Krav til meddelelse om bortkomst af kort tilknyttet ægtefælles konto.
| Sagsnummer: | 402 /1996 |
| Dato: | 24-02-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Reinholdt, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
|
| Ledetekst: | Krav til meddelelse om bortkomst af kort tilknyttet ægtefælles konto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Torsdag den 12. september 1996 blev klageren, der har bopæl i Ringsted, frastjålet sit dankort under en togrejse til København. Ved ankomsten til København konstaterede klageren tyveriet og rettede kl. ca. 16.15 telefonisk henvendelse til indklagedes Ringsted afdeling.
Klageren har anført, at hun meddelte indklagedes medarbejder, at hendes pung var blevet stjålet "med dankort og det hele", mens indklagede har anført, at klageren meddelte, at hun var blevet frastjålet sin pung "med kort og det hele". Under telefonsamtalen oplyste klageren sit CPR-nr., idet hun ikke kunne huske kontonummer eller kortnummer.
Klageren havde dels et internt hævekort, der var tilknyttet hendes konto hos indklagede, dels et dankort tilknyttet hendes ægtefælles konto hos indklagede. På baggrund af klagerens telefoniske henvendelse spærrede indklagede alene det interne hævekort. Den følgende dag konstaterede klageren og ægtefællen, at der var foretaget uberettigede hævninger på ægtefællens konto ved benyttelse af klagerens dankort, hvorpå de rettede henvendelse til indklagede, som spærrede dankortet kl. 9.35.
Det samlede misbrug blev opgjort således:
12.09.1996 kl. 15.28 | 2.000 kr. |
Ved skrivelse af 1. oktober 1996 til klageren meddelte indklagede, at hun hæftede for 8.000 kr. af misbruget, jf. lov om betalingskort § 21, stk. 3, nr. 3, idet indklagede henviste til, at dankortet først var blevet meldt stjålet den 13. september 1996 kl. 9.35.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for misbruget.
Indklagede har påstået principalt frifindelse, subsidiært at klageren hæfter for 1.200 kr. af misbruget.
Klageren har anført, at indklagede var bekendt med, at hun havde et dankort tilknyttet hendes ægtefælles konto hos indklagede. Hun har ikke oplyst koden til andre heller ikke til sin ægtefælle. Hun havde noteret pinkoden som et kryptogram bestående af fire bogstaver på en lille seddel, der blev opbevaret i pungen. Umiddelbart efter at hun konstaterede tyveriet, anmodede hun indklagede om at spærre dankortet. Det bør ikke komme hende til skade, at indklagede spærrede et helt betydningsløst hævekort i stedet for dankortet.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den medarbejder, der talte med klageren den 12. september 1996, iværksatte en søgning på edb-systemet på baggrund af klagerens CPR-nummer, fordi klageren hverken kunne oplyse kontonummer eller kortnummer. Ved søgningen fremkom klagerens konti, og da der til en af disse var tilknyttet et kort, blev dette spærret. Klageren oplyste ikke, at der var tale om et dankort tilknyttet ægtefællens konto. I givet fald kunne man have foretaget en anden søgning via edb-systemet med henblik på at finde frem til det rette kort. Klageren må bære risikoen for, at indklagede ikke fik tilstrækkelige oplysninger til at foretage spærring af det rette kort. Indklagede kunne på baggrund af klagerens oplysninger berettiget gå ud fra, at klagerens meddelelse vedrørte et kort, der var tilknyttet konto tilhørende klageren. Klageren hæfter i hvert fald for 1.200 kr. af misbruget i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 1., idet der på tidspunktet for klagerens første henvendelse til afdelingen allerede havde fundet misbrug sted for 2.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Niels Waage, Niels Busk og Peter Nedergaard - udtaler:
Vi lægger til grund, at klageren under telefonsamtalen enten direkte meddelte, at hendes dankort var stjålet, eller at hun i hvert fald udtrykte sig således, at indklagede burde undersøge, om hun havde dankort hos indklagede der skulle spærres. Indklagede findes at være nærmest til at bære risikoen for, at man ikke herefter fandt frem til, at hun havde fået udleveret et dankort i afdelingen, således at det kunne spærres.
Vi stemmer herefter for, at klageren alene hæfter for 1.200 kr. af den uberettigede hævning på 2.000 kr., som blev foretaget inden klagerens henvendelse til indklagede, jf. betalingskortslovens § 21, stk. 1.
2 medlemmer - Allan Pedersen og Ole Reinholdt - udtaler:
Det fremgår af sagen, således om denne er forelagt Ankenævnet, at det ikke blev oplyst, at klageren havde dankort og pin-kode til ægtefællens konto hos indklagede.
Vi finder under disse omstændigheder, at klageren havde været den nærmeste til at give indklagede denne oplysning, der ville have afstedkommet en nærmere søgning med det resultat, at det til ægtefællens konto tilknyttede dankort ville være blevet spærret. Vi stemmer derfor for, at indklagedes påstand om frifindelse taget til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren alene hæfter for 1.200 kr. af det samlede misbrug af klagerens dankort på 9.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.