Krav om nedsættelse af gæld.
| Sagsnummer: | 353 /2018 |
| Dato: | 16-09-2019 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Anders Holkmann Olsen, David Sander Hjortsø, Ida Marie Moesby og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Udlån - rente
Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om nedsættelse af gæld. |
| Indklagede: | VestjyskBank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om nedsættelse af gæld.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er bosiddende i Norge, var kunde i vestjyskBANK, hvor hun havde et lån (konto nr. -272), en budgetkonto (konto nr. -983) og en lønkreditkonto (konto nr. -918) (herefter lønkontoen).
Banken har oplyst, at klagerens lån i banken blev etableret i september 2007 med et lånebeløb på 85.500 kr.
I sagen er fremlagt en posteringsoversigt vedrørende klagerens konti i banken for perioden fra september 2007 til december 2018, en posteringsoversigt vedrørende lånekontoen for perioden fra september 2007 til september 2017, kontoudskrifter vedrørende lånekontoen for perioden fra december 2009 til december 2017 og årsoversigter fra banken for årene fra 2010 til 2016.
Af posteringsoversigterne fremgik, at der i januar 2008 blev overført 67.000 kr. fra lånekontoen til lønkontoen med posteringsteksten ”udlign.overtræk”, og at der i september 2008 blev overført 22.000 kr. fra lånekontoen til budgetkontoen. Efter overførslerne var saldoen på lånekontoen negativ med ca. 141.000 kr. i januar 2008 og med ca. 168.000 kr. i september 2008.
Den 7. april 2011 underskrev klageren en aftale om forhøjelse af lånet med 47.000 kr. til i alt 215.000 kr. Af låneaftalen fremgik, at renten for tiden udgjorde 8 % p.a., at etableringsomkostningerne var 500 kr., at lånet var gældende indtil videre og skulle indfris den 1. april 2012, og at provenuet fra låneforhøjelsen på 46.500 kr. ville blive indsat på lønkontoen. Endvidere fremgik, at banken ved forsinket betaling var berettiget til at opkræve morarente med et variabelt tillæg på 10 % i tillæg til renten, og at oplysning om ændring af morarenten kunne fås på bankens hjemmeside.
Den 5. november 2012 underskrev klageren en ny låneaftale, hvorefter lånebeløbet udgjorde 230.881,71 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.000 kr., der skulle hæves fra budgetkontoen. Renten var for tiden 10,25 % p.a., og etableringsomkostningerne var 0 kr.
I sagen er fremlagt en låneaftale af 23. december 2013, hvorved lånet blev forhøjet med 5.000 kr. til i alt 224.024,37 kr. Af aftalen fremgik, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.000 kr., der skulle hæves fra budgetkontoen, at provenuet på 4.500 kr. ville blive indsat på lønkontoen, at etableringsomkostningerne var 500 kr., og at renten for tiden udgjorde 10,25 % p.a.
I sagen er endvidere fremlagt en låneaftale af 31. maj 2016, hvorved lånet blev forhøjet med 17.000 kr. til i alt 212.348,44 kr. Af aftalen fremgik, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.000 kr., der skulle hæves fra budgetkontoen, at provenuet på 16.500 kr. ville blive indsat på lønkontoen, at etableringsomkostningerne var 750 kr., og at renten for tiden udgjorde 5,25 % p.a.
Af låneaftalerne fra 2012, 2013 og 2016 fremgik, at banken var berettiget til at opkræve morarente med et variabelt tillæg på 12 % til renten, og at oplysning om ændring af morarenten kunne fås på bankens hjemmeside.
Den 24. marts, 1. juni og 16. juni 2017 sendte banken rykkerbreve til klageren vedrørende overtræk på lånekontoen. Ved et brev af 4. juli 2017 til klageren opsagde banken lånet som misligholdt og anmodede klageren om at indbetale 229.620,91 kr. vedrørende lånet, idet banken i modsat fald ville overgive sagen til retslig inkasso med yderligere omkostninger og rente til følge. Banken opsagde endvidere lønkontoen.
Banken har oplyst, at den overgav sagen til en fogedret i Norge den 18. juli 2018.
Den 5. november 2018 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Banken har opgjort gælden på lånekontoen pr. den 18. december 2018 til 245.688,22 kr. ”pga. af påløbende renter samt omkostninger i forbindelse med Indklagedes forsøg på at inddrive gælden”.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt med påstand om, at vestjyskBANK skal nedskrive sit krav vedrørende lånet.
vestjyskBANK har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hun optog et lån på 100.000 kr. med en rente på 10 % p.a. Gælden på et sådant lån burde, efter 10 år uden afdrag, udgøre ca. 200.000 kr. Gælden er vokset urimeligt. Hun har tilbagebetalt det lånte beløb med tillæg af rimelige renter. Hun har i lange periode betalt som aftalt og har tilbagebetalt ca. 220.000 kr., men banken kræver fortsat ca. 300.000 kr. med henvisning til, at indbetalingerne kun har dækket løbende renter. Banken har ikke redegjort for, hvorfor gælden er vokset så voldsomt. Banken har ikke redegjort for, hvor stor en andel af gælden, der reelt er udlån og hvor mange penge, hun har fået udbetalt til forbrug. Den reelle gæld må være udbetalte beløb med tillæg af renter.
Banken har ført hende bag lyset. Der var tale om tvivlsomme låneudvidelser fra bankens side. Banken har handlet til egen fordel. Banken har forhøjet lånet med urimelige låneforhøjelser og renter.
Banken gav hende henstand i perioder og meddelte, at hun bare kunne give besked, når hun kunne betale. Hun gik ud fra, at lånet skulle ”stå stille”. Månedlige afdrag, som banken gav hende lov til ikke at betale, kan ikke blive til en forhøjelse af lånet. I stedet påløb der renter på mellem 20 og 25 % p.a. og gebyrer. Hun kunne ikke gennemskue dette. Banken gav udtryk for, at hun ikke havde andre valgmuligheder. Banken godtog, at hun ikke betalte, hvorefter banken uberettiget og uden at informere hende tilskrev lånet med afdrag og renter og modposterede disse beløb ved overtræk på en kassekreditkonto med dobbelt så høj rente. Banken samlede gælden på en kassekreditkonto med renter på mere end 20 % p.a. Banken har forårsaget et unødvendigt stort underskud på budgetkontoen. Banken var ikke berettiget til at flytte rundt på pengene mellem hendes konti i banken. Da banken efterfølgende krævede, at kassekreditten og lånet blev sammenlagt, beregnede banken sig et højt gebyr herfor.
Banken påstår, at hun har haft et stort forbrug. Dette bestrides. Hun er alene i besiddelse af kontoudskrifter sendt til hendes e-boks, men ikke af kontoudskrifter fra 2006 og 2007. Banken bør fremlægge dokumentation vedrørende lønkontoen for alle indbetalte beløb, som ikke var fra banken samt summen heraf, alle overførsler fra lønkontoen, som ikke var til banken samt summen heraf og dokumentation for køb, kortbetalinger og kontanthævninger samt summen heraf.
Ankenævnet bør behandle klagen. Fogedretten (politiet/forliksrådet) har rådet hende til at tage sagen op i Danmark, da retten i Norge ikke kan eller skal tage stilling til hendes indsigelser og tvisten, der angår rigtigheden af et krav i et dansk låneforhold mellem en dansk bank og en dansk statsborger.
vestjyskBANK har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen blev indbragt til behandling ved en fogedret i Norge inden klagerens indgivelse af klagen til Ankenævnet. Sagen skal derfor afvises i henhold til § 5, stk. 1, litra e, i Ankenævnets vedtægter.
vestjyskBANK har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at lånet blev forhøjet flere gange efter aftale med og af hensyn klageren. I 2007 og 2008 blev der udbetalt lånebeløb på 84.500 kr. og ca. 72.000 kr. I 2011 og 2013 blev der udbetalt lånebeløb på henholdsvis 46.500 kr. og 4.000 kr. I 2016 blev der overført et lånebeløb på 16.500 kr. De omhandlede lånebeløb blev overført til lønkontoen, jf. posteringsoversigten.
Klageren afdrog ikke regelmæssigt på lånet og overholdt ikke aftalte afdragsordninger. Frem til april 2011 steg gælden med løbende låneforhøjelser, uden at der reelt skete en afvikling. I november 2012 var gælden steget til ca. 230.000 kr. Fra ultimo maj 2016 til januar 2017 afdrog klageren ikke på gælden. Herefter indbetalte klageren igen ydelser på lånet, men ydelserne blev gentagne gange tilbageført på grund af manglende dækning på budgetkontoen.
Banken godtog ikke den manglende betaling, men var løbende i dialog med klageren om den manglende betaling og inddækning af overtræk på klagerens konti. Klageren blev behørigt rykket og blev informeret om, at den manglende tilbagebetaling af lånet ville medføre opsigelse og inkasso med deraf følgende yderligere renter og omkostninger.
Renten på lånet udgjorde mellem 5,25% og 10,25% p.a. frem til sagen overgik til inkasso i juli 2017, hvorefter renten udgjorde 15 % p.a. Fra ultimo 2015 og til juli 2017 blev renten nedsat væsentligt af hensyn til klagerens mulighed for at tilbagebetale lånet. Den nedsatte rente forudsatte, at klageren overholdt aftalen om tilbagebetaling.
Rentesatserne fremgik tydeligt af låneaftalerne. Det fremgik også, at banken havde ret til at opkræve en variabel morarente. Der var tale om sædvanlige rentesatser for forbrugslån, som blev accepteret af klageren. Rentesatserne var ikke urimelige.
De af banken opkrævede gebyrer skete i henhold til aftalegrundlaget med klageren.
Det reelle udlån var opgjort til 245.688,22 pr. den 18. december 2018, idet der ikke blev tilskrevet renter siden slutningen af juni 2016.
Bank har forsøgt at fremskaffe data tilbage fra kundeforholdets oprettelse, men bankens it-leverandør/datacentral stiller ikke posteringsoplysninger til rådighed længere tilbage end september 2007. Klageren har siden oktober 2009 modtaget kontoudtog vedrørende lønkontoen og har således de efterspurgte informationer til sin rådighed. Klageren må selv lave de ønskede opstillinger. Lønkontoen er lukket, og det vil - i det omfang det er muligt - vil være forbundet med betydelige omkostninger at fremskaffe information om kontoen.
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at afvise klagen.
I september 2007 optog klageren et lån hos vestjyskBANK på 85.500 kr. Banken har oplyst, at lånet blev forhøjet i 2008. I april 2011 og november 2012 underskrev klageren nye låneaftaler, hvorefter lånebeløbet udgjorde henholdsvis i alt 215.000 kr. og 230.881,71 kr. I sagen er endvidere fremlagt låneaftaler af 23. december 2013 og 31. maj 2016, hvorved lånet blev forhøjet til henholdsvis 224.024,37 kr. og 212.348,44 kr.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte de i sagen oplyste renter og etableringsomkostninger som urimelige.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, som kan medføre, at bankens krav mod hende i henhold til lånet skal nedsættes eller bortfalde.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af de enkelte poster i bankens opgørelser og omkostningerne i forbindelse med den verserende sag i fogedretten.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.