Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Afvikling.

Sagsnummer: 287/1990
Dato: 13-12-1990
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne: Udlån - løbetid
Ledetekst: Afvikling.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved klageskema af 26. juni 1990 har klageren indbragt en klage vedrørende klagerens og dennes ægtefælles engagement med indklagedes Bramdrupdam, nu Kolding afdeling.

Det fremgår af sagen, at klageren i 1982 fik bevilliget et lån hos indklagede på 25.225 kr. Klagerens ægtefælle har ligeledes et engagement med indklagede. Ægtefællens engagement er af erhvervsmæssig karakter.

Afviklingen af ægtefællernes samlede engagement er foretaget ved, at klageren til indklagedes afdeling afleverede underskrevne fremdaterede girobonner således, at indklagede ved indsendelse af en girobon til Postgirokontoret fik udbetalt det beløb, der fremgik af girobonnen. Ifølge en skrivelse af 17. maj 1990 til klageren er indbetalingerne til og med december 1987 indsat på klagerens ægtefælles driftskonto. Efter denne dato er beløbene fordelt mellem klagerens og ægtefællens forskellige låneforhold.

Det kom på et tidspunkt på tale at sammenlægge ægtefællernes lån til ét lån. Sammenlægningen gennemførtes ikke, men i forbindelse hermed blev klageren fejlagtigt registreret som debitor også for ægtefællens lån. Fejlen er efterfølgende berigtiget af indklagede.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet og nedlagt påstand, der må forstås således, at indklagede tilpligtes at opgøre sit tilgodehavende over for klageren, at fastsætte en rimelig tidsplan for afviklingen samt at foretage en adskillelse mellem klagerens og ægtefællens lån.

Indklagede, der har nedlagt påstand om frifindelse, har under sagens forberedelse oplyst, at klagerens gæld pr. 1. oktober 1990 udgør 7.952,76 kr.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at hendes og ægtefællens lån med indklagede er blevet uoverskueligt og sammenfiltret således, at lånene får karakter af evighedslån. Klageren bestrider, at hun hæfter for ægtefællens lån vedrørende køb af en taxa. For så vidt angår girobonordningen har indklagede i forbindelse med at have rettet en dato på en girobon forsøgt at hæve 6.000 kr. på klagerens girokonto, hvilket har medført problemer for klageren i forhold til Postgirokontoret. Girobonordningen er herefter ophørt.

Indklagede har anført, at girobonordningen efter fælles aftale er blevet standset. For så vidt angår den rettede dato på et gireringskort har denne rettelse ikke haft nogen praktisk betydning. De modtagne beløb via girobonordningen har afdelingen fordelt således, at der i første omgang er blevet inddækket overtræk på ægtefællens løbende konto og efterfølgende restancer på udlån.

Ankenævnets bemærkninger:

Det lægges til grund, at klageren fra indklagede regelmæssigt har modtaget oplysninger om restgælden på det lån, som klageren fik bevilliget i 1982, og hvoraf også er fremgået, at de fra Postgiro overførte beløb ikke i fuldt omfang blev godskrevet klagerens lån. Når hertil kommer, at klageren selv har medvirket til girobonordningens etablering, findes der ikke grundlag for at kritisere indklagede. Herefter, og idet indklagede under sagens forberedelse har oplyst restgælden på klagerens lån, og idet Ankenævnet ikke har mulighed for at fastsætte en afviklingsaftale for lånet, findes klagen ikke at kunne tages til følge, hvorfor

Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.