Check.
| Sagsnummer: | 508/1990 |
| Dato: | 03-06-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Check - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Check. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skriftlig salgsfuldmagt af 23. juni 1990 gav klageren en brugtbilsforhandler fuldmagt til at sælge en klageren tilhørende personbil. Ifølge fuldmagten skulle salgsprovenuet fra bilen senest 8 dage efter salget indbetales til klagerens pengeinstitut, som havde håndpant i et løsøreejerpantebrev i bilen.
I henhold til salgsslutseddel af 26. august 1990 blev klagerens bil solgt for en kontantpris på 152.000 kr. (incl. leveringsomkostninger 2.100 kr.). Købesummen blev berigtiget ved en check på 142.000 kr. samt en brugt bil ansat til 10.000 kr. Checken på 142.000 kr. udstedtes til en salgsmedarbejder ansat hos bilsælgerfirmaet og blev først indsat på salgsmedarbejderens egen bankkonto. Den 30. august 1990 indsatte salgsmedarbejderen en af hans bank til ham udstedt check på 142.000 kr. på bilsælgerfirmaets kassekredit hos indklagedes Risskov afdeling.
Efter det oplyste lukkede afdelingen ved udgangen af august 1990 for yderligere træk på kassekreditten.
Af salgssummen skulle klageren modtage 135.000 kr. De følgende dage efter salget foretog klageren gentagne rykkere til bilsælgerfirmaet og indklagede for betaling af de 135.000 kr. Klageren indgav efterfølgende politianmeldelse mod firmaets indehaver og udtog stævning mod denne.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 135.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse.
Klageren, der gør gældende, at klagerens mellemværende med indklagede må sidestilles med et kundeforhold, har til støtte for påstanden anført, at bilsælgerfirmaet optrådte som fuldmægtig i aftalelovens forstand, således at købesummen fra salget tilhører klageren. Det fremgår af en af firmaets indehaver afgivet erklæring, at der med indklagede bestod en aftale om, at så snart der kom penge ind fra salg af en bil, tilgik beløbet indklagede, og det aftaltes herefter, hvilket beløb, som skulle videresendes til sælgeren af bilen. Klageren har videre anført, at indklagede således vidste eller burde vide, at den i sagen omhandlede check på 142.000 kr. hidrørte fra en fuldmagtshandel, og at største delen af beløbet derfor tilkom trediemand. Indklagede har derfor været uberettiget til at beholde beløbet og har ved sin fremgangsmåde beriget sig på klagerens bekostning. Klageren har endvidere henvist til en erklæring afgivet af den pågældende salgsmedarbejder. Af denne erklæring fremgår, at der ham bekendt altid havde eksisteret en aftale med indklagede, hvorefter et beløb indkommet fra en kommisionshandel skulle afregnes senest 8 dage efter til sælgeren.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ikke er kunde hos indklagede, hvorfor der ikke er tale om et kundeforhold, hvilket efter Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2, er en betingelse for Ankenævnets kompetence.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at indklagede ikke havde noget kendskab til de enkelte transaktioner, som lå bag indsættelsen af beløb på bilsælgerfirmaets kassekredit. Der var ikke indgået nogen form for aftale om afregning af beløb til de enkelte sælgere. Hertil kommer, at bilfirmaet også handlede med biler fra eget lager, hvilket fremgår af firmaets regnskaber. Indklagede har således i god tro modtaget den omhandlede check på 142.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Uanset at der ikke består noget egentligt kundeforhold mellem klageren og indklagede, anser Ankenævnet sig for kompetent til at behandle den foreliggende klage. Det findes efter det foreliggende ikke godtgjort, at der mellem bilsælgerfirmaet og indklagede var indgået en aftale, som indebar, at indklagede, når beløb hidrørende fra salg af biler i kommission blev indsat på firmaets kassekredit, var forpligtet til at foretage afregning overfor sælgeren af bilen. Allerede af denne grund kan klagen ikke tages til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.