Meddelelse om renteændring alene sket ved oplysning på kontoudskrift uanset lånedokumentets bestemmelse om at renteændringer skulle ske ved brev/annoncering.
| Sagsnummer: | 66/2003 |
| Dato: | 08-07-2003 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jørn Ravn, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Passivitet - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Meddelelse om renteændring alene sket ved oplysning på kontoudskrift uanset lånedokumentets bestemmelse om at renteændringer skulle ske ved brev/annoncering. |
| Indklagede: | Egnsbank Han Herred |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører renteændringer af klagerens lån hos indklagede, hvor meddelelse om renteændring blev givet på kontoudskrift uagtet gældsbrevsbestemmelse om, at meddelelse skulle ske ved brev eller annoncering.
Sagens omstændigheder.
I januar 1998 ydede indklagede klageren et lynlån på 75.000 kr. Lånet blev formidlet via et pantebrevsselskab, der fungerede som låneformidler for indklagede. Af låneansøgning om lynlånet fremgår:
"Det lånte beløb forrentes fra afregningsdagen med den af [indklagede] til enhver tid fastsatte rente for faste lån, for tiden 13,250%. Renten beregnes kvartalsvis bagud hver ultimo og tillægges det skyldige beløb. Den nominelle årlige rente udgør 13,923% p.a.…
Accept:
Undertegnede erklærer hermed, at jeg ønsker at optage det i ovennævnte låneansøgning anførte lån og at det sker på de betingelser, der er anført i ligeledes ovenstående lånetilbud.……Jeg er bekendt med og har modtaget [indklagedes] "almindelige forretningsbetingelser" og "Lånebetingelser for gældsbreve og kassekreditkontrakter", som jeg accepterer som en del af gældsbrevets vilkår."
Af indklagedes "Almindelige forretningsbetingelser og lånebetingelser for gældsbreve" fremgår:
"Renter og provisioner
Renter og provisioner fastsættes af [indklagede] og kan ændres uden varsel. Private debitorer får oplysning om ændring af rente og provisionssats ved brev eller annoncering i dagspressen, samt når [indklagede] udsender det første kontoudtog (eller kontooversigt) efter annonceringen. Hvis renten på denne type lån/kredit i forhold til en privat debitor ændres væsentligt til ugunst for debitor, og renteændringen ikke har forbindelse med [indklagedes] almindelige renteniveau, vil debitor ved brev eller ved annoncering i dagspressen få et varsel på mindst en måned."
Indklagede har anført, at renten på udlån i perioden 1998 til 2003 blev ændret otte gange. Alle generelle renteændringer offentliggøres i dagspressen. Ved fem af de otte renteændringer svarede forhøjelsen af renten på lynlån til indklagedes generelle renteændringer. Ved renteændringer henholdsvis den 17. juli 1998 og 1. november 1999 blev renten på lynlån forhøjet med henholdsvis ½ procent og 1 procent, mens renten på indklagedes øvrige udlån var uændret. Ved en renteændring den 12 maj 2000 blev renten på lynlån forhøjet med ½ procent, mens øvrige udlån blev forhøjet med ¼ procent. I de tre nævnte tilfælde skete der ikke offentliggørelse i dagspressen, ligesom underretning ved brev ikke blev fremsendt til debitorerne. Renteændringerne fremgik af kontoudskrift fremsendt i forbindelse med årsskiftet.
Ved skrivelse af 27. januar 2003 rettede klageren henvendelse til indklagede. Klageren bemærkede, at andre pengeinstitutter i perioden 1998 til 2002 havde nedsat rentesatsen, hvorimod indklagede havde forhøjet rentesatsen på lånet. Under hensyn til, at han havde afviklet lånet rettidigt, foreslog klageren, at indklagede modtog et beløb til endelig udligning af lånet. Dette afviste indklagede.
Primo februar 2003 indfriede klageren lånet.
Parternes påstande.
Klageren har den 14. februar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en renterefusion.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af en rentedekort på ½ % af restgælden i perioden 17. juli 1998 til 31. januar 1999 samt en dekort på 1 % af restgælden i perioden 1. november 1999 til 31. januar 2000.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at ved lånets udbetaling var rentesatsen 13 ¼ %. Ved indfrielsen var renten 18 %, uagtet at andre pengeinstitutter i samme periode nedsatte renten.
Straks efter lånets etablering fik han en skrivelse fra indklagede, hvor han blev budt velkommen som kunde. Det fremgår endvidere af lånebetingelser, at renten fastsættes af indklagede, og at indklagede udsender kontoudtog. Renten på lånet bør derfor også følge indklagedes normale satser. Indklagede bør tilbagebetale ham de renter, som han har betalt for meget ved de tre renteændringer, hvor orientering alene skete på kontoudtog, og hvor renteændringerne ikke svarede til indklagedes generelle ændringer.
Indklagede har anført, at bortset fra tre renteændringer svarer de gennemførte renteforhøjelser af klagerens lån til indklagede generelle renteændringer.
De tre fremhævede renteændringer blev gennemført uden offentliggørelse i dagspressen eller direkte underretning til klageren. Klageren blev orienteret om renteændringen på kontoudtog.
Klageren har haft lejlighed til at reagere efter modtagelsen af kontoudtog, og af denne grund finder indklagede ikke grundlag for at tilbyde en større rentedekort, idet klageren ikke reagerede på de tre nævnte ændringer. For så vidt angår renteændringen den 12. maj 2000, hvor lynlån blev forhøjet med ½ procent, mens øvrige udlån blev forhøjet med 1/4 procent, er der tale om en uvæsentlig forhøjelse.
Klageren har ikke kunnet forvente, at der var tale om et traditionelt banklån under hensyn til, at lånet blev optaget via et pantebrevsselskab og uden, at man havde et personligt kendskab til ham.
Prisfastsættelsen af lynlån har taget udgangspunkt i en vurderet konkurrencesituation for dette produkt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Af indklagedes "Almindelige forretningsbetingelser og lånebetingelser for gældsbreve" fremgår, at indklagede havde adgang til at ændre lånets rente uden varsel. Det fremgår videre, at private debitorer skulle have oplysning om renteændringer ved brev eller annoncering samt ved udsendelse af første kontoudtog efter annoncering.
Indklagede tilsidesatte denne bestemmelse for så vidt angår de tre renteændringer foretaget 17. juli 1998, 1. november 1999 samt 12. maj 2000. Ankenævnet finder det ikke tilstrækkeligt, at indklagede oplyste om renteændringen på førstkommende kontoudtog. Som følge heraf bør indklagede betale klageren en rentekompensation, således at klageren stilles, som om de skete renteændringer ikke var foretaget.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger betale klageren en rentekompensation som ovenfor anført med rente efter renteloven fra den 14. februar 2003.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.