Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om hævninger på konto, meddelelse af fuldmagt.

Sagsnummer: 329 /1995
Dato: 14-05-1996
Ankenævn: Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen
Klageemne: Fuldmagt - tilbagekaldelse
Ledetekst: Spørgsmål om hævninger på konto, meddelelse af fuldmagt.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved klageskema af 22. juni 1995 indgav klageren klage mod indklagede med påstand om, at indklagede skulle indsætte 6.800 kr. på hans konto, hvilket beløb ifølge klageren uberettiget var hævet på kontoen.

Ved skrivelse af 17. august 1995 til Ankenævnet oplyste indklagede, at den omhandlede konto var en almindelig indlånskonto med tilhørende checks og visa/dankort. Klageren, der var bosiddende i England, havde ved fuldmagt givet sine forældre fuldmagt til hver for sig at hæve på kontoen. Fuldmagten blev fremlagt af indklagede. Indklagede oplyste endvidere, at klagerens far, som tidligere havde drevet erhvervsvirksomhed i Danmark, havde et forfaldent engagement på ca. 190.000 kr., som måtte anses for tabt, idet faderen i september 1994 havde afgivet insolvenserklæring. Den kontoførende afdeling havde i foråret 1995 modtaget en tilmelding af klagerens konto til erhvervsservice. Da det var afdelingens opfattelse, at tilmeldingen i realiteten skete for, at klagerens far kunne fortsætte sin erhvervsvirksomhed, meddelte afdelingen ved skrivelse af 9. maj 1995 klageren, at der ikke kunne tilmeldes erhvervsservice til kontoen, da denne var en privatkonto. Samtidig oplystes, at kontoen var ophævet. Indklagede afviste under henvisning til et fremlagt kontoudtog, at man havde hævet 6.800 kr. fra klagerens konto; kontoens seneste indestående på ca. 5.000 kr. var hævet ved check den 1. maj 1995.

Som svar herpå anførte klageren i skrivelse af 1. september 1995 til Ankenævnet, at indklagede fremkom med fejlinformationer, og at hans far ikke havde noget at gøre med sagen. Klageren anførte, at fuldmagten til faderen for længst var trukket tilbage, ligesom han fastholdt, at indklagede havde stjålet beløb fra kontoen. Klageren vedlagde kontoudskrifter for kontoen og anmodede om oplysning om hævninger den 4. februar, den 25. februar og den 5. maj 1994 på henholdsvis 2.000 kr., 5.500 kr. og 4.600 kr.

Indklagede oplyste i skrivelse af 10. oktober 1995, at posteringerne den 4. og 25. februar 1994 var overførsler til konto -67 tilhørende klagerens far. For så vidt angik posteringen den 5. maj 1994 var der tale om en udbetaling til klagerens far; udbetalingsbilag herfor var vedlagt.

Ved skrivelse af 13. oktober 1995 meddelte klageren, at de to overførsler i februar 1994 var sket uden hans samtykke. Han havde udlignet sit mellemværende med indklagede ved nu at trække 7.500 kr. på kontoen.

Af sagen fremgår yderligere, at indklagede ved skrivelse af 8. september 1995 meddelte klageren:

"Vi modtager stadig indløste checks med Deres underskrift, på en konto, som reelt ikke eksisterer, og som der derved ikke er dækning på.

Vi gør Dem venligst opmærksom på, at vi bliver nødsaget til at foretage en bedragerianmeldelse til politiet, såfremt indløsningen af checks ikke ophører, og det skyldige beløb nu kr. 7.500 kr. ikke bliver indbetalt."

Klageren har anført, at indklagede har chikaneret ham ved uden nogen grund at lukke hans konto. Indklagede bør genåbne kontoen straks og indsætte de trukne beløb. Indklagede bør endvidere betale 20.000 kr. som erstatning for hans tidsspilde ved sagen samt den udviste chikane.

Indklagede har anført, at den fremlagte fuldmagt, der er afgivet i august 1991, var gældende på hævetidspunkterne, idet klageren ikke skriftligt havde tilbagekaldt den, jf. herved aftalelovens § 13. De omstridte overførsler og udbetalinger er sket i henhold til fuldmagten. Da indklagede havde begrundet formodning om, at klagerens konto ville blive brugt til at unddrage fyldestgørelse af klagerens fars kreditorer, hvortil indklagede selv kunne henregnes, var indklagedes ophævelse af kontoen berettiget.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må lægges til grund, at fuldmagten til klagerens far til at disponere over den omhandlede konto ikke var tilbagekaldt, da overførslerne den 4. og 25. februar 1994 og udbetalingen den 5. maj 1994 fandt sted. Klagerens indsigelse mod disse dispositioner kan derfor ikke tages til følge.

Ankenævnet finder endvidere, at indklagede under de foreliggende omstændigheder var berettiget til at ophæve kontoen i maj 1995.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.