Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om ansvar i forbindelse med aftale om formuepleje.

Sagsnummer: 462 /2009
Dato: 27-05-2010
Ankenævn: Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen, Carsten Holdum, Karin Duerlund og Jørn Ravn.
Klageemne: Værdipapirer - formuestyring
Ledetekst: Spørgsmål om ansvar i forbindelse med aftale om formuepleje.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning i forbindelse med en formueplejeaftale, herunder indsigelse om mangelfuld rådgivning om alternativ placering.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1945, er kunde i Danske Bank.

Ved udgangen af 2006 bestod engagementet af et frit værdipapirdepot med en værdi på 218.347 kr., et selvpensionsdepot med en værdi på 32.818 kr. samt indlånskonti med et samlet indestående på ca. 25.000 kr. Det frie depot indeholdt investeringsbeviser i Danske Invest Dannebrog for knap 100.000 kr. De resterende ca. 120.000 kr. var fordelt på Danske Invest Danmark, Danske Invest Lange Danske Obligationer og BG Invest Udenlandske Obligationsmarkeder.

Den 22. oktober 2007 udarbejdede Danske Bank i tilknytning til det frie depot en investeringsprofil for klageren. Det fremgik, at klagerens investeringshorisont var mere end 7 år, og at klageren var risikovillig. Hendes investeringserfaring var begrænset. På den baggrund anbefalede banken en fordeling med 65% i investeringsbeviser baseret på aktier og 35% i obligationer eller investeringsbeviser baseret på obligationer.

Samme dag, den 22. oktober 2007, underskrev klageren en aftale med Danske Bank om Flexinvest Fri, hvorefter Danske Bank blev bemyndiget til at forestå klagerens investeringer ud fra en middel risikovillighed og en tidshorisont på over 7 år. Af aftalen fremgår bl.a.:

"…

En middel risikovillighed vil sige, at jeg prioriterer sikkerhed til en vis grad, men gerne vil løbe en moderat risiko. Det betyder samtidig, at jeg er indforstået med, at investeringen kan svinge i værdi, og at værdien kan være faldet den dag, jeg skal bruge pengene. Jeg løber alligevel risikoen, fordi jeg forventer, at investeringen på længere sigt vokser mere end de generelle prisstigninger.

…"

Ved brev af 23. oktober 2007 bekræftede banken klagerens tilmelding til Flexinvest Fri og oprettelsen af en ny konto med et tilknyttet depot i den forbindelse. På baggrund af klagerens investeringshorisont på over 7 år og klagerens risikovillighed på middel ville fordelingen af investeringerne for tiden være 54% aktier, 7% udenlandske obligationer, 30% danske obligationer og 9% korte danske obligationer.

Klagerens investeringsbeviser i Danske Invest Dannebrog, Danske Invest Udenlandske Obligationsmarkeder og Danske Invest Lange Danske Obligationer blev solgt med et provenu på ca. 169.000 kr., som den 25. oktober 2007 blev indsat på Flexinvest Fri kontoen.

Ved udgangen af 2007 var værdien af ordningen faldet til ca. 164.000 kr.

Den 3. februar 2009 sendte banken en oversigt, der bl.a. viste, at ordningens værdi nu var faldet til ca. 134.000 kr.

Den 19. februar 2009 blev der afholdt et møde mellem klageren og banken om Flex­invest Fri ordningen. Som optakt til mødet havde klageren sendt en e-mail til banken med følgende spørgsmål:

"…

1.

Omkostninger ved at komme ud af ordningen flexinvest fri?

Jeg har hørt fra uvildig rådgiver, at man kan komme ud af ordningen og samtidig beholde værdipapirerne?

Profil ændres til forsigtig (med livrem og seler, gerne dobbelt) jeg vil ikke tabe 30.000 kr. mere!

2.

Udskiftning af aktier med indeksobligationer, omkostninger herved?

3.

Udskiftning af det hele med realkreditobligationer og statsobligationer, omkostninger herved

…"

I forlængelse af mødet den 19. februar 2009 underskrev klageren en aftale med Danske Bank om ændring af aftalen om Flexinvest Fri, idet risikovilligheden blev ændret fra middel til forsigtig og investeringshorisonten blev ændret fra over 7 år til under 7 år. På den baggrund ville fordelingen af investeringerne for tiden være 61% i korte danske obligationer, 15% i danske obligationer, 19% i udenlandske obligationer og 5% i aktier.

Den 25. februar 2009 opsagde klageren Flexinvest Fri aftalen.

Den 30. april 2009 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet.

Klageren har under sagen fremlagt 33 fondsnotaer vedrørende handler i forbindelse med Flexinvest Fri i perioden 22. oktober 2007 – 27. februar 2009.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Danske Bank som følge af dårlig rådgivning og dårlig porteføljepleje bør erstatte hendes tab.

På baggrund af navnlig sin alder ønskede hun ikke at satse men alene at bevare porteføljens værdi, hvilket hun til stadighed gav udtryk for overfor banken.

Tabet på porteføljen er i sig selv udtryk for, at bankens overvågning og pleje var mangelfuld. Alle bankøkonomer vidste, at boblen ville briste, og at det ville få katastrofale konsekvenser for det finansielle system og den makroøkonomiske udvikling. Banken fortsatte med at handle værdipapirerne, selv om markedet var volatilt, og markedsværdien faldt.

Hun henvendte sig til banken i juli, august og september 2008, men trods forespørgsler fik hun ingen rådgivning om hverken omlægning af porteføljen eller alternativer til Flexinvest Fri. Banken frarådede at ændre risikoen fra middel til forsigtig, idet hun i så fald ville realisere tabet, der på daværende tidspunkt var på ca. 20.000 kr.

På mødet den 19. februar 2009, hvor hun var opsat på at udtræde af ordningen, fik hun fortsat ingen brugbare alternative løsninger.

Danske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens Flexinvest Fri ordning.

Flexinvest Fri ordningen og klagerens investeringsprofil blev nøje gennemgået før indgåelsen af aftalen.

Klageren besluttede sig for middel risikovillighed og accepterede derfor også risikoen for tab.

Investeringerne er sket i overensstemmelse med den indgåede aftale og afstemt med den af klageren valgte investeringsramme.

På baggrund af drøftelser i juli, august og september 2008 valgte klageren at fortsætte aftalen på uændrede vilkår uden at realisere det daværende tab på aktiebaserede investeringsbeviser.

Klageren blev flere gange gjort bekendt med, at hun havde mulighed for at opsige aftalen eller ændre risikoprofilen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Danske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens tab ved investeringerne i bankens Flexinvest Fri ordning i perioden 2007 – 2009.

Det må efter det foreliggende lægges til grund, at klageren blev rådgivet på fyldestgørende måde om Flexinvest Fri, før hun indgik aftale med banken herom, og at bankens investering af klagerens midler skete i overensstemmelse med det aftalte, herunder i overensstemmelse med klagerens risikoprofil.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.