Salg af landbrugsejendom.
| Sagsnummer: | 112/1989 |
| Dato: | 28-08-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Per Overbeck, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Salg af landbrugsejendom. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I juli måned 1983 solgte klageren den af ham hidtil drevne landbrugsejendom for en salgspris på 4,8 mio. kr. I ejendommen havde indklagedes Grenå afdeling for sit engagement med klageren sikkerhed i form af et ejerpantebrev på 900.000 kr. Engagementet udgjordes af en kassekredit med et maksimum på 300.000 kr., som imidlertid på salgstidspunktet udviste en debetsaldo på ca. 895.000 kr., og der havde i tiden forud for salget af ejendommen været ført forhandlinger mellem klageren og afdelingen om indfrielse af engagementet.
Ved skrivelse af 14. juni 1988 rettede klagerens advokat henvendelse til indklagede, idet det gjordes gældende, at indklagede i forbindelse med salget havde pådraget sig et erstatningskrav over for klageren. Klagerens tab blev opgjort til 280.000 kr. Klageren var dels af den opfattelse, at salget af ejendommen rettelig burde have indbragt mindst 200.000 kr. mere end den faktisk opnåede salgssum, og opgjorde dels på grundlag af en revisorberegning et tab på 80.000 kr. i anledning af, at han ved ikke at kunne betale kreditforeningsydelser vedrørende ejendommen rettidigt i tiden umiddelbart forud for salget var gået glip af muligheden for udbetaling af negativ indkomstskat og var blevet påført en række omkostninger i anledning af iværksat inkassation. For så vidt angår spørgsmålet om størrelsen af salgsprisen gjordes det i skrivelsen gældende, at indklagedes afdelingsdirektør uberettiget havde rettet henvendelse til tilbudsgiveren, som blev den senere køber, hvilket medvirkede til, at denne ikke ønskede at forhøje sit bud.
Ved skrivelse af 2. august 1988 afviste indklagede over for klagerens advokat at have pådraget sig erstatningsansvar i sagens anledning. Man henviste til, at det oprindelige tilbud fra den senere køber var på 4,6 mio. kr., at der ikke var dokumentation for, at en salgspris på mere end de opnåedede 4,8 mio. kr. var realistisk og endelig til, at det forhold, at klageren ikke kunne betale sine terminsydelser rettidigt, skyldtes, at indklagede havde set sig nødsaget sig til at lukke hans kassekredit på grund af et markant overtræk.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale ham et beløb på 280.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse.
Klageren har til støtte for, at sagen realitetsbehandles, gjort gældende, at klageren nu er pensionist og ikke længere erhvervsaktiv. Med hensyn til sagens realitet har klageren udover det tidligere over for indklagede fremførte henvist til, at ejendommen blev overtaget af køberne umiddelbart før høstsæsonen, og at værdien af avlen, der kan anslås til ca. 6- 800.000 kr., burde have haft indvirkning på prisfastsættelsen.
Indklagede har til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gjort gældende, at klageren må anses som erhvervsdrivende, og at klagen derfor i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3, falder uden for Ankenævnets kompetence.
Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand har indklagede henvist til det tidligere overfor klagerens advokat anførte.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens salg af den af ham drevne landbrugsejendom skete som led i og i forbindelse med afvikling af hans erhvervsengagement med indklagede.
Klagen findes herefter at falde uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 2 og 3.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.