Afgørelse

Indsigelse vedrørende afvikling af lån, herunder krav om nedsættelse af gæld og ændring af rente fra variabel til fast

Indledning

Sagen vedrører indsigelse vedrørende afvikling af lån, herunder krav om nedsættelse af gæld og ændring af rente fra variabel til fast.

Sagens omstændigheder

Den 23. august 2006 optog klageren et lån betegnet ”andelsboliglån” i BG Bank (nu Danske Bank) på 650.000 kr. til køb af en husbåd. Lånet var med variabel rente, for tiden 6,25 % p.a. og skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.000 kr. frem til januar 2014, hvorefter den månedlige ydelse skulle udgøre 7.000 kr. Lånet var forudsat afviklet den 31. januar 2023 ved uændret rente. Banken har oplyst, at banken samtidig fik pant i klagerens livsforsikringspolice.

Den 8. februar 2007 blev lånet forhøjet til 1.247.255,76 kr. Låneprovenuet blev anvendt til renovering af husbåden. Lånet var fortsat med variabel rente, for tiden 6 % p.a. og skulle afvikles med en månedlig ydelse på 6.550 kr. frem til januar 2014, hvorefter den månedlige ydelse skulle udgøre 8.600 kr. Gældsbrevet indeholdt blandt andet følgende:

”… Lånet vil være betalt tilbage den 31. maj 2034, hvis renten ikke ændres i lånets løbetid. Ændrer banken renten i lånets løbetid, kan det ændre tidspunktet for, hvornår lånet er betalt tilbage. Hvis renten på lånet ændres, kan banken ændre ydelserne på lånet med tre måneders varsel. ...”

Efter det oplyste flyttede klageren sammen med sin kæreste i dennes andelslejlighed i 2007. Klageren satte endvidere båden til salg.

Ifølge årsoversigt for 2007 var restgælden pr. den 31. december 2007 steget til 1.249.661,88 kr., renten udgjorde for tiden 6,5 % p.a., og lånet var forventet at være tilbagebetalt den 31. maj 2038.

I e-mail af 26. august 2008 meddelte banken, at banken gerne ville have pant i båden, og banken anmodede klageren om at sende diverse oplysninger vedrørende båden. Banken har anført, at det oprindeligt var en forudsætning for låneforhøjelsen, at banken fik pant i båden, og at dette fremgår af bankens interne kreditindstilling. Klageren har bestridt dette og har anført, at banken første gang efterspurgte pant i båden i august 2008.

Den 31. december 2008 var restgælden steget til 1.260.556,33 kr. Renten udgjorde da 8,25 % p.a. Den 31. december 2009 var restgælden steget til 1.267.722,93 kr. Renten udgjorde da 6,35 % p.a. Lånet var forventet at være tilbagebetalt den 29. januar 2038.

Fra den 30. juni 2010 blev den månedlige ydelse forhøjet til 8.000 kr. efter aftale mellem banken og klageren.

Den 31. december 2010 udgjorde restgælden 1.255.890,67 kr. Renten udgjorde da 6,1 % p.a. Lånet var forventet at være tilbagebetalt den 30. november 2035. Den 31. december 2011 udgjorde restgælden 1.238.781,50 kr. Renten udgjorde da 6,85 % p.a. Lånet var forventet at være tilbagebetalt den 31. oktober 2044. Banken har oplyst, at den månedlige ydelse ikke var blevet rettet til 8.000 kr. i årsoversigterne for 2010 og 2011, hvilket havde betydning for det angivne tilbagebetalingstidspunkt.

På et møde i august 2012, hvor renten efter det oplyste udgjorde 8,35 % p.a., drøftede klageren og banken afvikling af lånet og salg af båden. Efter det oplyste kontaktede klageren herefter en bådmægler, der vurderede båden til 750.000 kr. under forudsætning af, at diverse mindre reparationer og malerarbejder blev udført.

I e-mail af 28. august 2012 til klageren varslede banken blandt andet en stigning af ydelsen:

”… Lånet i sin nuværende form afvikles ikke med kr. 8.000,00 pr. md., hvilket også er baggrunden til at du ikke kan se en udløbsdato. P.t. stiger hovedstolen med ca. kr. 1.400 pr. kvt., Ydelsen skal tilrettes til min. 9850,00 pr. md. for at have et afviklingsforløb på ca. 25 år.

Stigningen i ydelsen varsles hermed til kr. 9850,00 pr. md. - med et varsel på 3 mdr. således at den nye ydelse starter pr. den 31/12-2012. …”

Klageren har oplyst, at restgælden udgjorde 1.239.920,38 kr. den 28. september 2012.

Den 1. november 2012 oplyste klageren banken om, at der var mulighed for at oprette et pantebrev med sikkerhed i båden, da det var muligt at få tinglyst hans ejerskab i skibsregistret. Den 2. november 2012 meddelte banken, at man ikke kunne tilbyde klageren en fast rente på lånet, at pantebreve anvendes til fast ejendom, og at klageren efter aftale med banken skulle sælge båden.

I brev af 14. november 2012 meddelte banken følgende:

”… som tidligere varslet vil ydelsen … ændres pr. 31/12-2012 til p.t. kr. 9.850,00 kr. pr. md.

I erkendelse af at det kan være svært at sælge husbåden med kort varsel, er vi således indstillet på at fastholde ydelsen på kr. 9.850,00 kr. pr. md. frem til den 1/6-2013, hvor ydelsen igen vil blive revurderet. …”

I e-mail korrespondance fra maj 2013 rejste klageren indsigelse mod, at det af hans netbank fremgik, at lånet først ville være afviklet den 30. marts 2063 med en månedlig ydelse på 9.850 kr. Den 29. maj 2013 oplyste banken i sit indlæg til Ankenævnet, at angivelsen af løbetiden i netbank var fejlagtig, og at lånets restløbetid med en månedlig ydelse på 9.850 kr. og med uændret rente ville være ca. 25 år.

Parternes påstande

Den 5. november 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilpligtes at indgå en rimelig aftale om afvikling af lånet ved for eksempel at nedsætte lånet med 250.000 kr. og at tilbyde en ændret afvikling af restgælden med en fast rente på 9 % p.a. og en månedlig ydelse på 9.850 kr. over ca. 16 år.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han har betalt ca. 496.000 kr. i ydelser over en periode på seks år. På trods heraf er lånets restgæld steget, og løbetiden er steget til over 30 år.

Han ønsker en rimelig aftale med banken med mulighed for at tilbagebetale gælden i stedet for, at gælden blot stiger. Banken bør nedsætte hans gæld med 250.000 kr. i betragtning af det allerede betalte beløb på 496.000 kr. Han kan ikke leve med risikoen for nye renteforhøjelser. Lånet bør omlægges til et fastforrentet lån med en rente på 9 % p.a. og en månedlig ydelse på 9.850 kr. over ca. 16 år. Herved vil banken få en renteindtægt på i alt ca. 1,4 mio. kr., som også forudsat af banken ved forhøjelsen af lånet.

Han har haft båden til salg i fem år. Banken har gennem hele forløbet haft fuld indsigt i hans og hans samlevers økonomi og har hele tiden vidst, at båden var sat til salg. Han tog selv initiativ til forhøjelsen af ydelsen til 8.000 kr. i 2010. Han tog initiativ til mødet i august 2012, hvor han blev klar over, at lånets løbetid var steget til over 30 år. Banken var kun interesseret i at presse ham til et salg og anførte, at renten ville blive hævet, hvis han ikke fik solgt båden indenfor tre måneder. Han accepterede straks bankens krav om at lade en vurderingsmand vurdere båden. Vurderingsmanden anbefalede, at der skulle udføres diverse småreparationer. Disse reparationer kunne først foretages i foråret.

Banken hævede ydelsen med seks ugers varsel, og ikke med tre måneders varsel. E-mailen af 28. august 2012 var ikke et formelt varsel om ydelsesstigning.

Banken krævede hverken et pantebrev i forbindelse med lånet eller i forbindelse med låneforhøjelsen. Der står intet i lånedokumenterne herom. Banken opfordres til at dokumentere, at banken krævede et pantebrev ved långivningen, herunder ved fremlæggelse af den påberåbte kreditindstilling. Pantebrevet blev første gang nævnt af banken i august 2008. Pantebrevet var på det tidspunkt ikke et krav, men et fælles ønske om sikkerhed for banken og en lavere rente for ham. Han afviste at oprette pantebrevet, da dette ville koste over 50.000 kr., som banken i øvrigt ikke ville yde lån til. Han har efterfølgende fået rettet oplysningerne i skibsregistret, så det nu er muligt at oprette et pantebrev meget billigere. Da han oplyste banken om dette, meddelte banken, at pantebrev kun gjaldt fast ejendom. Det er vanskeligt at forstå, hvad banken egentlig vil og ønsker med hensyn til et pantebrev. Hvis han skal oprette et pantebrev, bør han også få en fordel.

Danske Bank har blandt andet anført, at klageren hæfter for lånet med påløbne renter. I februar 2007 aftalte banken og klageren, at lånet skulle afvikles over ca. 27 år. Den månedlige ydelse blev i juni 2010 aftalt forhøjet til 8.000 kr.

På mødet i august 2012 gjorde banken det klart for klageren, at situationen var uholdbar. Renten udgjorde på det tidspunkt 8,35 %, og ydelsen dækkede ikke alle de påløbne renter, hvilket resulterede i, at hovedstolen voksede med ca. 1.400 kr. pr. kvartal. Banken meddelte, at klageren enten skulle betale en højere månedlig ydelse eller sælge båden og afvikle lånet over en kortere tidshorisont. Klageren var enig i, at båden skulle sælges og oplyste, at båden allerede havde været til salg i fem år. Banken meddelte, at man ville holde ydelsen i ro indtil udgangen af 2012 i forventning om, at klageren ville gøre en aktiv indsats for at sælge båden. Herefter skulle den månedlige ydelse forhøjes, og efter salg af båden måtte afvikling af restgælden aftales.

Banken er berettiget til at ændre den månedlige ydelse med tre måneders varsel for at fastholde den aftalte løbetid, jf. lånedokumenterne. Under henvisning til at renten på lånet var steget, ændrede banken den 28. august 2012 ydelsen på lånet med tre måneders varsel pr. den 31. december 2012, hvilket svarer til en afviklingstid på ca. 25 år. Dette var fortsat længere end den oprindeligt forudsatte løbetid på 27 år.

Banken har ikke udvist ansvarspådragende adfærd i forbindelse med varslingen af ydelsesstigningen, ligesom klageren ikke har lidt noget tab. Korrespondancen mellem banken og klageren foregik næsten udelukkende pr. e-mail.

Det hører under bankens kreditmæssige afgørelse, om banken vil ændre ydelsen og dermed afviklingstiden på lånet i overensstemmelse med vilkårene i lånedokumentet.

Lånet var ydet som et variabelt forrentet lån, og banken kan ikke tilbyde at ændre aftalen til et lån med en fast rente og eftergive klageren en del af lånet. Banken kan heller ikke tilbyde et egentligt pantebrevslån med en fast rente.

Låneforhøjelsen blev ydet under forudsætning af, at klageren pantsatte et ejerpantebrev på 700.000 kr. med pant i båden til banken. Sikkerheden blev ikke etableret på trods af, at banken flere gange anmodede klageren om at stille den forudsatte sikkerhed. Forudsætningen fremgår af bankens interne kreditindstilling. Af principielle grunde ønsker banken ikke at fremlægge sin interne kreditindstilling.

Banken er indstillet på at fastholde ydelsen på 9.850 kr. pr. måned frem til den 1. juni 2013, hvor ydelsen igen vil blive revurderet, ligesom banken i overensstemmelse med aftalen i forbindelse med låneforhøjelsen fortsat vil forbeholde sig at kræve sikkerhed i form af et ejerpantebrev i båden afhængig af, hvornår båden forventes solgt.

Angivelsen af restløbetiden i netbank var fejlagtig. Lånets restløbetid vil med en månedlig ydelse på 9.850 kr. og med uændret rente være ca. 25 år. Det bemærkes, at den månedlige ydelse ikke blev rettet til 8.000 kr. i årsoversigten for 2010 og 2011, hvilket dog alene har betydning for det angivne tilbagebetalingstidspunkt.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at klageren ved sin underskrift på lånedokumentet den 8. februar 2007 erkendte at skylde BG Bank (nu Danske Bank) 1.247.255,76 kr. Ifølge lånedokumentet var lånet med variabel rente, for tiden 6 % p.a., og lånet var forudsat afviklet den 31. maj 2034 ved uændret rente. Ifølge lånedokumentet var banken berettiget til at regulere ydelsen med tre måneders varsel i tilfælde af rentestigninger. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen indebar en pligt for banken til at regulere ydelsen. Det fremgår endvidere af lånedokumentet, at lånets løbetid kunne ændres som følge af renteændringer. Ankenævnet finder, at klageren således måtte indse, at løbetiden kunne blive forlænget ved renteforhøjelse uden tilsvarende forhøjelse af ydelsen. Ankenævnet bemærker, at klageren havde mulighed for på eget initiativ at øge sine betalinger og dermed nedbringe løbetiden.

Ifølge lånedokumentet skulle lånet afvikles med en månedlig ydelse på 6.550 kr. frem til januar 2014, hvorefter den månedlige ydelse skulle udgøre 8.600 kr. Den 31. december 2009 var restgælden steget til 1.267.722,93 kr., hvilket efter det oplyste skyldtes rentestigninger. Pr. den 30. juni 2010 aftalte banken og klageren, at den månedlige ydelse skulle forhøjes til 8.000 kr.

I august 2012 udgjorde renten efter det oplyste 8,35 % p.a. Ved e-mail af 28. august 2012 til klageren varslede banken en stigning af den månedlige ydelse til 9.850 kr. pr. den 31. december 2012. Banken har oplyst, at restløbetiden i august 2012 med den varslede stigning i ydelsen udgjorde ca. 25 år. Dette svarede til, at lånet var forventet afviklet i år 2037, hvilket var senere end i lånedokumentet. Ankenævnet finder, at banken var berettiget til at varsle den omhandlede stigning i ydelsen, og at stigningen blev behørigt varslet i e-mailen af 28. august 2012.

Klageren har med sin underskrift på lånedokumentet accepteret lånevilkårene. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at omlægge lånet fra variabelt til fastforrentet.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at nedskrive gælden.

Ankenævnet bemærker, at banken ikke har godtgjort, at den stillede krav om oprettelse af et pantebrev i forbindelse med oprettelsen eller forhøjelsen af lånet. I øvrigt må et sådant krav nu anses for bortfaldet, idet banken ikke har fulgt op på kravet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.