Afgørelse

Indsigelse mod kautionsforpligtelse. Underretning.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod, at en kautionsforpligtelse for et lån gøres gældende over for ham.

Sagens omstændigheder.

Den 21. februar 2000 underskrev klageren en kautionserklæring, hvorefter han påtog sig selvskyldnerkaution for et lån på 114.797,89 kr., som BG Bank, nu Danske Bank, ydede klagerens tidligere ægtefælle, H.

Lånet og klagerens kaution herfor blev etableret som led i en deling af fællesengagementet i forbindelse med parrets skilsmisse.

Ifølge kontoudskrifterne for lånet blev dette afviklet af H med 2.150 kr. pr. måned til og med den 31. juli 2006. Lånets saldo var da 47.048 kr. Herefter kom lånet i restance.

Ved brev af 21. november 2006 sendte Danske Bank en meddelelse til klageren om, at lånet var i restance med 6.550 kr. Dette beløb omfattede ydelserne ultimo august, september og oktober samt et ekspeditionsgebyr.

Ved brev af 7. december 2006 til H blev lånet opsagt til indfrielse på grund af misligholdelse. Ifølge et brev af samme dato fra Danske Bank fik klageren meddelelse om opsigelsen. Samtidig blev klageren opfordret til at henvende sig med henblik på en aftale om afvikling af kautionsforpligtelsen. Det er klagerens opfattelse, at han ikke har modtaget brevet.

Ved brev af 4. juni 2007 rykkede banken for klagerens svar på brevet af 7. december 2006.

Ifølge et brev af 13. september 2007 fra Danske Bank fik klageren meddelelse om, at både H’s forpligtelse som debitor og klagerens forpligtelse som kautionist var overgået til inkasso. Det er klagerens opfattelse, at han ikke har modtaget brevet.

I perioden 12. august 2008 - 3. august 2009 indbetalte H i alt 12.320 kr. på gælden.

Parternes påstande.

Den 24. august 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal frafalde eller nedsætte kautionen.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken ikke har opfyldt sin pligt, jf. reglerne i lov om finansiel virksomhed, til at give meddelelse efter hver restance på kautionslånet. Senest har banken ikke ladet høre fra sig i ca. to år.

Han har for længst afviklet sin del af det fælles engagement med banken.

Ifølge H er flere smålån, som hun havde i Danske Bank, på et tidspunkt blev lagt sammen, således at hun kun skulle betale én ydelse. Der er herved sket en uretmæssig forhøjelse af den kautionssikrede gæld, som han ikke har givet samtykke til.

Efter overgangen til inkasso er han blevet frataget muligheden for at kontrollere bevægelserne på kontoen, idet kontoføring sker på et regneark i stedet for på egentlige kontoudskrifter.

Bankens håndtering af sagen bør medføre, at kautionen frafaldes. Kautionen bør i hvert fald nedsættes til et beløb svarende til nutidsværdien ved normal amortisation af kautionslånet.

Danske Bank har anført, at man ved brevet af 21. november 2006 har overholdt tremånedersfristen i lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 1, jf. §§ 394 og 375.

Banken har ikke ydet henstand af nogen art.

Sagen er blevet fremmet behørigt og uden ophold.

Banken har ikke accepteret at forhøje H’s gæld ifølge det kautionssikrede lån. Banken har således ikke som anført af klageren lagt kautionslånet sammen med flere smålån.

Efter overgangen til bankens inkassoafdeling er sagen blevet bogført i bankens inkassosystem, som ikke giver mulighed for at udskrive egentlige kontoudtog. Sagens kontoføring har derfor fundet sted i regneark.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Danske Banks meddelelse af 21. november 2006 var rettidig, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 1, idet meddelelsen blev givet inden tre måneder efter, at der opstod restance på det kautionssikrede lån. Efterfølgende blev det kautionssikrede lån opsagt, og kautionen blev gjort gældende over for klageren.

Ankenævnet finder ikke, at banken i forbindelse med debitor/H’s efterfølgende indbetalinger til inkassoafdelingen var forpligtet til at give klageren meddelelse om disse betalingers ophør.

Det bemærkes, at bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 7, om en årlig meddelelse til kautionisten om størrelsen af den gældspost, som kautionen er stillet til sikkerhed for, ikke finder anvendelse på kautionsaftaler, der er indgået før den 1. juli 2002.

Som følge af ovenstående, og idet klageren ikke i øvrigt har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Danske Bank er forpligtet til at frafalde eller nedsætte kautionen, træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.