Trangsbeneficie.
| Sagsnummer: | 172/1995 |
| Dato: | 22-01-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Bolt Jørgensen, Mette Reissmann, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Modregning - trangsbeneficium
|
| Ledetekst: | Trangsbeneficie. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 7. februar 1995 tilbageførte indklagede tre betalinger (husleje, fagforeningskontingent samt el) på i alt 3.637,99 kr foretaget fra klagerens budgetkonto den 6. s.m. Tilbageførslerne skete som følge af, at budgetkontoen var overtrukket.
Den 17. februar 1995 henvendte klageren sig til indklagede med anmodning om, at de tilbageførte betalinger blev foretaget på ny. Betalingerne gennemførtes herefter samme dag, hvorefter saldoen på klagerens budgetkonto var 6.283,47 (negativ). Ifølge indklagede oplyste klageren, at der ved næste lønudbetaling ville være penge til dækning, og under denne forudsætning blev betalingerne gennemført. Det blev endvidere aftalt, at indbetalingerne til budgetkontoen skulle sættes op. Ifølge klageren blev der alene indgået aftale om forhøjelse af det månedlige overførselsbeløb fra hendes lønkonto til budgetkontoen.
Den 27. februar 1995 blev klagerens nettoløn på 8.850,51 kr. indsat på klagerens lønkonto, hvis saldo herefter var 8.938,19 kr. (positiv). Klageren henvendte sig den følgende dag med anmodning om udbetaling af sin løn. Indklagede udbetalte 1.000 kr. fra lønkontoen, men afviste at udbetale yderligere beløb. Af posteringsoversigter for klagerens lønkonto og budgetkonto fremgår, at der samme dag overførtes 7.500 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen, hvis saldo herefter var 16,53 kr. (positiv).
Ved skrivelse af 28. februar 1995 anmodede klageren gennem et rådgivningsfirma indklagede om at standse/tilbageføre automatiske betalinger pr. 1. marts 1995. Af skrivelsen fremgik endvidere, at rådgivningsfirmaet var anmodet om at medvirke ved en rekonstruktion af klagerens økonomi. Klagerens gæld blev oplyst til ca. 1,1 mio. kr. Det oplystes, at klageren ikke var i stand til længere at afvikle et lån, hvis månedlige ydelse på 3.500 kr hidtil var betalt ved overførsel fra budgetkontoen. Indklagede modtog skrivelsen den 1. marts 1995.
Den 1. marts 1995 overførte indklagede den månedlige ydelse på 3.500 kr. fra klagerens budgetkonto til klagerens lån.
Den 3. marts 1995 udbetalte indklagede yderligere 2.000 kr. til klageren fra lønkontoen, hvis saldo herefter var 5.761,81 kr. (negativ). Budgetkontoens saldo var samme dag 716,53 kr. (positiv).
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale hendes løn indgået den 27. februar 1995 8.850,51 kr. med fradrag af det allerede udbetalte beløb på 3.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun ikke havde givet tilladelse til overførslen af beløbet på 7.500 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen. Der er herefter tale om en uberettiget modregning, idet indklagede har modregnet i løn. Dette er i strid med god pengeinstitutskik samt retsplejelovens § 509, stk. 3, hvorefter en skyldner ikke gyldigt kan give samtykke til foretagelse af udlæg eller lignende i løn, der skal medgå til en families rimelige udgifter og leveomkostninger. Ikke engang med hendes samtykke ville indklagede have været berettiget til at foretage en sådan reservation i hendes kommende løn. Hertil kommer, at hun er enlig forsørger til 3 børn. Indklagedes overførsel af ydelsen på hendes lån hos indklagede er sket i strid med skrivelsen af 28. februar 1995, ligesom betalingen er omstødelig efter konkurslovens regler; hendes betalingsevne er blevet forringet, ligesom indklagede var bekendt med hendes insolvens.
Indklagede har anført, at betalingerne den 17. februar 1995 alene skete som følge af, at klageren garanterede dækning ved næste lønudbetaling. En del af klagerens løn kan derfor anses som reserveret til dækning af det overtræk, som bevilgedes den 17. Som følge heraf afviste man den 28. s.m. at udbetale lønnen fuldt ud, idet der samtidig overførtes 7.500 kr. fra lønkontoen til inddækning af budgetkontoens overtræk på da 7.483,47 kr. Indklagede indvilgede efterfølgende i udbetaling af yderligere 2.000 kr. til dækning af almindelige leveomkostninger. Indklagede modtog skrivelsen af 28. februar 1995 den følgende dag, men betalingen af låneydelsen på 3.500 kr. var sket automatisk natten mellem den 28. februar og den 1. marts 1995. Måtte Ankenævnet nå frem til, at indklagede uberettiget har undladt at udbetale klagerens løn, anmodes Ankenævnet om at tage stilling til, hvilket beløb, der skulle være udbetalt til klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren henvendte sig til indklagede den 28. februar 1995 for at få udbetalt det lønbeløb, der var indsat på kontoen dagen før. Ankenævnet finder, at det følger af princippet i retsplejelovens § 509, stk. 1, jf. stk. 3, at indklagede var forpligtet til at udbetale klageren beløbet, uanset en eventuel modstående aftale, såfremt beløbet måtte anses for nødvendigt til opretholdelse af "et beskedent hjem og en beskeden levefod" for klageren og hendes husstand. Efter oplysningerne om klagerens økonomiske forhold, herunder navnlig, at hun er eneforsørger til tre børn, finder Ankenævnet, at hele lønbeløbet har været nødvendigt hertil. Klagerens påstand tages herefter til følge, således at det