Indfriende kautionists stilling.
| Sagsnummer: | 395/1994 |
| Dato: | 31-03-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis |
| Klageemne: |
Kaution - indfrielse
|
| Ledetekst: | Indfriende kautionists stilling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved gældsbrev af 19. december 1991 ydede indklagede klageren en forhøjelse af et lån til 66.227,93 kr. Den følgende dag påtog klagerens daværende samlever sig selvskyldnerkaution "for opfyldelse af enhver forpligtelse, som [klageren] nu har eller senere måtte få overfor [indklagede], dog at vort tilsvar højst kan andrage 66.227,93 kr."
Lånet blev den 18. marts 1992 nedbragt med 42.000 kr. til 22.726,61 kr. Nedbringelsen fandt sted i forlængelse af klagerens salg af en båd og ibyttetagning af en mindre båd (Elvstrøm), som straks blev sat til salg hos en forhandler.
Ifølge indklagede oplyste klageren og samleveren, at salget forventedes at indbringe et nettoprovenu på ca. 50.000 kr., som skulle fordeles med halvdelen til hver.
I forbindelse med ophævelse af samlivet indgik klageren og samleveren den 18. august 1992 en bodelingsoverenskomst, hvoraf bl.a. fremgik:
"[Samleveren] overdrager sin halvdel af en Elvstrøm 6,5 m båd beliggende ved [...], således at [klageren], der ejer den anden halvdel, herefter alene ejer båden, mod at [klageren] ved salg indfrier gæld til [indklagede], for hvilken gæld [samleveren] for en dels vedkommende er kautionist."
Som følge af klagerens misligholdelse af lånet gjorde indklagede ved skrivelse af 7. december 1992 kautionen gældende overfor den tidligere samlever, som indfriede lånet ved betaling af 23.597,81 kr. den 23. s.m., hvor gældsbrevet blev påført følgende:
"Restgælden for nærværende lån pr. dato kr. 23.597,81 er d.d. indfriet af lånets kautionist ifølge separat kautionsdokument, hvorfor kautionisten [klagerens tidligere samlever] tiltransporteres restfordringen."
Ved gældsbrev af 16. marts 1993 ydede indklagede klageren et blankolån på 16.000 kr. Af gældsbrevet fremgår bl.a.:
"Debitor forpligter sig til at indfri lånet ekstraordinært snarest muligt ved salg af sejl- og motorbåd Elvstrøm 6,5,1975."
Ved erklæring af samme dato gav klageren indklagede transport i provenuet fra salg af båden. Transporten blev anmeldt overfor forhandleren, der fortsat havde båden til salg.
Lånet blev ved gældsbrev af 13. maj 1993 forhøjet med 9.000 kr. til 24.129,07 kr. Af gældsbrevet fremgår bl.a.:
"Debitor forpligter sig til at indfri lånet ekstraordinært snarest muligt ved salg af sejl- og motorbåd Elvstrøm 6,5, 1975."
Ved skrivelse af 23. september 1993 fremsendte forhandleren en check på 28.825 kr., svarende til salgsprovenuet, til indklagede.
Den 29. september 1993 krævede klageren overfor indklagede, at de 28.825 kr. primært anvendtes til indfrielse af det i marts s.å. ydede lån.
Indklagede udbetalte efter at den tidligere samlever havde fremsat krav herpå 26.398,03 kr. til denne svarende til indfrielsesbeløbet pr. 23. december 1992 med tillæg af rente 15,75% for perioden 23. december 1992 til 24. september 1993. Restbeløbet, 2.426,97 kr., blev indsat på klagerens lån.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at indbetale hele salgsprovenuet til indfrielse af lån af 16. marts 1993 på 16.000 kr. senere forhøjet til 24.129,07 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede gentagne gange overfor hende bekræftede, at salgsprovenuet ville blive anvendt til nedbringelse af hendes engagement med indklagede, idet indklagede "stod først". Transporten var da også givet til dækning af hendes lån i overensstemmelse med det anførte i gældsbrevene af 16. marts 1993 og 13. maj 1993. Indklagede var derfor ikke berettiget til at udbetale salgsprovenuet til kautionisten. Indklagede kan ikke støtte ret på bodelingsoverenskomsten, der er en privat aftale mellem hende og hendes tidligere samlever.
Indklagede har anført, at det ved udstedelsen af transporten var forventet, at provenuet af bådsalget ville blive tilstrækkeligt stort til at dække restgælden på begge lån. Da kautionisten blev bekendt med bådsalget, fremsatte han på grundlag af bodelingsoverenskomsten krav om inddækning af regreskravet i salgsprovenuet, som indklagede senere fik transport i. Betalingen af 26.398,03 kr. til kautionisten var i overensstemmelse med parternes egen aftale, således som den var nedfældet i bodelingsoverenskomsten, hvorfor klageren ikke har lidt noget tab ved betalingen, ligesom hun ikke havde en berettiget forventning om, at det ikke-kautionssikrede lån skulle indfries forlods. Påtegningerne på lånedokumenterne af 16. marts 1993 og 13. maj 1993 var ikke i modstrid hermed, idet man forventede, at salgsprovenuet kunne dække såvel kautionistens regreskrav som restgælden på klagerens separate lån, hvor afviklingen var fastsat til 500 kr. pr. måned.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter at indklagede var blevet fyldestgjort for kautionsfordringen den 23. december 1992, var forholdet mellem klageren og kautionisten indklagede uvedkommende, og indklagede havde pligt til at anvende det beløb, der indkom fra salget af båden i overensstemmelse med klagerens forlangende, dvs. til dækning af lånet, der den 13. maj 1993 var blevet forhøjet til 24.129,07 kr. Der afsiges herefter kendelse som nedenfor bestemt, hvorved bemærkes, at indklagede efter dansk rets almindelige regler er indtrådt i kautionistens krav på klageren, efter at indklagede har frigjort kautionisten for dennes regreskrav.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger stille klageren som om salgsprovenuet var blevet anvendt til nedbringelse af klagerens lån af 16. marts 1993, forhøjet den 13. maj 1993. Klagegebyret tilbagebetales klageren.