Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod håndpantsætning af obligationsbeholdning.

Sagsnummer: 90/1996
Dato: 03-10-1996
Ankenævn: Niels Waage, Peter Stig Hansen, Ole Just, Leif Nielsen, Allan Pedersen
Klageemne: Pant - stiftelse
Ledetekst: Indsigelse mod håndpantsætning af obligationsbeholdning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klageren har under denne sag nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 207.000 kr. til boet efter hendes moder. Skifteretten har tiltrådt, at klagen indgives. Af sagen fremgår følgende:

Klagerens fader drev ved siden af sit faste job en minkfarm. Omkring 1987 blev halvdelen af farmen solgt til en kompagnon, hvorefter minkfarmen videreførtes som et interessentskab. Indklagede bevilgede interessentskabet en kassekredit med et maksimum på oprindelig 100.000 kr. Til sikkerhed herfor blev indlagt nominelt 120.000 kr. Danmarks Skibskreditfond 1989. Klagerens fader underskrev den 3. februar 1987 sikkerhedsstillelsesdokument herom. Engagementet med indklagede udvidedes i 1990, i hvilken forbindelse interessentskabet overgav indklagede yderligere sikkerheder. I samme forbindelse modtog indklagede sikkerhed i et skadesløsbrev på 150.000 kr. med pant i klagerens faders ejendom. Skadesløsbrevet er underskrevet af klagerens fader den 26. juli 1990 samt som ægtefælle af klagerens moder.

Udviklingen i driften af minkfarmen forløb ikke som forventet. Ved udgangen af 1992 var indklagedes tilgodehavende i størrelsesordenen 642.000 kr. På dette tidspunkt besluttedes det at afvikle virksomheden. Efter salg af de pantsatte obligationer og overførsel af 60.000 kr. fra klagerens faders aktionærkonto var saldoen på interessentskabets kassekredit hos indklagede i juni 1994 ca. 196.000 kr.

Den 20. august 1994 døde klagerens fader. I september 1994 døde klagerens moder. Boerne efter klagerens forældre blev i oktoberne 1994 taget under offentlig skifteretsbehandling som gældsfragåelsesboer.

Indklagede har oplyst, at fællesboets faste ejendom, hvori indklagede havde pant, senere er solgt. Indklagede modtog et provenu på ca. 62.000 kr. Indeståendet på klagerens faders indlånskonti blev modregnet, og indklagedes resttilgodehavende er herefter ca. 7.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hendes moder i 1972 som arveforskud modtog sin moders ejendom. Ejendommen blev senere solgt for ca. 350.000 kr. Beløbet anvendtes til udbetaling på det hus, som hendes forældre ejede ved deres død samt til køb af Skibskreditobligationerne. Selv om hendes moder var medunderskriver på slutsedlen, var det kun hendes fader, der kom til at stå på skødet. Hun finder, at indklagede uretmæssigt modtog pant i obligationerne samt forældrenes ejendom. Indklagede har tilgodeset egne interesser, og hun finder, at udviklingen og forholdene omkring engagementet var medvirkende til hendes moders død. Hun finder ikke, at hendes moder var bekendt med udviklingen i engagementet med indklagede, men moderen følte sig presset til at underskrive dokumenter i forbindelse hermed.

Indklagede har anført, at det ikke af indklagedes materiale fremgår, at der på noget tidspunkt skulle have været rejst indsigelse om klagerens faders adkomst og dispositionsret til de omhandlede værdipapirer og indlånskonti. Sagen har været korrekt behandlet fra indklagedes side.

Ankenævnets bemærkninger:

Klagerens fader underskrev den 3. februar 1987 sikkerhedsstillelsesdokument, hvorved der blev pantsat skibskreditobligationer på nominelt 120.000 kr. til sikkerhed for interessentskabets engagement hos indklagede. Ankenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at klagerens fader var uberettiget til at foretage denne pantsætning, og det kan i hvert fald ikke lægges til grund, at indklagede vidste eller burde vide, at faderen var uberettiget til at foretage pantsætningen. Ankenævnet finder herefter ikke, at indklagede var uberettiget til at modtage de omhandlede obligationer som sikkerhed for engagementet.

Klagerens moder underskrev skadesløsbrevet vedrørende den faste ejendom den 26. juli 1990. Ankenævnet finder herefter heller ikke grundlag for at anse den ved skadesløsbrevet skete pantsætning for uberettiget i forhold til klagerens moder.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.