Lån etableret til dækning af pengeinstituts krav ved indløsning af falsk check.
| Sagsnummer: | 277/2002 |
| Dato: | 05-11-2002 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Christian Egeskov, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Check - falsk check
Udlån - stiftelse |
| Ledetekst: | Lån etableret til dækning af pengeinstituts krav ved indløsning af falsk check. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens hæftelse for et lån ydet af indklagede til dækning af indklagedes krav mod klageren i anledning af, at klageren indløste en check, der var falsk.
Sagens omstændigheder.
Den 6. oktober 1997 indløste klageren i indklagedes Bispebjerg afdeling, hvor klageren var kunde, en til klageren udstedt check på 58.600 kr. Checken fremtrådte som udstedt af et andet pengeinstitut. Ved indløsningen endosserede klageren checken.
Indklagede har anført, at checkbeløbet samt et kontantbeløb på 2.150 kr. eller i alt 60.750 kr. blev indsat på klagerens konto. Umiddelbart efter indsætning af beløbet hævede klageren i to andre afdelinger af indklagede henholdsvis 25.000 kr. og 30.000 kr., ligesom klageren samme dag hævede 5.000 kr. fra en kontantautomat.
Den 7. oktober 1997 blev indklagede bekendt med, at checken var falsk, hvorefter indklagede kontaktede klageren. Klageren underskrev herefter samme dag gældsbrev på 58.776 kr., som skulle afvikles med 700 kr. månedligt første gang 31. oktober 1997.
I perioden fra november 1997 til september 1998 afviklede klageren lånet med 700 kr. månedligt.
I september 1998 indgav klageren politianmeldelse mod den tredjemand T, fra hvem klageren havde modtaget checken.
T blev ved dom af 9. juni 1999 dømt for bl.a. dokumentfalsk efter straffelovens § 171.
Parternes påstande.
Klageren har den 8. juli 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at låneaftalen af den 7. oktober 1997 er ugyldig samt at tilbagebetale 7.700 kr. med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun i maj måned 1997 havde aftalt med T, at denne skulle sælge hendes bryllupsguld for 10.000 kr.
Hun måtte rykke for betaling flere gange. Den 6. oktober 1997 oplyste T, at hun kunne få sine penge på en check, hvilket hun accepterede.
Da T kom med checken, var denne imidlertid på 58.600 kr., og T oplyste, at hun blot skulle indløse checken og give ham beløbet ud over de 10.000 kr.
Indklagede forlangte efterfølgende beløbet på 58.600 kr., da indklagede ellers ville indgive politianmeldelse mod hende. Da hun ikke kunne betale, tilbød indklagede, at hun kunne optage et lån på beløbet. Hun var i vildrede om hele situationen og så ingen anden udvej end at optage lånet.
Under straffesagen mod T afgav hun vidneforklaring, og der var ikke tale om, at rejse sigtelse mod hende i anledning af det passerede.
Låneaftalen bør tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36, da det er urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende over for hende. Hun hverken vidste eller burde vide, at checken var falsk. Endvidere udnyttede indklagede hendes vildrede om situationen til at få hende til at indgå låneaftalen.
Indklagede har anført, at klageren var remittent ifølge checken og endosserede denne ved overdragelsen til indklagede. Endossementet er ubetinget og skrevet på checken, hvorfor det, jf. checklovens § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1, er gyldigt. Klageren indestår herefter som endossent for checkens betaling, jf. checklovens § 18, stk. 1.
For klagerens hæftelse som endossent er det ligegyldigt, at klageren har en indsigelse om falsk i forhold til T. Det følger af checklovens § 10, at andre checkskyldneres forpligtelse ikke desto mindre er gyldig.
Hertil kommer, at det af indklagedes almindelige forretningsbetingelser er taget dækningsforbehold ved ikke-kontante indbetalinger. Endvidere fremgår tilsvarende af indbetalingsbilaget.
Indklagede var derfor berettiget til at tilbageføre det beløb, der blev indsat på klagerens konto ved checken. Da modregning ikke var mulig som følge af, at klageren straks efter indbetalingen hævede det indsatte beløb, var det nødvendigt at afkræve klageren betaling og indgå en låneaftale med hende.
Klageren må anses for at have hjulpet T med at indløse den falske check på en sådan måde, at hun har pådraget sig erstatningsansvar over for indklagede. Det er i denne forbindelse uden betydning, at der ikke blev rejst sigtelse mod klageren i forbindelse med straffesagen mod T.
Klageren har udvist passivitet, idet der gik 11 måneder, før hun i september 1998 politianmeldte T. Klageren har endvidere ratihaberet sit løfte i henhold til gældsbrevet ved at betale på dette med 700 kr. månedlig i perioden november 1997 til september 1998.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved indløsningen den 6. oktober 1997 af den omhandlede check på 58.600 kr. underskrev klageren checken som endossent uden forbehold, og klageren hæftede derfor som checkskyldner over for indklagede for betaling af checkbeløbet, selv om det viste sig, at checken var falsk, jf. checklovens § 18, stk. 1, sammenholdt med § 10.
Der er derfor ikke grundlag for at anse låneaftalen af 7. oktober 1997 for ugyldig.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.