Afgørelse

Indefrysning af garantindskud, som ikke var hævet inden to uger efter udløbet af opsigelsesperioden. Spørgsmål om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital samt indefrysning af opsagt garantikapital og efterfølgende kortvarig ophævelse af indefrysningen.

FONT-SIZE: 10pt">Medhold klager

Indledning.

Denne sag vedrører Løkken Sparekasses indefrysning af garantindskud, som klageren og hans ægtefælle havde undladt at hæve inden to uger efter udløbet af opsigelsesperioden, indefrysning af opsagt garantikapital til udbetaling efter udbetalingsstop i sparekassen, sparekassens efterfølgende kortvarige ophævelse af indefrysningen, og indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital.

Sagens omstændigheder.

Klageren og hans ægtefælle H var kunder i Løkken Sparekasse, hvor H var ansat. De blev begge garanter i sparekassen i maj 2006.

Klageren havde fire garantikapitalkonti i sparekassen med pensionsmidler (-659, -632, -683 og -640) og en garantikapitalkonto med frie midler (-774).

H havde tre garantikapitalkonti i sparekassen, hvoraf to indeholdt pensionsmidler (-667 og -675) og én indeholdt frie midler (-766).

Klageren og H havde begge flere andre konti i sparekassen samt hver deres kapitalpensionsordning.

Ifølge et informationsbrev, der blev udsendt af Løkken Sparekasse i november 2006, blev grænsen for garantikapital forhøjet til 250.000 kr. pr. kunde, og med virkning fra den 1. januar 2007 blev der indført 3 måneders opsigelse ved hævning af garantikapital.

Af Løkken Sparekasses vedtægter gældende fra den 21. marts 2007 fremgår blandt andet:

"…

§ 3.

…

I følge vedtægternes § 3, stk. 1, 2. pkt., kunne retten til indbetalte garantibeløb ikke overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Det følger af bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. § 12, stk. 1, nr. 7, at anbringelse af opsparing fra puljer og særskilte depoter alene kan ske i sparekassers bevis for garantikapital, såfremt disse beviser ifølge sparekassens vedtægter er omsættelige.

Klageren og H hævede løbende forskellige beløb på konto -774 og konto -766.

Den 30. marts 2007 opsagde H garantikapital for 10.000 kr. på konto -774. Beløbet skulle komme til udbetaling den 30. juni 2007.

Den 7. januar 2008 opsagde klageren garantikapital for 10.000 kr. på konto -766. Beløbet skulle komme til udbetaling den 7. april 2008.

De opsagte beløb blev ikke hævet fra klageren og H’s garantikapitalkonti.

Klageren og H opsagde den 10. september 2008 al deres garantikapital svarende til 86.000 kr. til udbetaling den 10. december 2008. De 86.000 kr. inkluderede også de to tidligere opsagte beløb.

Den 3. november 2008 lukkede sparekassen for udbetaling af garantikapital.

Den 18. december 2008 afholdt repræsentantskabet i Løkken Sparekasse en ekstraordinær generalforsamling. Der blev i den forbindelse blandt andet vedtaget en ændring af § 3, stk. 1, i sparekassens vedtægter, så garantikapital herefter frit kunne overdrages.

Den 3. februar 2009 udbetalte sparekassen i alt 850.000 kr. til fem garanter. Den 4. februar 2008 lukkede sparekassen igen for udbetaling af garantindskud.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 18. februar 2009 overførte klageren og H hver især 10.000 kr. fra henholdsvis konto -774 og konto -766 til H’s kapitalpension. Klageren og H havde herefter ikke noget indestående på konto -774 og konto -766.

Klageren har under sagen fremlagt engagementsoversigter, der viser, at han og H pr. den 18. februar 2009 tilsammen havde garantikapital for 86.000 kr. i sparekassen.

Ifølge Årsrapport 2008 for Løkken Sparekasse underskrevet den 19. marts 2009 af sparekassens ledelse og bestyrelse udviste regnskabsåret 2008 et underskud på ca. 406 mio. kr. og en egenkapital på 0 kr.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank A/S, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Løkken Sparebank (nu EBH Bank) har under sagen fremlagt diverse bilag, herunder blandt andet brochurer og andet informationsmateriale om garantikapital i Løkken Sparekasse samt materiale vedrørende valget i 2008 til sparekassens repræsentantskab.

Løkken Sparebank har endvidere oplyst, at garantbeviserne i sparekassen efter en vedtægtsændring i 2000 blev afløst af kvitteringer, som blev udstedt hver gang en kunde tegnede garantikapital, herunder i forbindelse med forhøjelse af garantikapitalen. Banken har til eksempel fremlagt en kvittering for tegning af garantikapital og en kvittering for en forhøjelse af et eksisterende garantindskud. Af kvitteringerne fremgår bl.a.:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkken Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

Beløbet forrentes i henhold til vedtægterne. Tilskrevne renter overføres til afregningskontoen pr. 31. december.

…

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker. Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse.

…"

Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfatter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Af rapporten, som er offentliggjort, fremgår bl.a., at markedsføringsmaterialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, at garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller statsgarantiordningen, at der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, at der ikke var udarbejdet forretningsgange til at sikre overholdelsen af god skik, at der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for at tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, at der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for at opsige garantikapitalen, at der ikke systematisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden at indskyde garantikapital, at sparekassen ikke har udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af garantikapital og således ingen dokumentation har for den ydede rådgivning, samt at Løkken Sparekasse ikke har overholdt § 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt at indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet.

Løkken Sparebank har på baggrund af en generel forespørgsel fra Ankenævnet anført, at Løkken Sparebank ikke har været involveret i drøftelserne med Finanstilsynet i forbindelse med Finanstilsynets rapport af 25. marts 2009 og således ikke til fulde er bekendt med Finanstilsynets grundlag for de i rapporten anførte bemærkninger og konklusioner.

Løkken Sparebank har videre anført, at Ankenævnet bør træffe sin afgørelse på baggrund af den umiddelbare bevisførelse, der finder sted i kraft af parternes indlæg og dokumentation vedrørende de faktiske omstændigheder i den konkrete sag. Rapporten kan ikke betragtes som dokumentation for Løkken Sparekasses rådgivning og håndtering af kunders tegning af garantikapital i de konkrete sager.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. april 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Løkken Sparebank (EBH Bank) skal betale 86.000 kr.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, han og H blev anbefalet at investere i garantikapital, da renten på garantikapitalindskud på daværende tidspunkt var højere end på obligationer, og da garantikapital altid blev indløst til kurs 100.

Han var bekendt med, at garantikapital var ansvarlig kapital, man kunne miste, hvis sparekassen kom i økonomiske vanskeligheder.

Som ægtefælle til en ansat i sparekassen var han imidlertid ringere stillet end andre kunder for så vidt angik rådgivning og information fra sparekassens side.

Han har aldrig modtaget hverken Garantnyt eller andet informationsmateriale. Han har heller ikke modtaget kvitteringer for tegning af garantikapital.

MiFID-reglerne er ikke overholdt i forbindelse med salg af garantikapital.

Han var uvidende om, at opsagt garantikapital skulle henvises til en konto.

De to beløb opsagt til udbetaling henholdsvis den 30. juni 2007 og den 7. april 2008 blev ikke overført fra garantikapitalkontiene, i det ene tilfælde på grund af sygdom og i det andet tilfælde, fordi de var på ferie.

Beløbene blev herefter bundet som garantikapital igen, idet sparekassen henholdt sig til, at beløbene skulle hæves senest 14 dage efter opsigelsesdatoen.

De reklamerede ikke herover, da det var kutyme i sparekassen, at garantikapital til enhver tid kunne hæves på anfordring.

De opsagde den 10. september 2008 al garantikapitalen i overensstemmelse med vedtægterne. Garantikapitalen skulle derfor komme til udbetaling den 10. december 2008, da den var opsagt før udbetalingsstoppet.

H kontaktede ham den 4. februar 2009 telefonisk og fortalte, at ledelsen havde oplyst, at udbetaling af garantikapital nu blev genoptaget.

De blev mundtligt lovet, at den opsagte garantikapital ville komme til udbetaling den 4. februar 2009, men frigivelsen blev aldrig effektueret.

De blev flere gange forsikret om, at sparekassen var solid, og at der ingen fare var for at garantikapitalen ville går tabt. Sparekassen har som følge af mangelfuld rådgivning og urigtige oplysninger om sparekassens soliditet handlet ansvarspådragende.

De har således krav på udbetalingen af den fulde garantikapital på 86.000 kr. og ikke kun den tidligere opsagte garantikapital på i alt 20.000 kr.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har til støtte for afvisningspåstanden bl.a. anført, at sagens oplysning i relation til den information, som klageren og H modtog i forbindelse med tegningen af garantikapital, forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, hvorfor klagen bør afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Løkken Sparebank (EBH Bank) for så vidt angår opsigelsen af garantikapital til udbetaling før indløsningsstoppet i november 2008 anført, at H var ansat i sparekassen. H havde således kendskab til sparekassens praksis om, at garanter, der opsagde deres garantikapital inden for en periode på 14 dage før og 14 dage efter udbetalingstidspunktet, selv skulle anvise en konto, hvortil den opsagte garantikapital skulle overføres.

Hverken klageren eller H har umiddelbart efter udbetalingstidspunkterne eller i perioderne efterfølgende opsagt garantikapital på de to konti. Det gøres derfor gældende, at klageren og H har accepteret, at garantikapitalen i begge tilfælde blev bundet på ny.

Garantikapital er efter definitionen i MiFID-direktivet ikke et værdipapir, hvorfor markedsføring og rådgivning om garantikapital ikke er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Klageren og H tegnede i øvrigt garantikapital før MiFID-reglerne trådte i kraft.

For så vidt angår krav om indløsning (tilbagebetaling) af garantindskud efter udbetalingsstoppet i november 2008 kan dette ikke gøres gældende mod Løkken Sparebank A/S, idet garantikapitalen ikke er omfattet af overdragelsen af Løkken Sparekasses aktiviteter til Løkken Sparebank A/S. Dette gælder uanset, om det lægges til grund, at sparekassen var forpligtet til at indløse den opsagte garantikapital, idet tilbagebetalingskravet ikke herved får status som et simpelt krav omfattet af overdragelsen.

Der er ikke tale om et erstatningskrav eller tilbagebetalingskrav som følge af en ugyldig eller på anden måde tilsidesat tegning af garantikapital.

Formålet med garantikapital er netop, at kapitalen i en insolvenssituation medgår til dækning af sparekassens almindelige forpligtelser (simple krav). Garanterne er således efterstillet sparekassens simple kreditorer. Hvis et tilbagebetalingskrav på gyldigt tegnet garantikapital i en insolvenssituation gives status af simpelt krav, forrykkes kreditorernes stilling i strid med konkursordenen i konkurslovens kapitel 10 til skade for de simple kreditorer.

Lov om finansiel stabilitet dækker alene simple kreditorers krav mod pengeinstitutter. Ved simple kreditorer forstås ifølge lovens § 1, stk. 2, indskydere (af lånekapital) og kreditorer, hvis fordringer ikke er omfattet af §§ 132 og 136 i lov om finansiel stabilitet. Hvis klageren og H måtte få medhold, er tilbagebetalingskravet ikke omfattet og dækket af lov om finansiel stabilitet, idet klageren og H (garanterne) ikke er simple kreditorer efter loven.

Subsidiært gøres det gældende, at klageren og H som garanter ikke havde et retskrav på indløsning af deres garantindskud, jf. vedtægternes § 3 stk. 2. Sparekassen var berettiget men ikke forpligtet til at indløse garantindskud, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt.

Sparekassen var til enhver tid berettiget til at suspendere indløsning af garantindskud, hvis man fandt det nødvendigt. Suspensionen skete i forhold til samtlige garanter.

Sparekassens frie ret til at administrere indløsning af garantindskud, herunder at suspendere indløsning, skal ses i lyset af garantindskuddenes særlige karakter og formål, herunder at sikre sparekassens opfyldelse af solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124 og derved skabe sikkerhed og grundlag for opfyldelse af sparekassens almindelige indlån og øvrige simple kreditorer.

Sparekassens information i november 2006 om forlængelse af varslet til tre måneder indeholder ikke et løfte om ubetinget ret til indløsning af garantindskud men alene information om sparekassens praksis vedrørende indløsning, hvilken praksis sparekassen til enhver tid var berettiget til at ændre.

Det er tvivlsomt, om sparekassen den 4. februar 2008 var berettiget til at indløse garantindskud på 850.000 kr., jf. solvenskravet. Klageren og H kan imidlertid ikke påberåbe sig en eventuel fejlagtig udbetaling til støtte for et tilbagebetalingskrav. Det bestrides i øvrigt, at klageren og H blev lovet, at den opsagte garantikapital kom til udbetaling.

Garantikapitalen blev tegnet efter udtrykkelig aftale. Klageren og H blev orienteret om garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital. Der foreligger ikke ugyldighed i forbindelse med tegningen, og Løkken Sparekasse har ikke som følge af mangelfuld rådgivning pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren og H.

Sparekassens information om vilkårene for og karakteren af tegning af garantikapital har til enhver tid været retvisende og fyldestgørende.

Vilkårene for indskud af garantikapital fremgik af sparekassens informationsmateriale, herunder at garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser og ikke er dækket af Indskydergarantifonden.

Det må formodes, at der i overensstemmelse med sparekassens praksis blev udstedt kvitteringer for overførslerne til klagerens og H’s garantikapitalkonti.

Garanterne blev hvert år indkaldt til garantmøde i sparekassen. Indkaldelse skete ved personlig skriftlig invitation. Garanterne fik endvidere hvert kvartal tilsendt sparekassens nyhedsmagasin GarantNyt. Af årsopgørelserne fremgik garantindskuddene som "Garantikapital", hvilket er en traditionelt anvendt betegnelse for ansvarlig kapital i en sparekasse.

Klageren og H undlod at reklamere og er allerede af den grund afskåret fra at gøre indsigelse.

Rentesatsen på garantikapitalkonti var væsentlig højere end rentesatsen på sparekassens øvrige indlånskonti. Tilskrevne renter blev overført til separate garantkonti, hvilket også var et tegn på garantikapitalkontoens særlige karakter.

Hvis det lægges til grund, at sparekassens rådgivning var mangelfuld, gøres det gældende, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at han og H ikke ville have tegnet garantikapital.

Et eventuelt erstatningskrav må nedsættes helt eller delvist på grund af klagerens og H’s egen skyld.

Der foreligger hverken kausalitet eller adækvans imellem det lidte tab og en eventuel ansvarspådragende adfærd.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:

Ved tegningen af garantikapital for klagerens og H’s pensionsmidler før vedtægtsændringen i december 2008 var garantbeviser ifølge Løkken Sparekasses vedtægter ikke omsættelige, hvorfor anbringelsen var i strid med § 12, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. (puljebekendtgørelsen).

Løkken Sparekasse havde en strafsanktioneret pligt til at påse, at reglen blev overholdt, og vi finder det kritisabelt, at dette ikke er sket. Undladelse heraf medfører imidlertid ikke i sig selv et erstatningsansvar, idet spørgsmålet herom afhænger af, om de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt.

Indtil den 1. januar 2007 var der praksis for, at garantikapital frit kunne hæves, og efter denne dato, at garantikapital kunne hæves efter 3 måneders opsigelse. Løkken Sparekasse lukkede den 3. november 2008 for udbetaling af garantikapital, og den 18. december 2008 blev Løkken Sparekasses vedtægter ændret, hvorefter garantbeviserne frit kunne overdrages. Først i marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget.

Der har således i stort set hele perioden, hvor klageren og H havde tegnet garantikapital for pensionsmidler, været adgang for dem til enten at hæve garantikapitalen eller sælge garantbeviserne. Det må i øvrigt anses for tvivlsomt om der var et marked for handel med garantbeviser på opsigelsestidspunktet den 10. september 2008. Under disse omstændigheder finder vi, at Løkken Sparekasses undladelse af at overholde § 12, stk. 1, nr. 7, i puljebekendtgørelsen ikke har haft betydning for klagerens og H’s tab, hvorfor der ikke kan pålægges Løkken Sparekasse erstatningsansvar herfor.

For så vidt angår klagerens indsigelse mod sparekassens indefrysning af opsagt garantikapital, følger det af vedtægterne for Løkken Sparekasse § 3, stk. 2, bl.a., at ingen garant har krav på at få sin garantikapital indløst.

Vi finder, at det var foreneligt med sparekassens vedtægter, at sparekassen i november 2006 traf beslutning om indførelse af en opsigelsesfrist på 3 måneder ved hævning af garantikapital og den 3. november 2008 besluttede at suspendere udbetaling af garantikapital.

Det bemærkes i den forbindelse, at Løkken Sparekasses meddelelse til garanter af november 2006 ikke kan anses som et tilsagn om udbetaling af garantikapital efter en opsigelsesfrist på 3 måneder, uanset om vedtægternes bestemmelser, herunder § 3, stk. 2, var opfyldt.

Garantikapital indgår i en sparekasses kernekapital. Klagerens krav om indløsning (tilbagebetaling) af garantikapital er således et simpelt krav, som ikke er omfattet af den statslige garantiordning, jf. § 1 i lov om finansiel stabilitet. Kravet kan ikke gøres gældende mod Løkken Sparebank, idet garantikapitalen ikke er omfattet af overdragelsen af Løkken Sparekasses aktiviteter til Løkken Sparebank. Dette gælder, uanset om sparekassen har accepteret klagerens opsigelse af garantikapital.

Spørgsmålet er herefter, om kravet kan rettes mod Løkken Sparebank, fordi Løkken Sparekasse har handlet ansvarspådragende navnlig som følgende af manglende udbetaling af det opsagte beløb.

Som nævnt må beslutningen om at indføre en 3 måneders opsigelsesfrist og om at suspendere udbetaling af garantikapital anses for at være i overensstemmelse med § 3, stk. 2, i sparekassens vedtægter.

Det forhold, at garantikapital, der er blevet opsagt med 3 måneders varsel til en dato efter den 2. november 2008, ikke er blevet udbetalt, kan derfor ikke medføre, at sparekassen har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren og H.

For så vidt angår garantikapital opsagt til en dato før den 3. november 2008 finder vi derimod, at Løkken Sparekasse har været uberettiget til ensidigt at beslutte, at beløbene efter den af sparekassen fastsatte frist på 14 dage på ny skulle anses som garantikapital.

At klageren og H ikke hævede pengene inden for en periode på 14 dage, eller reklamerede over, at beløbene ikke blev overført til andre konti, kan ikke sammenstilles med en accept til fornyet tegning af garantikapital.

Da beløbene herefter ikke længere kan anses at udgøre en del af sparekassens garantikapital, skal Løkken Sparebank betale de opsagte beløb på 2 x 10.000 kr. til klageren og H.

Klageren og H skal stilles som om de opsagte beløb på 2 x 10.000 kr. indestod på en almindelig indlånskonto i sparekassen fra henholdsvis den 30. juni 2007 og den 7. april 2008.

Som sagen i øvrigt foreligger oplyst finder vi ikke, at det uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om sparekassen har givet klageren tilstrækkelig rådgivning om risikoen for at miste garantikapitalen. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for, at denne del af sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer – Torben Udsen og Søren Geckler - udtaler:

Indledningsvist bemærkes, at vi tilslutter os det af flertallet anførte for så vidt angår tilbagebetaling af de opsagte beløb på 2 x 10.000 kr. til klageren og H.

Da tegningen af uomsættelig garantikapital for klagerens og H’s pensionsmidler var i strid med puljebekendtgørelsen, finder vi, at sparekassen bør stille klageren og H som om disse midler på det pågældende tidspunkt var blevet anbragt i overensstemmelse med puljebekendtgørelsens regler. Under de konkrete omstændigheder ville dette have medført at klageren og H ikke havde lidt et tab, hvorfor vi finder, at sparekassen er erstatningsansvarlig for tegningen.

På baggrund af Finanstilsynets undersøgelse af Løkken Sparekasses generelle håndtering af rådgivning, markedsføring og salg af garantkapital forud for indløsningsstoppet i 2008 finder vi for så vidt angår tegningen af garantikapital for klagerens og H’s for frie midler, at Løkken Sparekasse må bære risikoen for bevisusikkerhed om, hvorvidt sparekassen har ydet tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salg af garantikapital. Da sparekassen herefter ikke har godtgjort, at der er givet klageren sådan rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af garantbeviser, stemmer vi for, at der gives klageren medhold i den nedlagte påstand.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Løkken Sparebank kan ikke under de konkrete omstændigheder pålægges et erstatningsansvar for tegningen af garantikapital for klagerens og H’s pensionsmidler.

Løkken Sparebank skal inden 4 uger til hver af klageren og H betale 10.000 kr. med tillæg af den for Løkken Sparebank sædvanlige indlånsrente fra henholdsvis den 30. juni 2007 og den 7. april 2008 til betaling sker, alt med fradrag af den siden 30. juni 2007 og 7. april 2008 af det anførte beløb tilskrevne rente.

Klagen tages ikke til følge for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren og H på baggrund af opsigelsen af garantikapitalen i september 2008 til udbetaling i december 2008 har krav på udbetaling af det opsagte beløb.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Løkken Sparekasse som følge af mangelfuld rådgivning har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens og H’s tab af garantikapital.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.