

Nævnet finder på denne baggrund, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne. Erstatningen til klagerne bør fastsættes, således at indklagede bør betale samtlige omkostninger og merudgifter, som låneomlægningen i 2010 har affødt i forhold til et korrekt udbetalt lån med mulighed for 10 års afdragsfrihed i 2006.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Totalkredit A/S, tilpligtes at godtgøre klagerne samtlige omkostninger og merudgifter, som låneomlægningen i 2010 har affødt i forhold til et korrekt udbetalt lån med mulighed for 10 års afdragsfrihed i 2006.








Hugo Wendler Pedersen / Susanne Nielsen