Afgørelse

Overførsel af depot indeholdende udenlandske aktier.

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes gebyr for overførsel af værdipapirdepot indeholdende udenlandske aktier.

Sagens omstændigheder.

I september 2001 anmodede klageren via sit nye pengeinstitut, P, om overførsel af sit engagement med indklagede. Engagementet omfattede en lønkonto samt et værdipapirdepot, der indeholdt amerikanske aktier fordelt på 13 fondskoder.

For overførslen af depotet opkrævede indklagede et gebyr på 400 kr. pr. fondskode til indklagede og et gebyr på 12 USD pr. fondskode til indklagedes depotbank i USA, i alt 6.474,55 kr.

Indklagede afslog en anmodning fra klageren om nedsættelse af gebyrerne til 120 kr. pr. fondskode.

Af indklagedes "Priser for opbevaring af værdipapirer i depot" fremgår bl.a.:

"Overførsel af værdipapirer til/fra andre institutter

Indklagede har oplyst, at overførselsgebyret på 400 kr. dækker følgende arbejde:

Udover lønomkostningerne til udførelse af det manuelle arbejde beskrevet i punkt 1-5 samt omkostninger til afsendelse af en meddelelse via SWIFT, skal overførselsgebyret tillige give en rimelig dækning til anvendt edb-tid, anvendt telefon-/faxtid, kontrol- og afstemningsprocedurer samt bidrag til dækning af fast omkostninger.

Parternes påstande.

Den 16. november 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere i alt ca. 4.900 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede burde have informeret ham om omkostningerne ved overførslen, som var væsentligt større, end han havde ventet.

I givet fald kunne han i stedet have valgt at sælge aktierne. Da han handlede via indklagedes Netbank, kunne aktierne være solgt for netto ca. 120 kr. pr. fondskode, i alt ca. 1.560 kr.

Indklagede var forpligtet til at rådgive om alternative og langt billigere måder at gøre tingene på.

De opkrævede gebyrer er urimeligt store.

Som følge af mangelfuld rådgivning bør indklagede nedsætte gebyrerne til det samme beløb, som det ville have kostet ham at sælge aktierne.

Indklagede har anført, at overførselsanmodningen blev modtaget uden forudgående varsel/orientering fra klageren. Der var således ingen anledning til at yde klageren rådgivning. En eventuel rådgivning skulle i denne situation mest naturligt være ydet af P.

Klagerens aktier var i USA registreret i DTC, der svarer til værdipapircentralen i Danmark, og førtes i depot hos Bank of New York, der er indklagedes depotbank i USA. Efter modtagelsen af overførselsanmodningen blev der udvekslet oplysninger med P om overførslen. P blev orienteret om fondskoderne og det forventede leveringstidspunkt, og P oplyste om, til hvilken bank og til hvilket depotnummer aktierne skulle overføres.

Herefter blev Bank of New York via SWIFT instrueret om at levere aktierne til P's depotbank. Det var nødvendigt at udfærdige en særskilt instruks for hver enkelt af de 13 fondskoder.

Registreringen af hver enkelt fondskode blev slettet manuelt, og efter valørdagen blev det kontrolleret, at leveringen af aktierne havde fundet sted. Såfremt en eller flere leveringer ikke falder på plads, er det nødvendigt at følge op på disse ved at rette henvendelse til de udenlandske depotbanker.

Gebyret for overførsel af udenlandske aktier fremgår af "Priser for opbevaring af værdipapirer i depot", som er tilgængelig i samtlige filialer. Klageren måtte påregne, at der var omkostninger forbundet med overførslen.

De udenlandske omkostninger fastsættes af den udenlandske depotbank.

Gebyret på 400 kr. pr. fondskode er rimeligt henset til det betydelige arbejde for hver enkelt fondskode, der er forbundet med overførsel af udenlandske aktier til et andet pengeinstitut.

Prisen er på niveau med øvrige pengeinstitutters og er således sædvanlig inden for branchen.

Ved overførsel af udenlandske værdipapirer til et andet pengeinstitut er der forbundet samme manuelle arbejde med overførsel af hver enkelt fondskode, uanset om der alene overføres en fondskode, eller der samtidig overføres flere fondskoder. Der er således ikke "stordriftsfordele", der kan begrunde et maksimum for gebyrets størrelse.

Ifølge indklagedes oplysninger er det heller ikke sædvanligt, at øvrige pengeinstitutter har fastsat et maksimum for gebyrets størrelse, når der er tale om overførsel af udenlandske værdipapirer.

Overførsel af danske værdipapirer sker ved indberetning til Værdipapircentralen. En indberetning kan omfatte flere fondskoder, hvilket er baggrunden for, at der for overførsel af danske værdipapirer er fastsat et maksimum pr. depot, når overførsel finder sted samme dag.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor indklagede blot modtog en overførselsanmodning fra klagerens nye pengeinstitut omfattende klagerens værdipapirdepot, kunne det efter Ankenævnets opfattelse ikke påhvile indklagede at rådgive klageren om de særlige omkostninger, der er forbundet med overførsel af udenlandske værdipapirer.

Prisen herfor - pr. fondskode 400 kr. + udenlandske omkostninger - fremgår af indklagedes prisliste, og det af indklagede opkrævede gebyr på i alt 6.474,55 kr. for overførsel af de 13 fondskoder er i overensstemmelse hermed.

2 medlemmer - Peter Blok samt Karen Frøsig, der efter Ankenævnets vedtægters § 13, stk. 1, har 2 stemmer - udtaler herefter:

Vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at gebyret overstiger det rimelige.

To medlemmer - Mette Frøland og Jette Kammer Jensen - udtaler:

Ved vurderingen af størrelsen af indklagedes gebyr for at overføre klagerens udenlandske værdipapirer til et andet pengeinstituts udenlandske depotbank, må det lægges til grund, at indklagede ikke er berettiget til at opkræve et gebyr, som overstiger, hvad der med rimelighed kan anses for påkrævet til dækning af indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med overførsel af værdipapirdepoter.

Indklagede har ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at det arbejde, der er forbundet med at overføre udenlandske værdipapirer til et andet pengeinstituts udenlandske depotbank, berettiger indklagede til at beregne sig et gebyr på 400 kr. pr. fondskode, samt udenlandske omkostninger. Da det må antages, at den arbejdstid, der medgår ved overførsel af værdipapirer til et andet pengeinstitut, gennemsnitlig er forholdsvis beskeden, finder vi, at det af indklagede opkrævede gebyr væsentligt overstiger det rimelige og derfor bør nedsættes jævnfør aftalelovens § 38 c sammenholdt med § 36.

Efter det foreliggende er det vores opfattelse, at bl.a. muligheden for at benytte elektronisk bistand medfører, at udenlandske overførsler som den pågældende ikke i meget væsentligt omfang er mere tidskrævende end en indenlandsk overførsel. Vi anslår, at indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med overførsel af værdipapirdepoter i hvert fald ikke overstiger 100 kr. pr. fondskode maksimeret til 200 kr. pr. depot. Vi finder derfor, at gebyret for overførsel af klagerens udenlandske værdipapirer bør nedsættes i overensstemmelse hermed.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.