Spørgsmål om hæftelse for fælles gæld efter samlivsophævelse. Krav om erstatning for forringelse af fællesbo. Afslag på ansøgning om kredit
| Sagsnummer: | 842 /2010 |
| Dato: | 26-06-2012 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Christian Bremer, Maria Hyldahl, Jørn Ravn og Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Udlån - låneanmodning
Udlån - bodeling, samlivsophævelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for fælles gæld efter samlivsophævelse. Krav om erstatning for forringelse af fællesbo. Afslag på ansøgning om kredit |
| Indklagede: | Andelskassen Varde |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning
Denne sag vedrører klagerens hæftelse for gæld optaget sammen med hendes daværende ægtefælle, herunder om hun hæfter for forøgelse af gælden efter samlivsophævelse. Desuden vedrører sagen om klageren havde krav på at få bevilget et lån hos andelskassen og om andelskassen har medvirket til at forringe fællesboet.
Sagens omstændigheder
Klageren og hendes mand, M, er kunder i Andelskassen Varde.
Den 7. februar 2007 underskrev klageren sammen med M en kreditaftale (-147) med andelskassen vedrørende en forhøjelse af en eksisterende kassekredit til 4.850.000 kr.
Den 7. september 2007 underskrev klageren sammen med M en kreditaftale (-304) med andelskassen om en kassekredit på 2.250.000 kr.
Klageren har oplyst, at M ultimo 2007 solgte sin virksomhed. Pengene fra salget (over 20 mio. kr.) blev overført til selskabet, S, som investerede i værdipapirer. Klageren har videre oplyst, at hun i januar 2008 sammen med M var til møde hos en advokat og underskrev et dokument, der gjorde hende til medejer af S.
Den 4. maj 2009 sendte klageren en mail til andelskassen med følgende indhold:
"Hej [medarbejder]
Lad venligst være med at sige noget om, at jeg har ringet, hvis du snakker med [M]. For mig at det vigtigere, at han kommer hurtigt i behandling, så han bliver til at tale med igen. Hvis han allerede nu VED, at jeg vil have skilsmisse, …
…
Jeg ringede egentlig også kun for at du skal have det i baghovedet, hvis han begynder at "lave numre". Ok?????"
På et ikke nærmere oplyst tidspunkt søgte klageren skilsmisse fra M. Parret boede på det tidspunkt i udlandet, men M flyttede herefter tilbage til Danmark.
Den 4. maj 2009 var saldoen på kassekredit nr. (-304) 2.250.000 kr. (minus) og saldoen på kassekredit nr. (-147) var 4.378.000 kr. (minus).
Den 21. august 2009 sendte klageren en mail til andelskassen med følgende indhold:
"Hej [medarbejder]
Tak for hjælpen.
Du spurgte, hvordan jeg har det?
Hvordan ville du mon have det, hvis din kone
- | havde brugt næsten 300.000 kr. på 3 ½ måned |
- | … |
- | havde sendt SMS "He, mangler du penge?" |
- | efterhånden havde formøblet det hele, så du ikke havde penge til at blive, hvor du bor |
…."
Klageren har anført, at M begyndte at hæve store beløb fra en konto, som stod i M’s navn. Hver gang der skete overtræk, blev de inddækket ved træk på kassekreditterne. M begyndte senere at trække midler fra en konto tilhørende S.
Klageren har videre oplyst, at hun flere gange anmodede andelskassen om kredit, men fik afslag. Hun har også bedt om overførsel af midler fra fælleskonti med samme resultat. Hun har videre oplyst, at hun bad om indsigt i M’s og S’ kontoforhold.
Den 2. august 2010 fik klageren bevilget en kassekredit på 100.000 kr. hos andelskassen. Klagerens mor kautionerede for kreditten.
Den 8. oktober 2010 sendte klageren et brev til andelskassen og klagede over, at hun igennem den 1 ½ år varende skilsmissesag ikke havde kunnet få bevilget en kredit og over, at andelskassen ikke havde varetaget hendes økonomiske interesser i forbindelse med skilsmissen.
Ved brev af 2. december 2010 afviste andelskassen klagen.
Andelskassen har under sagen fremlagt klagerens årsopgørelse for 2011, hvoraf der fremgår følgende saldi for de to kassekreditter, som klageren hæfter for sammen med M:
(-147): 5.000.632,66 (minus)
(-304): 2.250.000,00 (minus)
Klageren har oplyst, at M ved et møde i skilsmisseretten den 29. januar 2012 oplyste, at han er insolvent.
Parternes påstande
Den 13. december 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Andelskassen Varde skal betale 2,2 mio. kr. i erstatning.
Andelskassen Varde har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at andelskassen ikke har varetaget hendes interesser, men behandlet M som den eneste kunde.
Andelskassen burde have tildelt hende en ny rådgiver, men har valgt side til fordel for M. Hun bad flere gange om råd hos andelskassen.
Hun kunne ikke få andelskassen til at udlevere læsbare kontoudtog trods gentagne anmodninger herom og hun har ikke kunnet få indsigt i M’s – og dermed deres fælles – økonomi. De eneste konti, ud over hendes egne, hun har adgang til oplysninger om er kassekreditterne. Hun kan se, at M har hævet store beløb fra disse. Han har blandt andet via kassekreditterne afholdt udgifter til en bil, han efterfølgende har solgt uden at indsætte salgsprovenuet på kontoen.
Det kan ikke være rigtigt, at hun hæfter for noget, som hun ikke har hverken indsigt eller indflydelse på.
På trods af at fællesboet er på et tocifret millionbeløb, hvoraf halvdelen vil tilfalde hende i tilfælde af en skilsmisse, ville andelskassen ikke bevilge hende et mindre lån.
Hun har ikke indgået nogen aftaler vedrørende de etablerede kreditter. Andelskassen gav tydeligt udtryk for, at det kun var M, der kunne disponere over midlerne.
Andelskassen har bevilget M penge til at købe to huse. Med den nuværende boligsituation i Danmark er disse huse usælgelige. Andelskassen har også bevilget M penge til at købe en bil til omkring 700.000 kr. Han har haft et privatforbrug på over 700.000 kr. fra april til november 2009.
Andelskassen har således medvirket til at forringe fællesboet væsentligt.
Andelskassen burde have sat M under administration for længe siden.
Firmaet S er købt for fællesmidler, hvorfor hun bør have adgang til bilagsmateriale vedrørende S’ forhold. Hun bør også have adgang til oplysninger om M’s kontoforhold, så hun kan påvise, at andelskassen har været for eftergivende over for ham.
Andelskassen Varde har anført, at andelskassen ikke har handlet culpøst eller ansvarspådragende.
Klageren har ikke ført bevis for, at andelskassen har begået fejl eller handlet i strid med god pengeinstitutskik.
Klageren har ikke ført bevis for at have lidt et relevant tab.
Klageren har i vidt omfang under ægtefælleskiftet været assisteret af egen advokat, der således har rådgivet klageren under ægtefælleskiftet. Andelskassen havde derfor ikke anledning til at udøve særlig rådgivning herom.
Andelskassen har ikke mulighed for, uden samtykke fra M, at fremlægge oplysninger om M’s økonomi.
Det blev aftalt, at det kun var andelskassen som kunne disponere over de etablerede kreditter. De er primært anvendt til betaling af fælles omkostninger vedrørende klagerens og M’s ejendomme mm. Der er udelukkende sket indbetaling på kontiene fra M. Disse har af rentemæssige hensyn været indsat på de omtalte kreditter. Betalingerne er anvendt til betaling af fællesrenter, fællesomkostninger, men også udbetalt til M’s disposition efter forudgående aftale med andelskassen.
Det blev ikke aftalt, at klagerens hæftelse skulle begrænses, men M’s indbetalinger på kontiene overstiger de foretagne hævninger, hvilket således er kommet klageren til gode.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet lægger til grund, at klageren gentagne gange siden foråret 2009 har henvendt sig til Andelskassen Varde og udtrykt bekymring for, at M misbrugte midler tilhørende deres fællesbo, herunder foretog træk på parrets fælles kassekreditter som ikke kom hende til gavn. Hun udtrykte endvidere ønske om selv at kunne anvende de eksisterende kreditfaciliteter. Andelskassen var bekendt med, at klageren ønskede skilsmisse fra M.
Under disse omstændigheder var andelskassen forpligtet til at sikre, at hverken klageren eller M kunne anvende fælles konti uden samtykke fra den anden part. I denne situation har andelskassen en rådgivningsforpligtelse over for begge kontohavere, således at parterne har mulighed for at få etableret separate konti og indgå aftaler om, hvorledes man skulle forholde sig vedrørende fællesengagementet og eventuelle fællesudgifter. Da en sådan rådgivning ikke fandt sted, finder Ankenævnet, at andelskassen skal frigøre klageren for hæftelsen for den del af trækket på kassekreditterne, som M har foretaget alene efter det tidspunkt, hvor andelskassen blev bekendt med samlivsophøret.
Ankenævnet bemærker, at det beror på et pengeinstituts egen afgørelse, om det ønsker at imødekomme en låneansøgning.
Der er ikke grundlag for at pålægge andelskassen at betale erstatning. Klageren får derfor ikke medhold i sin påstand herom.
Ankenævnets afgørelse
Andelskassen Varde skal inden 30 dage delvist frigøre klageren for hæftelsen for kassekredit nr. -147 og -304 som ovenfor anført.
Klagen tages ikke i øvrigt til følge.
Klageren får klagegebyret tilbage.