Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.

Sagsnummer: 514/2023
Dato: 28-02-2024
Ankenævn: Vibeke Rønne, Christina Bryanth Konge og Morten Bruun Pedersen.
Klageemne: Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Indklagede: Sparekassen Sjælland-Fyn
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor han blandt andet havde en konto og netbankadgang.

Den 20. december 2022 blev der foretaget en netbankoverførsel på 69.475,77 kr. fra klagerens konto i sparekassen til tredjemandskonto i et pengeinstitut L.

Klageren har oplyst, at han natten mellem den 19. december og 20. december 2022 blev kontaktet telefonisk af en person P, der udgav sig for at være fra sparekassen. P oplyste, at han arbejdede i sparekassens svindel- og risikoafdeling og forklarede, at der lå nogle underlige transaktioner til en spansk konto og ventede, som ville blive overført, hvis han ikke sikrede pengene på en anden konto med det samme. Han indvilligede i at overføre 69.475,77 kr. til den såkaldte sikrede konto, som bankernes svindel- og risikoafdelinger havde fælles hos pengeinstituttet L.

Sparekassen har fremlagt oplysninger om overførslen og har oplyst, at overførslen blev foretaget af klageren selv via hans netbank fra den IP-adresse, som klageren sædvanligvis brugte. Overførslen blev godkendt med MitID. Det fremgår endvidere af oplysningerne om overførslen, at der som en yderligere sikkerhed til frigivelse af overførslen blev sendt en SMS til klagerens telefonnummer med følgende tekst:

”Koden må aldrig udleveres til andre heller ikke medarbejdere i banken. Indtast SMS-kode [xxxx] i Netbanken/Mobilbanken for at godkende betalingen på DKK 69.475,77 til konto [kontonummer]. (Bestillingsnummer [nummer]). Er denne betaling ikke oprettet af dig, kontakt straks Sparekassen på telefon 59481040. Venlig hilsen Sparekassen Sjælland-Fyn. ID: [nummer].”

Af en netbank-log fremlagt af sparekassen fremgår ”SMSKODE OK”.

Ved en tro- og loveerklæring af 20. december 2022 gjorde klageren indsigelse mod overførslen. Under øvrige oplysninger oplyste klageren:

”Beløbet er overført 0018 20/12/22 som straks overførsel under samtale med beløbsmodtager udgav sig for at være [J… C…] fra Sparekassen Sjælland Fyn Risiko og svindels afdeling og ringede angående nogle mistænkelige ventende transaktioner og tilbød ved min mistanke at ringe op fra filialen i [by] nummer i stedet for hvilket jeg så kunne se på telefonen var det rigtige nummer og der har været opkald fra det før.”

Under detaljeret information om hændelsesforløb i indsigelsesblanketten oplyste klageren:

”Lørdag den 18/12/22 klokken 18:03 modtager jeg en sms fra det nummer mobile pay sender verifikationer og andre informations [om] udløbet kreditkort på. Det fortæller at der grundet overgangen fra NemlD til MitlD skal opdateres nogle oplysninger og jeg derfor bedes opdatere dem på en hjemmeside der ligner mobilepays normale design. Jeg når at oplyse Navn, Adresse, telefon nummer og email samt cpr og MitlD brugernavn som skulle bekræfte mine oplysninger hvorefter den så spørger om kortoplysninger hvilket jeg finder mistænkeligt når det kun var info om mig der var efterspurgt. Jeg afbryder derfor linket.

Søndag den 19/12/22 klokken 23:45 bliver jeg ringet op af en mand der præsenterer sig som [J… C…] fra Sparekassen Sjælland Fyns Risiko og svindel afdeling på telefon 59 48 10 01 angående nogle mistænkelige transaktioner der står til at blive trukket i nat på henholdsvis 22.000 DKK og en på 7400 EUR fra hver sin konto hvoraf den i EURO er til en spansk bank via IBAN overførsel.

Jeg spørg indtil hvorfor telefon nummeret slutter på 01 i stedet for 00 som et nummer der fremgår på Sparekassen Sjælland hjemmeside hvortil han svare uden tøven at det er fordi det er hotline nummeret der slutter på 00 mens Risiko og svindel slutter på 01. Han tilbyder at han [kan] ringe op fra mit lokal filial nummer hvis det gør mig mere tryk samt oplyser mig et medarbejder id som er […] og et sagsnummer […].

Han ringer så op på nummeret […] som er nummeret i [by] afdelingen hvor jeg også har haft mine møder og jeg kan se i info at vi har ringet sammen før via dette nummer ud over der også står adresse samt sparekassen sjælland-fyn i caller id. Derfor stoler jeg mere på manden og vi snakker videre omkring tingen hvor han oplyser at han kan spærre pengene på de lønkonto, Xakt samt budget da det enten er danske overførsler eller slet ikke er forsøgt overført fra. Men opsparing hvor !BAN-transaktionen i euro venter kan han ikke bare gøre det med, men vi kan flytte pengene inden de bliver trukket i nat til en anden konto i [L] da vi skal have spærret min egene kontoer og at alle bankerne har mulighed for at oprette en i [L] hvor pengene står midlertidigt på mens problemet bliver ordnet.

Under den samme samtaler tager vi den politirapport som han skal oprette i forbindelse med svindelsager som han siger og han spørg om præcis de samme informationer som banken i dag og politiet har spurgt om og det gør det jo også mindre mistænkeligt. Efter pengene er overført (69.475,77 DKK) siger han at vi også lige [skal] have spærret alle mine kort og spørg om han skal gøre det for mig eller om jeg selv vil og det vil jeg gerne selv da jeg godt ved hvor man skal gøre det henne.

Han siger så vi lige venter på udfylde en tro og love erklæring via eboks og der gerne skulle komme en kvittering fra politiet også og han ville blive i røret og så opdatere jeg eboks nogle gange over en periode på ca 20/30 min hvorefter jeg mister forbindelsen til manden og ikke kan komme i kontakt med ham igen.

Der fanger jeg at det er et scam og ringer 114 som henviser mig til at lave en elektronisk anmeldelse på computeren hvilet jeg gør og så tjekker jeg at kortene er spærret samt om jeg kunne gøre noget for at ændre den straks overførsel hvilket jeg ikke kunne. Jeg skriver en mail til [L] om pengene skal fryses og at jeg gerne vil have meldt modtageren som svindler. Jeg har ikke fået en respons på sagen udover en mand i telefonen som ikke måtte oplyse noget som helst her til morgen.

Jeg skrev også med det samme en mail til min egen rådgiver om jeg ønskede hjælp men har ikke fået en respons fra hende her klokken 12:30 den 20/12/22 på mail eller telefon og min netbank er spærret efter samtale med Sparekassen Sjællands hotline nummer 59 48 10 00 klokken 08:00 som var det tidligste man kunne kontakte nogen. Damen her spærrede også MlltlD samt hele kontoen [generelt].

Har fået et nyt MitlD hos borgerservice [by] klokken 09:05 i morges.”

Sparekassen har oplyst, at den i forbindelse med klagerens indsigelse straks kontaktede L, og at det lykkedes at sikre 14.797,23 kr. i L, som klageren den 22. december 2022 fik tilbageført til sin konto. Banken afviste at tilbageføre restbeløbet til klageren med den begrundelse, at der var tale om en autoriseret overførsel.

Parternes påstande

Den 23. august 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal tilbageføre 54.678,54 kr.

Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han blev udsat for svindel i form af phishing, hvor en "medarbejder" P fra Sparekassen Sjælland-Fyn's nummer ringede til ham og fortalte ham, at han arbejdede i sparekassens svindel- og risiko afdeling og forklarede, at der lå nogle underlige transaktioner til en spansk konto og ventede, som ville blive overført, hvis han ikke sikrede pengene på en anden konto med det samme.   

P ringede til ham midt om natten, hvor han var træt og desorienteret. Da det var nat, kunne han ikke komme i dialog med banken. Han og hans søvnige og desorienterede kæreste havde ikke andre muligheder for at verificere P end, at P uden tøven havde et medarbejdernummer samt kunne oplyse, hvad hans konti i sparekassen hed og kunne sende ham anmodninger om godkendelse i hans MitID-app, men bad ham om ikke at gøre det. Det var en måde, P kunne vise ham, at han var god nok og kunne se hans oplysninger. Han indvilligede i at overføre 69.475,77 kr. til den såkaldte sikrede konto, som bankernes svindel- og risikoafdelinger havde fælles hos L.

Efter endt samtale klagede han prompte til både Sparekassen Sjælland-Fyn og L, hvoraf kun L faktisk ydede hjælp og fik spærret nogle af pengene og sendt 14.797,23 kr. retur. Dette bragte hans totale tab ned til 54.678,54 kr.

Han ønsker at få erstatning for sit tab grundet manglende sikkerhed med sparekassens telefonnummer, generiske kontonavne, som man ikke selv kan ændre, og ingen mulighed for at få hjælp/tjekke op på tingene hos sparekassen.

Han er forstående overfor, at han har godkendt transaktionen med MitID under pres og forstår godt, at der derfor bør være en selvrisiko, men sparekassen kan ikke være det sikkerhedsniveau bekendt.

Han henviser til Ankenævnets principielle afgørelse i sag 588/2021.

Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at overførslen til L er foretaget af klageren selv via klagerens netbank. Overførslen er derfor en autorisereret betaling jf. betalingslovens § 82, hvorfor betalingslovens § 100 ikke finder anvendelse. Sparekassen er derfor ikke forpligtiget til at dække klagerens tab.

Sparekassen har som nævnt forsøgt at få beløbet retur fra L. Det er lykkedes at få 14.797,23 kr. retur fra L, og dette beløb er overført til klagerens konto.

Ankenævnets bemærkninger

Den 20. december 2022 blev klageren kontaktet telefonisk af en person P, der udgav sig for at være fra Sparekassen Sjælland-Fyn. På P’s foranledning foretog klageren selv en netbankoverførsel på 69.475,77 kr. til tredjemands konto hos et pengeinstitut L.

Det lykkedes at sikre 14.797,23 kr. i L, som klageren fik tilbageført til sin konto.  

To medlemmer – Vibeke Rønne og Christina Bryanth Konge, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 16 er tillagt to stemmer – udtaler:

Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog overførslen, finder vi det godtgjort, at den omtvistede transaktion blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage den omtvistede transaktion i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.

Vi finder ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

Et medlem – Morten Bruun Pedersen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 16 er tillagt to stemmer – udtaler:

Jeg finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.

Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.

I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.

Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.

Jeg stemmer derfor for, at klageren skal have 46.678,54 kr. tilbage.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.