Omlægning ved overgang til efterløn af gæld med få års restløbetid til 30-årigt lån.
| Sagsnummer: | 220/1998 |
| Dato: | 19-10-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Realkreditbelåning - rådgivning |
| Ledetekst: | Omlægning ved overgang til efterløn af gæld med få års restløbetid til 30-årigt lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
I forbindelse med, at klageren i slutningen af 1996 overgik til efterløn, gennemførte hun gennem indklagede en omprioritering af sin ejendom samt omlægning af anden gæld. Der blev optaget et obligationslån på 143.000 kr. til indfrielse af hendes gæld, hvis gennemsnitlige restløbetid var 4-5 år.
Sagens omstændigheder.
Den 18. november 1996 underskrev klageren i indklagedes Sakskøbing afdeling omprioriteringsaftale, hvorefter indklagede skulle hjemtage et 30-årigt obligationslån fra Unikredit på nominelt 143.000 kr., 8%. Provenuet skulle anvendes til indfrielse af et Nykreditlån med obligationsrestgæld på ca. 45.000 kr. restløbetid 6½ år, et privat pantebrev med en restgæld på ca. 5.700 kr. restløbetid ca. 2 år, et privat pantebrev med en restgæld på ca. 3.600 kr. (restløbetid ikke oplyst) og et privat pantebrev med en restgæld på ca. 39.600 kr. (restløbetid ikke oplyst). Klageren havde desuden to lån hos indklagede med restgæld på ca. henholdsvis 12.600 kr. og 16.000 kr.
Unikreditlånet blev udbetalt den 21. november 1996, og nettoprovenuet på ca. 139.000 kr. blev indsat på en omprioriteringskonto. Omkostningerne udgjordes af lånesagsgebyr 2.000 kr., kurtage 211,82 kr. samt kurstab 1.787,50 kr.
I januar 1997 foretog indklagede ekspeditionerne vedrørende omprioriteringen. Den 17. marts 1997 blev omprioriteringskontoen opgjort. Efter betaling af gebyr på 2.100 kr. til indklagede for omprioriteringen var kontoens overskud 14.917,46 kr.
Indklagede har oplyst, at baggrunden for omprioriteringen og omlægningen af klagerens gæld til et 30-årigt lån var, at klageren i slutningen af 1996 overgik til efterløn. Med baggrund i en efterløn på 130.500 kr. årligt (efter indbetaling af 6.000 kr. til klagerens kapitalpension) ville det ikke være muligt at afvikle klagerens gæld på ca. 134.000 kr., idet hendes rådighedsbeløb ville være på 547 kr. månedligt. Omlægning af gælden til et 10-årigt realkreditlån ville give et månedligt rådighedsbeløb på 2.591 kr.; ved omlægning til et 30-årigt lån ville beløbet være 3.268 kr. Klagerens rådighedsbeløb før overgang til efterløn var beregnet til 5.242 kr. Klageren havde desuden en gevinstopsparing med et indestående på ca. 40.000 kr., som hun ønskede at beholde som reserve. Provenuet af klagerens kapitalpension ville efter afgift udgøre ca. 55.000 kr.
I september 1997 kontaktede D, et familiemedlem til klageren, indklagede vedrørende omprioriteringens gennemførelse. Ved skrivelse af 24. oktober 1997 beregnede indklagede herefter en renterefusion til klageren på i alt 2.462,60 kr. Efter fradrag af skattefordel udgjorde refusionsbeløbet 1.414,76 kr. Baggrunden for refusionen var den sene gennemførelse af omprioriteringen set i forhold til hjemtagelsen af Unikreditlånet.
Omkring samme tidspunkt gav klageren over for indklagede udtryk for ønske om omlægning af Unikreditlånet til et 10-årigt Unikreditlån. Efter yderligere korrespondance mellem indklagede og D betalte indklagede den 13. februar 1998 renterefusionsbeløbet på 1.414,76 kr. med tillæg af yderligere rente 8,70 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 22. juni 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere samtlige betalte gebyrer til sig og Unikredit, herunder stempel.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede har ydet dårlig rådgivning i forbindelse med gennemførelsen af omprioriteringen. Der var kun få års løbetid tilbage på den eksisterende gæld, men alligevel rådgav indklagede til omlægning til et 30-årigt lån. Hertil kommer, at indklagede undlod at tage hensyn til hendes kapitalpension, som kan udbetales når som helst. Indklagede bør derfor refundere omkostningerne ved omprioriteringens gennemførelse.
Indklagede har anført, at klageren havde givet udtryk for et udtalt ønske om at kunne blive boende i sin ejendom. Det var derfor nødvendigt at foretage en omprioritering, idet klagerens rådighedsbeløb ville være 547 kr. månedligt ved uændret prioritering og gældsforhold. Klageren gav udtryk for, at hun ønskede at beholde sin kapitalpension og indeståendet på gevinstopsparingskontoen. Under de foreliggende betingelser var det nødvendigt at omlægge gælden til et 30-årigt lån, og selv da blev klagerens rådighedsbeløb betydeligt lavere end før overgangen til efterløn. Indfrielsen af eksisterende lån skete for sent, og man har ydet klageren en rentekompensation. Betalte gebyrer i sagen er sædvanlige.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren har ikke under sagens forberedelse bestridt, at hun i forbindelse med omprioriteringen ønskede at bevare sin kapitalpension samt indeståendet på gevinstopsparingskontoen. Idet det yderligere lægges til grund, at de af indklagede beregnede rådighedsbeløb er korrekte, finder Ankenævnet ikke grundlag for at kritisere indklagedes rådgivning om at omlægge klagerens gæld til et 30-årigt realkreditlån.
Ankenævnet finder dog anledning til at bemærke, at indklagedes beregning af rentekompensation som et nettobeløb og ikke som et bruttobeløb ikke er i overensstemmelse med Ankenævnets praksis.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.