Spørgsmål om ansvar for manglende oplysning om forkortelse af udbetalingsperioden som følge af krav om minimumsudbetaling
| Sagsnummer: | 341 /2014 |
| Dato: | 03-06-2015 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jan Staal Andersen, Troels Hauer Holmberg, Michael Reved |
| Klageemne: |
Indekskonto - udbetalingsperiodens længde
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for manglende oplysning om forkortelse af udbetalingsperioden som følge af krav om minimumsudbetaling |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om ansvar for manglende oplysning om forkortelse af udbetalingsperioden som følge af krav om minimumsudbetaling som betingelse for modtagelse af statens indekstillæg
Sagens omstændigheder
Klageren, der er født i 1947, oprettede i 1967 seks indekskontrakter. Ifølge aftale om pristalsreguleret alderdomsopsparing af 29. december 1967 skulle indekskontoen forrentes med bankens højeste indlånsrente, for tiden 7 ¼ % p.a. og en overrente, for tiden ½ % p.a. Den aftalte udbetalingsperiode var 10 år. Grundrenten var angivet til 4,25 % p.a. Aftalen indeholdt herudover blandt andet følgende:
"… Fra den 1. i måneden efter kontohaverens fyldte 67. år udbetales kontoens indestående til denne i månedlige beløb af en sådan størrelse, som kontoens indestående forrentet gennem den aftalte udbetalingsperiode med grundrenten berettiger til. Til kontohavere, som er berettigede til, og som ønsker at modtage statens indekstillæg, sker udbetalingerne dog for hver af de af aftalen omfattede indekskontrakter mindst med det beløb, der sammenlagt med det under B omtalte indekstillæg ville udgøre 1/12 af den årlige pristalsregulerede ydelse. Udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.
B. Endvidere udbetales gennem banken det månedlige indekstillæg, som kontohaveren måtte oppebære i henhold til loven. …"
Klagerens indekskontrakter er reguleret af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing samt af bekendtgørelse om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter. Modtagelse af statens indekstillæg ved udbetaling er betinget af, at den månedlige udbetaling mindst udgør minimumsudbetalingen (den månedlige pristalsregulerede ydelse), der fastsættes i henhold til gældende lovgivning (bekendtgørelse nr. 1232 af 3. december 2009).
I marts 2002 anmodede klageren banken om at udarbejde en beregning af hans indekskontrakter. Den 30. april 2002 sendte banken en beregning til klageren over den forventede udbetaling fra klagerens indekskonto fra klagerens fyldte 67. år. Ifølge beregningen var udbetalingsperioden 10 år. I beregningen var anført:
”Vejledende prognose over fremtidigt indekskontoforløb. …
… Ovenstående opstilling er uforpligtende for banken.”
I efteråret 2011 drøftede Finansrådet og Statens Administration rettelse af en fejl i Nets udbetalingssystem vedrørende indekskonti. Fejlen havde medført, at udbetalingen fra indekskonti i nogle tilfælde lå under minimumsudbetalingen. Ifølge et brev af 16. september 2011 fra Finansrådet til Statens Administration skyldtes fejlen, at det på tidspunktet for oprettelse af udbetalingssystemet ikke blev anset for sandsynligt, at renteniveauet ville falde til et niveau, hvor man kunne komme ned under minimumsudbetalingen. I brevet anmodede Finansrådet om tilladelse til, at pengeinstitutter kunne korrigere fejlen ved at foretage engangsudbetaling til de kunder, der havde fået udbetalt beløb under minimumsudbetalingen. I brevet var endvidere anført:
”… Nets udbetalingssystemer er nu tilrettet fremadrettet, og tilretningen træder i kraft med udbetalingen pr. 1. oktober 2011, hvorefter manglende overholdelse af reglerne om minimumsudbetaling ikke længere er teknisk mulig. Tilretningen berører naturligvis både kunder, der på nuværende tidspunkt modtager en udbetaling, der ligger under minimumsudbetalingen, og kunder der fremadrettet måtte komme i en situation, hvor udbetalingsperioden skal reguleres for at leve op til minimumsudbetalingen. … Pengeinstitutterne ønsker at kommunikere den valgte løsning til de berørte kunder snarest, da ændringen træder i kraft 1. oktober 2011 …””
I et brev af 20. september 2011 til Finansrådet godkendte Statens Administration, at der kunne foretages engangsudbetalinger. Banken har oplyst, at den kontaktede de kunder, hvis indekskontrakter var under udbetaling, men ikke de øvrige kunder med indekskontrakter.
I et brev til klageren af 12. marts 2012 oplyste banken, at udbetalingen fra klagerens indekskonto kunne begynde enten ved det fyldte 65. år eller det fyldte 67. år. Af brevet fremgik, at udbetalingsperioden kunne blive forkortet, uanset om klageren valgte udbetaling baseret på den normale grundrente på 4,25 % eller på den variable grundrente, der fastsættes en gang årligt af Økonomistyrelsen. Af brevet fremgik endvidere:
”Din månedlige udbetaling, hvis du vælger udbetaling, når du fylder 65 år
margin-bottom:.0001pt">Vælger du den normale grundrente, bliver denmargin-bottom:.0001pt">månedlige egenudbetaling 987,44 kr.margin-bottom:.0001pt">+ statens indekstillæg, der i 2012 er 1.320,90 kr.margin-bottom:.0001pt">Månedlig udbetaling i alt 2.308,34 kr.margin-bottom:.0001pt">margin-bottom:.0001pt">Vælger du den variable grundrente, bliver denmargin-bottom:.0001pt">månedlige egenudbetaling 853,96 kr.margin-bottom:.0001pt">+ statens indekstillæg, der i 2012 er 1.320,90 kr.margin-bottom:.0001pt">Månedlig udbetaling i alt 2.174,86 kr.Minimumsudbetaling
Hvis den beregnede månedlige udbetaling er mindre end lovens fastsatte minimumsudbetaling, skal den hæves til dette beløb. Minimumsgrundbeløbet reguleres årligt. …”
Klageren har oplyst, at hans daværende saldo på indekskontoen var ca. 99.000 kr., og at den månedlige egenudbetaling med variabel grundrente på 853,96 kr. i beregningen svarede til en udbetalingsperiode på 10 år.
Klageren har anført, at han efter modtagelsen af brevet kontaktede sin daværende rådgiver i banken, R, som bekræftede, at udbetalingsperioden var 10 år, og at der ikke var problemer med minimumsudbetaling. Banken har anført, at R ikke husker telefonsamtalen.
Klageren valgte udbetaling fra det 67. år.
I et brev til klageren af 4. marts 2014 oplyste banken, at de månedlige egenudbetalinger med både variabel eller normal grundrente ville være 1.208,50 kr. Klageren har oplyst, at hans daværende saldo på indekskontoen var ca. 104.020 kr., og at den månedlige egenudbetaling med variabel grundrente på 1.208,50 kr. svarede til en udbetalingsperiode på ca. 7 år. Banken har oplyst, at den væsentligste årsag til forskellen på udbetalingsperioden i beregningerne fra marts 2012 og 2014 var, at rettelsen af fejlen hos Nets indgik i beregningen fra 2014.
Klageren valgte udbetaling med variabel grundrente fra april 2014, men rejste samtidig indsigelse mod bankens manglende information om den forkortede udbetalingsperiode.
I et brev til banken af 25. juni 2014 anførte klageren bl.a., at han den 28. februar 2014 havde købt en ny bil, da han havde budgetteret med, at indekskontrakterne kunne finansiere driftsudgifterne til bilen i 10 år.
Parternes påstande
Den 21. oktober 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal godtgøre ham 50.000 kr. svarende til nedjusteringen i den samlede udbetaling i forhold til beregningen fra 2012.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken gav fejlagtig og vildledende skriftlig og mundtlig information og rådgivning i foråret 2012, selvom banken var klar over, at han snart skulle på pension.
Fra efteråret 2011 havde banken kendskab til den indgåede aftale mellem Statens Administration og Finansrådet. Aftalen var gældende fra den 1. oktober 2011.
Bankens rådgivning og information var i strid med aftalen mellem Statens Administration og Finansrådet. Banken var bekendt med fejlen, da banken sendte beregningen af 12. marts 2012. Banken har således efterfølgende bekræftet, at banken straks ville have rettet fejlen, hvis udbetalingen var startet i 2012. Alligevel valgte banken at fejlinformere ham i 2012.
Banken tilbageholdt informationerne i mere end to år og informerede ham først i 2014 om risikoen for en kortere udbetalingsperiode.
Han var i god tro. Efter modtagelsen af beregningen i 2002 kontaktede han R, som oplyste, at beregningen var vejledende, da udbetalingsperioden afhang af renteudviklingen og derfor kunne blive én til to måneder kortere eller længere. Efter modtagelsen af beregningen af 12. marts 2012 kontaktede han igen R, da han ville være sikker på beregningen. R bekræftede, at han havde forstået beregningen rigtigt med ti års udbetalingsperiode, og at der ikke var problemer med minimumsudbetalingen. Han stolede på R og havde ikke anledning til at bede om en skriftlig bekræftelse af oplysningerne i telefonsamtalen. Bankens breve henviser ikke til ”en række faktorer”.
Han disponerede i tillid til oplysningerne fra banken og købte en ny bil.
Bankens lange implementeringstid kan ikke være hans problem. Banken har handlet i strid med reglerne for god skik for finansielle virksomheder og burde have informeret ham om den betydelige ændring af udbetalingsperioden, da banken blev bekendt med problemet. Bankens undladelse rejser en række spørgsmål, herunder om banken undlod at informere om problemet som følge af omkostninger og besvær med at udarbejde informationen.
I en telefonsamtale i maj 2014 oplyste R, at det var beklageligt, at banken ikke havde orienteret ham om problemet med indekskontrakterne og opfordrede ham til at kontakte hans nye rådgiver for at søge at opnå en kompensation fra banken. R oplyste, at ”det var informationen og rådet i 2012, men nu havde banken fået pålæg om at følge loven”. I telefonsamtalen i maj 2014 nævnte han deres telefonsamtale i marts 2012. R nævnte ikke, at hun ikke huskede denne samtale. Dette er først efterfølgende gjort gældende af banken.
Banken skal godtgøre ham 50.000 kr. svarende til tre års mistet indekstillæg. Havde banken givet en korrekt rådgivning, ville han ikke have manglet 50.000 kr. i sit budget.
Danske Bank har blandt andet anført, at det i aftalen om indekskontrakterne udtrykkeligt var anført, at udbetalingsperioden kunne blive længere eller kortere end den aftalte periode på 10 år.
Dette følger endvidere af bankens breve fra 2002, 2012 og 2014. I brevene var det præciseret, at udbetalingerne afhang af en række faktorer, som kunne ændre sig i udbetalingsforløbet.
Bankens beregninger var vejledende prognoser.
Banken havde ikke tilsikret klageren en udbetalingsperiode på mindst 10 år.
Banken var ikke forpligtet til at kontakte klageren vedrørende konsekvenserne af rettelsen af fejlen hos Nets, før det var relevant i forbindelse med udbetalingen i april 2014. Da udbetalingen blev påbegyndt i 2014, fik klageren en højere udbetaling end forudsat i 2012.
Hvis klageren havde valgt påbegynde udbetalingen allerede i 2012, ville udbetalingerne være blevet reguleret i forbindelse med rettelse af fejlen hos Nets med den konsekvens, at udbetalingerne ville være blevet forhøjet og udbetalingsperioden blive forkortet. Ved at udskyde udbetalingstidspunktet i to år fik klageren glæde af, at indekstillægget blev forhøjet i løbet af de to år.
Klageren har ikke lidt et tab.
Ankenævnets bemærkninger
Modtagelse af statens indekstillæg i forbindelse med udbetalinger af indekskonti er betinget af, at den månedlige udbetaling mindst udgør en minimumsudbetaling, der fastsættes i henhold til gældende lovgivning. Dette følger såvel af klagerens aftale om indekskontrakter som af den gældende bekendtgørelse. Det følger endvidere af klagerens aftale, at udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode bliver længere eller kortere end den aftalte udbetalingsperiode på 10 år.
I forbindelse med, at klageren skulle vælge, om han ønskede udbetaling fra det fyldte 65. eller 67. år, sendte banken et brev af 12. marts 2012, der blandt andet indeholdt oplysning om den beregnede månedlige udbetaling fra det 65. år. Klageren valgte udbetaling fra foråret 2014, hvor han fyldte 67 år.
Klageren har anført, at han som følge af bankens brev og en efterfølgende telefonsamtale med banken i marts 2012 disponerede efter en udbetalingsperiode på 10 år, og at han i tillid hertil købte en ny bil i februar 2014.
Ankenævnet lægger til grund, at den beregnede månedlige udbetaling fra det 65. år i bankens brev af 12. marts 2012 ikke tog højde for kravet om minimumsudbetaling. Af brevet fremgik, at udbetalingsperioden kunne blive forkortet, uanset om klageren valgte udbetaling baseret på den normale grundrente eller på den variable grundrente, og at den beregnede månedlige udbetaling skulle hæves, hvis udbetalingen var mindre end lovens fastsatte minimumsudbetaling.
Ankenævnet finder ikke, at banken i brevet indestod klageren for en udbetalingsperiode på 10 år, uanset at udbetalingen herved kom i modstrid med de gældende regler for minimumsudbetaling. Ankenævnet finder det heller ikke godtgjort, at banken i telefonsamtalen i marts 2012 gav klageren tilsagn om en udbetalingsperiode på 10 år.
Det forhold, at klageren som følge af bankens oplysning fik fejlagtige forventninger til varigheden af udbetalingsperioden, og efterfølgende blev skuffet i sine forventninger, kan ikke i sig selv begrunde, at klageren har krav på økonomisk kompensation.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.