Afgørelse

Indsigelse om bortfald af kaution for kredit som følge af, at en senere kaution i forbindelse med forhøjelse af kreditten stod i misforhold til kautionistens økonomi

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om, at kaution for kredit er bortfaldet som følge af, at en senere kaution i forbindelse med forhøjelse af kreditten stod i misforhold til kautionistens økonomi.

Sagens omstændigheder

I april 2008 ydede vestjyskBANK en driftskredit (kontonummer -044) med et maksimum på 500.000 kr. til restauranten R ved debitorerne D1 og D2. Ifølge kreditaftalen skulle driftskreditten henstå uden afvikling indtil videre. Klageren underskrev kreditaftalen som selvskyldnerkautionist for en kaution på i alt 300.000 kr. Af aftalen fremgik blandt andet følgende vedrørende kautionen:

”… Jeg (kautionisten) bekræfter samtidig, at vestjyskBANK har gennemgået betingelserne for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen. Jeg er her­under gjort bekendt med, at vestjyskBANK kan kræve, at jeg straks indfrier den del af lånet/kreditten, jeg har påtaget mig at kautionere for, hvis debitor ikke opfylder sin betalingsforpligtelse. Jeg er klar over, at det ikke kun er debitors manglende betaling (restancen), som vestjyskBANK kan kræve. Jeg er indforstået med, at det er hele kautionsforpligtelsen samt renter heraf, der forfalder til betaling, hvis debitor ikke betaler en ydelse til tiden. …"

Af klagerens årsopgørelse for 2008 fremgik, at klagerens personlige lønindkomst var 454.778 kr., at klagerens gæld udgjorde ca. 2,5 mio. kr., og at klagerens aktiver, der hovedsageligt bestod af en ejendom, udgjorde ca. 2,9 mio. kr.

I brev til klageren af 22. januar 2009 vedrørende ”Oplysning om din kautionsforpligtelse” oplyste banken, at driftskredittens maksimum var 500.000 kr.

Klageren har fremlagt en ikke underskrevet kopi af ”Kreditaftale Erhverv” med udskrivningsdato den 25. februar 2009 vedrørende en forhøjelse af driftskreditten med 200.000 kr. til 700.000 kr., og hvori klageren var anført som selvskyldnerkautionist for et beløb på 700.000 kr. Af den fremlagte kopi fremgik, at kreditten skulle afdrages med fire månedlige ydelser á 50.000 kr. fra den 20. maj 2009.

I brev til klageren af 22. januar 2010 vedrørende ”Oplysning om din kautionsforpligtelse” oplyste banken, at driftskredittens maksimum var 650.000 kr.

Banken har oplyst, at banken bevilgede R yderligere kredit i 2010 ved forhøjelse af driftskreditten fra 500.000 kr. til 650.000 kr., og at klagerens kautionsforpligtelse i forbindelse hermed blev forhøjet fra 300.000 kr. til 650.000 kr.

Den 8. november 2010 underskrev R en aftale, hvorefter driftskredittens (kontonummer -044) maksimum var 650.000 kr. ”heraf forhøjet med 150.000,00 kr.” Driftskreditten skulle afdrages med tre månedlige ydelser á 50.000 kr. fra den 1. maj 2011. Af aftalen fremgik endvidere, at klageren påtog sig en selvskyldnerkaution for 650.000 kr., og at banken kunne give R henstand med betaling af afdrag mv. uden klagerens samtykke med respekt af lov om finansiel virksomhed §§ 47 og 48.

Den 18. november 2010 underskrev klageren aftalen som selvskyldnerkautionist. Aftalen indeholdt en tilsvarende bestemmelse om indholdet af kautionsforpligtelsen som kreditaftalen fra april 2008, som citeret ovenfor. Samme dag underskrev klageren endvidere en kautionserklæring vedrørende en kaution for højest 650.000 kr. for R’s nuværende og fremtidige forpligtelser af enhver art vedrørende driftskreditten. Af kautionserklæringen fremgik blandt andet:

” … Gyldighedsperiode

Nærværende kaution bortfaldermåneder fra underskriftstidspunktet, medmindre vestjyskBANKforinden har gjort krav gældende over for kautionisten, eller kautionen er forlænget ved aftale mellem vestjyskBANKog kautionisten. …

…

Herudover bekræfter jeg, at vestjyskBANK har oplyst mig om låntagers øvrige kreditaftaler med vestjyskBANK, herunder den aktuelle størrelse af låntagers gæld for lån og kreditramme samt udnyttelse af kredit. …

…

Det bekræftes herved, at pjece om kaution er udleveret og gennemgået med kautionisten. …"

Af kontoudskrift sendt til R den 30. december 2011 fremgik, at driftskredittens maksimum var 525.000 kr., hvoraf bevilget overtræk udgjorde 25.000 kr., og at saldoen var 524.601,52 kr. (negativ).

Af kontoudskrift sendt til R den 11. juni 2012 fremgik, at driftskredittens maksimum var 527.573,52 kr., og at saldoen var 527.573,52 kr. (negativ).

Banken har oplyst, at driftskreditten blev opsagt, da kreditten var i overtræk, som ikke blev inddækket efter påkrav.

Ved stævning af 25. oktober 2012 nedlagde banken påstand om, at klageren, D1 og D2 skulle betale 527.573,52 kr. til banken med tillæg af renter og gebyrer.

I brev til retten af 14. november 2012 oplyste klageren, at han i forbindelse med underskrift af kautionserklæringen i 2010 havde oplyst banken om, at hans indtægt i 2009 var 235.000 kr., og at banken havde fået en kopi af hans årsopgørelse.

Den 13. marts 2013 henviste retten sagen til behandling i Ankenævnet efter klagerens anmodning, jf. retsplejelovens § 361.

Banken har under klagesagen meddelt, at banken alene gør en kautionsforpligtelse på 300.000 kr. gældende overfor klageren, og at banken således har frafaldet at gøre forhøjelsen af kautionsforpligtelsen til 650.000 kr. gældende overfor klageren.

Parternes påstande

Den 12. april 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at vestjyskBANK skal anerkende, at kautionsforpligtelsen er bortfaldet.

vestjyskBANK har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at der blev indgået to kautionsaftaler i henholdsvis 2008 og 2010. Kautionsaftalen fra 2008 er bortfaldet og erstattet af kautionsaftalen fra 2010. Banken kan ikke gå tilbage til den gamle aftale fra 2008, der ikke eksisterer mere. Kautionsaftalen fra 2008 kan således ikke gøres gældende.

Banken bør ved enhver ny kautionsaftale sikre sig, at kautionisten har mulighed for at opfylde aftalen.

Hans indtægt var faldet væsentligt i 2010. Uanset dette ønskede banken, at han underskrev en kaution, som han aldrig ville kunne indfri. Hvis banken havde foretaget en vurdering af hans betalingsmuligheder, ville det være fremgået, at han var insolvent på tidspunktet for aftalens indgåelse. Banken forsømte at foretage en solvensvurdering, hvorfor han også af denne grund er frigjort fra kautionsforpligtelsen.

Han var også selvskyldnerkautionist vedrørende forhøjelsen af kreditten i 2009, hvor der heller ikke blev foretaget en kreditvurdering. Banken havde således to anledninger til at overveje, om han havde mulighed for at indfri kautionsforpligtelsen.

Kautionsforpligtelsen i 2010 medførte en nedsættelse af forpligtelsen i forhold til i 2009.

Banken har anført, at driftskreditten blev forøget, uden at der blev indgået en ny kautionsaftale. Hans risiko blev forhøjet ved en forøgelse af kreditten, uden at han havde mulighed for at opsige aftalen. Han modtog alene brevene til orientering.

vestjyskBANK har blandt andet anført, at banken frafalder forhøjelsen af kautionen fra 300.000 kr. til 650.000 kr. Banken fastholder således alene kautionsforpligtelsen på 300.000 kr., som klageren påtog sig ved underskrivelsen af aftalen i 2008.

Klagerens kautionsforpligtelse i 2008 stod ikke i misforhold til klagerens økonomi i 2008.

Kautionsforpligtelsen fra 2008 er ikke bortfaldet. Driftskreditten, som klageren kautionerede for i 2008, er ikke indfriet, men blev alene forhøjet. Da hovedforpligtelsen ikke er bortfaldet, er klagerens kautionsforpligtelse heller ikke bortfaldet.

I forbindelse med forhøjelsen blev der udarbejdet nye dokumenter. Den nye kreditaftale i 2010 blev alene udarbejdet af formelle årsager, da kredittens maksimum blev forhøjet, hvorfor kautionsforpligtelsen også blev forhøjet.

Banken har ikke tilsidesat klagerens interesser ved kreditudvidelsen.

Den yderligere kreditgivning til R havde ingen betydning for klagerens hæftelse som kautionist. Den yderligere kreditgivning forringede ikke R’s betalingsevne. R fik ikke mere byrdefulde vilkår ved aftalen i 2010 i forhold til aftalen fra 2008.

Den af klageren fremlagte kreditaftale fra 2009 på 700.000 kr. er ikke underskrevet og ændrer ikke på det af banken anførte.

Klageren blev oplyst om sin kautionsforpligtelse ved bankens breve af 22. januar 2009 og 2010. Hvis klageren ikke var enig i kautionsforpligtelsen, burde klageren allerede dengang have gjort indsigelse.

Ankenævnets bemærkninger

I april 2008 kautionerede klageren med en beløbsbegrænsning på 300.000 kr. for R’s driftskredit på 500.000 kr. i vestjyskBANK. I november 2010 blev driftskreditten forhøjet til 650.000 kr. I forbindelse hermed underskrev klageren den 18. november 2010 en ny kreditaftale som kautionist samt en kautionserklæring, hvorefter klagerens kaution blev forhøjet til 650.000 kr.

Banken har under klagesagen nedsat sit krav i henhold til kautionen fra 650.000 kr. til 300.000 kr. Dette beløb svarer til klagerens kaution i 2008.

Ankenævnet finder, at kautionsforpligtelsen fra 2008 ikke er bortfaldet i forbindelse med forhøjelsen af driftskreditten og kautionsforpligtelsen i 2010. Da der endvidere ikke er grundlag for at fastslå, at en kautionsforpligtelse på 300.000 kr. stod i misforhold til klagerens formueforhold i 2008, kan kautionsforpligtelsen på 300.000 kr. ikke tilsidesættes helt eller delvist, jfr. aftalelovens § 36.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.