Afgørelse

Forhåndslån. Rådgivning. Nedbringelseskrav.

Klagerne modtog i april 2008 et tilbud på forhåndslån gennem et pengeinstitut, som har en samarbejdsaftale med det indklagede realkreditinstitut. Af lånetilbuddet fremgik det, at forhåndslånegarantien kunne frigives, når byggeriet var færdigmeldt og endelig vurderet, samt værdien af ejendommen var godkendt til endeligt lån, og at lånet kunne kræves nedbragt, i tilfælde af manglende overholdelse af fristerne for påbegyndelse og afslutning af byggeriet, eller hvis byggeriet ved afslutningen ikke frembød den fornødne værdi. Tjekskemaet vedrørende rådgivning indeholdt ikke oplysninger om forhåndslånet. Forhåndslånet blev udbetalt den 11. juni 2008 på en garanti fra det låneformidlende pengeinstitut. I efteråret 2008 blev byggeriet færdigmeldt og endelig vurderet, hvilket førte til et nedbringelseskrav på 400.000 kr. Klagerne protesterede forgæves herover, idet de anførte, at de ikke var blevet rådgivet herom.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, dels at instituttet skulle erstatte dem den ekstraudgift, som var blevet dem pålagt ved at skulle efterfinansiere det ekstraordinære afdrag, dels at instituttet skulle revurdere den omhandlede ejendom. Instituttet påstod frifindelse.

På baggrund af kravene i realkreditlovgivningen kunne Nævnet ikke kritisere, at instituttet havde krævet forhåndslånet nedbragt som sket. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilpligte instituttet at foretage en revurdering af ejendommen. Flertallet henviste til, at det i lånetilbud m.v. var angivet, at forhåndslånet kunne kræves nedbragt, hvis den endelige vurdering ikke gav grundlag for det ydede lån, men fandt, at oplysningerne herom, der var spredt i det omfattende skriftlige materiale, tillige burde være givet mundtligt og dokumenteret i det udarbejdede rådgivningsskema. Flertallet fandt, at den manglende individuelle rådgivning ikke havde påført klagerne et tab, men at den manglende rådgivning burde føre til, at instituttet burde fortabe sit vederlag, som kunne opgøres til 7.289 kr. Mindretallet henviste til, at det - i overensstemmelse med de gældende regler for forhåndslån - i lånetilbud m.v. fremgik, at forhåndslån kunne kræves nedbragt, hvis den endelige værdiansættelse ikke gav mulighed for lånets indplacering inden for lånegrænsen. Mindretallet fandt derfor – uanset om der måtte være givet individuel rådgivning om nedbringelsesrisikoen - at der ikke var grundlag for erstatningsansvar eller vederlagsfortabelse, og stemte for at frifinde instituttet. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev tilpligtet at tilbagebetale klagerne det oppebårne vederlag på 7.289 kr.