Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om rettidig meddelelse.

Sagsnummer: 196/1998
Dato: 02-10-1998
Ankenævn: Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Mette Reissmann, Ole Simonsen
Klageemne: Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
Ledetekst: Spørgsmål om rettidig meddelelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag drejer sig om, hvorvidt klageren har anmeldt tyveri af sit dankort for sent, og i hvilket omfang han hæfter for tyvens misbrug af dankortet.

Sagens omstændigheder.

Om aftenen fredag den 17. februar 1995 konstaterede klageren, at hans dankort, der var tilknyttet klagerens konto hos indklagede, var bortkommet. Klageren underrettede indklagede om bortkomsten ved en skrivelse, som blev lagt i indklagedes postkasse samme aften. På grund af weekenden blev indklagede først bekendt hermed mandag den 20. februar 1995 kl. 9.25. Kortet var forinden misbrugt ved fire hævninger à 2.000 kr. henholdsvis den 17., 18., 19. og 20. februar 1995. Hævningen den 20. februar blev foretaget kl. 8.52.

Tirsdag den 21. februar 1995 anmeldte klageren tyveriet til politiet.

Indklagede meddelte klageren, at han hæftede for det samlede misbrug på 8.000 kr., idet han havde undladt at foranledige kortet spærret ved henvendelse til PBS snarest muligt efter, han havde fået kendskab til, at kortet var bortkommet.

Dankortet var blevet udleveret til klageren den 1. februar 1995, i hvilken forbindelse klageren kvitterede for "at have gennemlæst de udleverede VISA/dankortregler". Af reglerne fremgår bl.a.:

"II Vilkår der er knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet

.....

2. Hvis kortet mistes, eller nogen anden får kendskab til den personlige kode, eller hvis kortindehaver får mistanke om, at kortet bliver misbrugt, skal kortindehaver snarest muligt underrette den bankafdeling, der har udleveret kortet. Underretning kan også ske til nærmeste afdeling af banken. Uden for bankens åbningstid skal der gives underretning til PBS (VISA/Dankort-selskabet) på tlf. 44 89 29 29, der svarer døgnet rundt. Ved henvendelse til PBS skal kortindehaver oplyse navn og adresse, i hvilken bankafdeling kontoen føres samt kontonummer og/eller kontonummer."

Parternes påstande.

Den 29. maj 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for misbruget.

Indklagede har under sagen erklæret sig indstillet på at refundere klageren 2.000 kr. vedrørende hævningen den 17. februar 1995. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke var bekendt med muligheden for at spærre kortet ved henvendelse til PBS uden for indklagedes åbningstid og har bestridt at have modtaget kortreglerne. Kortet blev udleveret, mens han stod i kø ved kassen i afdelingen. Hans ægtefælle, der var til stede, kan bevidne, at han hverken fik udleveret kortreglerne eller mundtligt blev orienteret herom. En navngiven medarbejder hos indklagede har efterfølgende erkendt, at det var en fejl, at reglerne ikke blev udleveret. Han er først nu blevet bekendt med muligheden for at klage til Ankenævnet.

Indklagede har anført, at klageren ved modtagelsen af dankortet skriftligt har bekræftet at have modtaget og læst de udleverede VISA/dankortregler. Klageren måtte derfor være bekendt med muligheden for at spærre kortet ved henvendelse til PBS. 6.000 kr. af misbruget er sket efter, at klageren havde opdaget tyveriet, hvorfor det fastholdes, at klageren hæfter herfor.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Da klageren har kvitteret for modtagelsen af indklagedes regler for dankort, må det lægges til grund, at klageren har fået udleveret disse regler. Af kortreglerne fremgår, at en kortindehaver uden for indklagedes åbningstid skal give telefonisk underretning til PBS, såfremt kortindehaver får mistanke om, at kortet bliver misbrugt. Herefter finder Ankenævnet, at klageren burde have rettet telefonisk henvendelse til PBS med henblik på at få spærret dankortet umiddelbart efter, at han blev klar over, at det var blevet stjålet. Ved at undlade dette udviste han en sådan uagtsomhed, at han i medfør at betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, hæfter for det tab på 6.000 kr., som opstod ved misbrugene af dankortet de følgende dage. Derimod findes indklagede i overensstemmelse med sin erkendelse heraf at hæfte for det tab på 2.000 kr., der hidrører fra misbruget den 17. februar 1995.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger refundere klageren 2.000 kr. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.