Afgørelse

Beregning af låneomlægning. Rentefastsættelse.

I klagerens ejendom indestod der et lån til det indklagede realkreditinstitut. Det pengeinstitut, som er koncernforbundet med realkreditinstituttet, udarbejdede den 13. september 2006 på vegne af realkreditinstituttet et lånetilbud til klageren vedrørende låneomlægning. Lånetilbudet med bilag indeholdt oplysninger om tidspunkter og fremgangsmåde ved lånets rentefastsættelse, ligesom det fremgik, at ydelserne i lånetilbudet var beregnet ud fra lånets daværende rente, og at ydelserne efter første rentefastsættelse den 1. oktober 2006 derfor var estimeret. Lånet blev udbetalt den 2. oktober. Af låneafregning af 29. september 2006, fremgik det, at kuponrenten for de for lånet solgte obligationer var 3,81 pct., samt at ydelserne i afregningen var beregnet ud fra lånets daværende rente. Klageren indbragte herefter en klage for Pengeinstitutankenævnet over pengeinstituttet. I forlængelse heraf erkendte pengeinstituttet den 5. januar 2007 over for klageren, at pengeinstituttets medarbejder ikke udtrykkeligt havde nævnt, at den låneafregning, som klageren ville modtage fra realkreditinstituttet ved lånets udbetaling, ville blive ændret 2 dage senere, idet der skulle fastsættes en rente den 1. oktober, men at dette i øvrigt var fremgået af lånetilbudet. Pengeinstituttet tilbød imidlertid til fuld og endelig afgørelse af sagen at yde klageren en kompensation på 8.031 kr., som udgjorde forskellen mellem de beregnede ydelser og de faktisk opkrævede ydelser frem til 1. april 2007. Dette blev afvist af klageren.

Klageren nedlagde ved Realkreditankenævnet påstand om, at instituttet skulle holde ham skadesløs for fejlene i låneafregningens angivelse af ydelserne på lånet. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at egenskaberne ved lånet, herunder grundlaget og tidspunkterne for og virkningerne af rentereguleringer, generelt set var beskrevet i det materiale, som klageren havde modtaget. Nævnet fandt det imidlertid uhensigtsmæssigt, at der i de beregninger af ydelsen, som klageren modtog ved udbetalingen af lånet, var anvendt en rente, som på det tidspunkt var historisk. Valørdatoen var således den 2. oktober 2006, og den anvendte rente var gældende for det halvår, der sluttede den 1. oktober. Instituttet havde imidlertid ikke ved den anvendte fremgangsmåde påført klageren et tab, og der var efter Nævnets opfattelse ikke tilstrækkeligt grundlag for helt eller delvist at pålægge instituttet at tilbagebetale det oppebårne vederlag for låneomlægningen. Som følge af det anførte blev instituttet frifundet.