Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod krav om betaling af gæld, der i 1987 overgik til inkasso.

Sagsnummer: 293/2005
Dato: 26-01-2006
Ankenævn: Peter Blok, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Passivitet - hæftelse
Forældelse - udlån
Ledetekst: Indsigelse mod krav om betaling af gæld, der i 1987 overgik til inkasso.
Indklagede: Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes krav om betaling af en gæld, der i 1987 overgik til inkasso.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 18. marts 1986 blev klagerens lån hos indklagede forhøjet med 3.000 kr. til 5.941 kr. Renten var variabel, 14,5% p.a. Lånet skulle afvikles med månedlige ydelser på 300 kr. ved overførsel fra klagerens konto -073 hos indklagede.

Ved skrivelser af 12. november 1986 opsagde indklagede engagementet til fuld indfrielse på grund af misligholdelse. Gælden på lånet og konto -073 var henholdsvis 5.319,47 kr. og 386,54 kr. Hertil kom to rykkergebyrer á 50 kr.

I januar 1987 overgav indklagede sagen til inkasso hos en advokat. I løbet af året blev der tre gange forgæves forsøgt afholdt fogedretsmøde om gælden i henhold til lånet.

Den 17. februar 1988, hvor klageren blev politifremstillet, afgav hun insolvenserklæring overfor fogedretten. Gælden i henhold til lånet blev opgjort til 7.252,47 kr.

I maj 1988 afregnede advokaten sagen over for indklagede. Omkostninger og salær udgjorde 1.594 kr.

Ved skrivelse af 18. oktober 2005 rettede indklagede henvendelse til klageren om gælden, der blev opgjort således:

Lånet

6.963,47 kr.

Konto -073

480,41 kr.

Rente 13,75% p.a. i fem år

5.117,67 kr.

I alt

12.561,55 kr.

Af kontoudskriften for lånet fremgår, at saldoen den 31. juli 1986 var på 5.085,60 kr. Den 30. september 1986 blev der hævet renter på 183,87 kr. Den 22. oktober 1986 blev to ydelser på hver 300 kr., som var blevet overført til lånet henholdsvis den 29. august og 30. september 1986, tilbageført til konto -073. Den 23. oktober og 13. november 1986 blev der hævet 2 rykkergebyrer på i alt 100 kr.

Indklagede har under sagen nedsat sit til krav til 12.300,78 kr., der beregnes således:

Restgæld på lån pr. 31. juli 1986

5.085,60 kr.

To rykkergebyrer

100,00 kr.

Overtræk på konto -073

386,54 kr.

Rykkergebyr på konto nr. -073

50,00 kr.

I alt

5.622,14 kr.

Fem års rente 13,75% p.a. med rentes rente

5.084,64 kr.

Advokatomkostninger

1.594,00 kr.

I alt

12.300,78 kr.

Parternes påstande.

Den 3. november 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal frafalde eller nedsætte kravet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ikke har kontaktet hende om gælden i de forløbne ca. 17 år. Hun har hverken modtaget årsopgørelse, kontoudtog eller meddelelse om registrering i RKI. Indklagede har herved afskrevet sig retten til at genoptage sagen.

I forbindelse med at hun i 1988 mødte sin nuværende ægtefælle, blev der ryddet grundigt op i hendes dengang kaotiske økonomi. Hun er overbevist om, at mellemværendet med indklagede blev afsluttet i den forbindelse, og at dette er årsagen til, at hun siden har været af den opfattelse, at sagen var afsluttet.

Det er nu ikke muligt at huske forløbet eller finde eventuelle dokumenter, der viser, hvad der skete.

Indklagede har anført, at det ved fogedforretningen i 1988 blev klart, at klageren var insolvent, hvorfor sagen blev afskrevet som midlertidig uerholdelig.

Klageren kunne ikke være i tvivl om, at tilgodehavendet blev krævet indfriet, og man har på intet tidspunkt tilkendegivet over for klageren, at kravet var opgivet.

Kravet er omfattet af reglerne i Danske Lov om forældelse af pengekrav m.v., hvorfor kravet først forældes 20 år efter den afholdte politifremstilling, henholdsvis den seneste erindringsskrivelse for så vidt angår konto -073.

Opgørelsen i skrivelsen af 18. oktober 2005 er ikke korrekt, idet den saldo, der tages udgangspunkt i, indeholder nu forældede renter. Endvidere er der alene beregnet simpel rente.

I den fornyede opgørelse er der taget udgangspunkt i den seneste saldo før misligholdelsen, og renteberegningen er foretaget med rentes rente og årlig tilskrivning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Gælden på lånet og konto -073 er som anført af indklagede omfattet af den 20-årige forældelse i Danske Lovs 5-14-4 og er derfor ikke forældet.

Renter af gælden er omfattet af den 5-årige forældelse efter forældelsesloven af 1908, jf. dennes § 1, stk. 1, nr. 2.

Indklagede har under sagen nedsat sit krav, således at der ses bort fra tilskrevne renter, som ikke er blevet betalt, og som nu er forældede.

På baggrund af forældelsesreglerne kan den forløbne tid ikke i sig selv begrunde, at kravet er fortabt ved passivitet. Ankenævnet finder heller er ikke, at indklagede på anden måde har bibragt klageren en berettiget forventning om, at kravet var frafaldet.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes opgørelse af kravet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.