Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af valutalån til boligfinansiering

Indledning

Denne sag vedrører, om Brørup Sparekasse, nu Saxo Privatbank, har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens optagelse af udlandslån/valutalån i 2007 til boligfinansiering.

Sagens omstændigheder.

Til finansiering af klagerens opførelse af en fast ejendom ydede Brørup Sparekasse (Saxo Privatbank) i 2006 klageren en byggekredit, som på daværende tidspunkt efterfølgende forventedes omlagt til et realkreditlån.

I sommeren 2007, hvor byggeriet var færdigt, blev kreditten med en gæld på 3,75 mio. kr. via sparekassen omlagt til tre valutalån i henholdsvis japanske yen (JPY), schweizerfranc (CHF) og tjekkiske koruna (CZK). Modværdien af hvert lån var 1,25 mio. kr.

Lånene blev udbetalt den 9. juli 2007 til henholdsvis kurs 4,442 (JPY), 449,05 (CHF) og 25,87 (CZK).

Den 29. august 2007 underskrev klageren for hvert lån en Garantirekvisition, hvorefter han anmodede sparekassen om

"…

hos en anden långiver på mine vegne at hjemtage et valutalån på nedennævnte betingelser og vilkår:

Lånebeløb […]

Løbetid/afvikling: Valørdato 09.07.2007 Forfaldsdato 09.07.2019

…"

Dokumentet indeholder endvidere bl.a. bestemmelser om garanti fra sparekassen til långiver og klagerens regaranti over for sparekassen samt erklæringer om udlevering af hen­holdsvis långivers almindelige betingelser for lån og kreditter og sparekassens almindelige forretningsbetingelser. Sparekassen har under sagen fremlagt Betingelser for udlandslån. Klageren har anført, at han ikke har fået udleveret hverken de nævnte eller fremlagte betingelser.

Af Betingelser for udlandslån fremgår bl.a.:

"…

Betalingsbetingelser m.v.

1.Betaling af renter og afdrag sker i Brørup Sparekasse, som overfører den samlede ydelse til långiver.

…

Valutaomlægning

2.Lånet er ydet i den i garantianmodningen angivne valuta i det anførte tidsrum. Såfremt låntager måtte ønske det, og såfremt långiver er indforstået hermed, kan fornyelse af lånebeløbet ske pr. termin med et tilsvarende beløb i en anden konvertibel valuta.

…

Opsigelse m.v.

7. …

Långiver kan til enhver tid med 14 dages varsel opsige lånet og forlange det skyldige beløb, herunder påløbne renter og omkostninger, betalt.

Såfremt debitor er en privatperson kan lånet opsiges af Långiver med et varsel på 3 måneder og forlange det skyldige beløb, herunder renter og omkostninger betalt.

…"

I den følgende periode steg kursen på de pågældende valutaer.

Den 4. september 2007 blev JPY-lånet indfriet til kurs 4,74350, hvorved klageren realiserede et tab på 85.144 kr. Indfrielsen blev finansieret ved en midlertidig kredit i sparekassen.

På baggrund af tabet på JPY-lånet samt urealiserede tab på i alt ca. 180.000 kr. på CHF- og CZK-lånet henvendte klageren sig ved e-mail af 16. januar 2008 til sparekassen med bekymring over finansieringsformen. Klageren skrev bl.a.:

"…

Jeg har således et samlet tab på ca. 260.000,-. Et tab i den størrelse har jeg svært ved at overskue. Samtidig er det som om ideen med at det skulle være billig finansiering heller ikke holder, som jeg ser det. Renten er lavere i valutaerne, men med en større restgæld går det lige op. Så hvis jeg følger din anbefaling og lukker øjnene (kigger på lang sigt), vil jeg jo stadig have en dyrere finansiering – og tabet kan jo risikere at blive større !

Så som jeg ser det lige nu er der ingen rentebesparelse og et stort tab.

Jeg føler trang til at afslutte arrangementet og realisere mine tab inden det går helt galt.

Hvad siger du? – er min bekymring reel eller hvad vil du anbefale?

…"

Ved e-mail samme dag svarede sparekassen bl.a.:

"…

Jeg forstår godt din bekymring, når markederne reagerer så voldsomt, som de gør i øjeblikket. Jeg vil dog anbefale, at du ikke reagerer på det (som jeg også mente om JPY), da det er reaktioner, som kommer på baggrund af usikkerhed, panik, osv. Når det har lagt sig igen, udvikler det sig sandsynligvis igen i den rigtige retning.

…"

På anbefaling fra en ekstern rådgiver blev den midlertidige kredit indfriet med et valutalån i GBP til en modværdi på 1,4 mio. kr., som klageren optog den 29. januar 2008.

Den 29. februar 2008 optog klageren et valutalån i USD til en modværdi på 1.441.583 kr., hvilket svarede til værdien (kurs 29,835) af restgælden på CZK-lånet, der blev indfriet den 4. marts 2008, hvorved klageren realiserede et kurstab på 191.582 kr.

Efter det oplyste blev USD-lånet indfriet den 17. marts 2008, hvorved klageren realiserede en gevinst på 34.210 kr.

Klageren havde herefter to lån i henholdsvis CHF og GBP.

Sparekassen har anført, at valutalån refinansieres årligt, idet fundingen af et længerevarende valutalån ville indebære uforholdsmæssigt store omkostninger. I november 2008 blev klageren informeret om, at det på grund af den opståede finanskrise var vanskeligt at opnå refinansiering af valutalånene. Klageren har anført, at sparekassen meddelte, at refinansiering ikke var mulig. Der var reelt tale om en opsigelse, hvilket var i strid med det aftalte.

I december 2008 klagede klageren til sparekassen over rådgivningen i forbindelse med optagelsen af valutalånene i juli 2007 og anmodede sparekassen om at dække tabet på valutalånene. Sparekassen, der var uenig i klagerens udlægning af hændelsesforløbet, afviste et eventuelt erstatningsansvar.

Den 16. januar 2009 blev CHF-lånet indfriet til kurs 505,36, hvorved klageren realiserede et tab på156.748kr.

Den 29. januar 2009 blev GBP-lånet indfriet, hvorved klageren realiserede en gevinst på 300.214kr. Valutakursen er uoplyst.

Klagerens engagement blev overført til et andet pengeinstitut.

Den 16. marts 2010 indgav klageren en klage over Brørup Sparekasse (Saxo Privatbank) til Ankenævnet med krav om erstatning.

Klageren har opgjort erstatningskravet til 433.474 kr., svarende til summen af de realiserede kurstab på valutalånene, der blev stiftet i juli 2007 (85.144 kr. (JPY) + 191.582 kr. (CZK) + 156.748 kr. (CHF) = 433.474 kr.).

Brørup Sparekasse (Saxo Privatbank) har for så vidt angår erstatningsopgørelsen anført, at der i beløbet på 433.474 kr. skal fratrækkes gevinsterne på henholdsvis 300.214 kr. og 34.210 kr. på valutalånene i GBP og USD, en skattebesparelse på 33.000 kr. for fradragsberettiget valutatab og en rentebesparelse på valutalånene på anslået 100.000 kr. Resultatet er (positivt) 33.950 kr. (433.474 kr. - 300.214 kr. - 34.210 kr. - 33.000 kr. - 100.000 kr. = 33.950 kr.), og klageren har således ikke lidt noget tab. Klageren har bestridt det af Brørup Sparekasse (Saxo Privatbank) anførte.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, atBrørup Sparekasse (Saxo Privatbank) skal betale 433.474 kr.

Brørup Sparekasse (Saxo Privatbank) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerenhar anført, at han på baggrund af en artikel om valutalån til erhvervskunder spurgte sparekassen om muligheden for et eventuelt valutalån, der tilsyneladende var billigere end realkreditlån.

Han ønskede hverken at spekulere eller investere men alene at få den mest hensigts­mæssige og fordelagtige belåning af ejendommen.

Ifølge sparekassen var valutalån velegnet til privat boligfinansiering, idet boligfinansiering var langsigtet og valutalån på lang sigt var risikofrit. Anbefalingen var fuld valutafinansiering i tre forskellige valutaer, der arbejdede mod hinanden. Lånene var uopsigelige, idet der i aftalegrundlaget ikke var hjemmel til at opsige.

Hans og familiens økonomi var relativt beskeden og kunne ikke bære et eventuelt tab. Sparekassen foretog ingen afdækning af hans risikoprofil, der på ingen måde var risikovillig. Han havde intet forhåndskendskab til valutalån og havde ikke kontakt til ekstern rådgivning før han på baggrund af kursudviklingen begyndte at forstå, at der var en risiko.

Sparekassen beroligede ham med, at udsvingene på langt sigt ville udligne sig. Den eksterne rådgivning, som han kontaktede, anbefalede ham at komme ud af valutalånene så hurtigt som muligt, hvilket imidlertid netop på grund af den negative udvikling ikke var muligt. Optagelsen af lånene USD og GBP, som skete på grundlag af ekstern rådgivning, var ikke spekulation men et forsøg på at komme ud af en desperat situation hvor gælden steg, hvorfor andre pengeinstitutter af samme årsag ikke kunne imødekomme hans ønske om at overføre kundeforholdet. Endvidere skulle den midlertidige kredit indfries.

Sparekassens opsigelse var i strid med det aftalte og med sparekassens oprindelige rådgivning om langsigtet finansiering. Dette understøttes af bl.a. angivelsen af løbetiden i garantirekvisitionerne. Han blev først noget tid efter lånenes etablering informeret om, at der årligt skulle ske refinansiering. Han hæftede sig ikke herved, idet han antog, at dette ikke berørte uopsigeligheden, jf. f.eks. F1, der trods årlig refinansiering har lang løbetid.

Optagelsen af USD- og GBP-lånet skete imod sparekassens anbefaling og er denne sag uvedkommende. De realiserede gevinster, skal derfor heller ikke modregnes i tabet på de valutalån, som han optog i 2007 efter rådgivning fra sparekassen. Eventuelle skattemæssige forhold er ligeledes uden relevans.

Hvis han havde fulgt sparekassen anbefalinger, ville tabet have oversteget 1 mio. kr.

Det bestrides, at han som anført af sparekassen skulle have opnået en rentebesparelse på 100.000 kr., hvilket heller ikke er dokumenteret. Tværtimod har han haft ekstra renteomkostninger. Den gennemsnitlige rente på valutalånene oversteg i 2006-2008 renten på et F1-lån med 1,5 %-point. Den højere rente blev som følge af valutakursudviklingen beregnet på grundlag af en stigende restgæld. Endvidere var renten på den midlertidige kredit væsentligt højere end renten på et realkreditlån.

Han har nu et almindeligt realkreditlån via et pengeinstitut, hvor han førhen har været kunde.

Brørup Sparekasse (Saxo Privatbank)har bl.a. anført, atklageren selv henvendte sig med ønske om valutabelåning. Under drøftelserne blev vilkårene for valutalån, herunder risiciene, udførligt gennemgået. Sparekassen redegjorde bl.a. for, at der kunne forekomme store valutakursudsving, og om fordelene ved at sprede lånene på forskellige valutaer, der på lang sigt kunne arbejde mod hinanden. Klageren fik bl.a. forevist grafer, der viste kursudviklingen på tre forskellige udenlandske valutaer gennem de sidste 15 år.

Det bestrides, at sparekassen skulle have oplyst, at valutafinansieringen var uden risiko.

Under rådgivningsforløbet oplyste klageren, at han havde god indsigt i risiciene, og at han havde en ekstern rådgiver, der havde "fingeren på pulsen".

Valutalånene skulle refinansieres årligt, hvilket klageren blev gjort opmærksom på flere gange. Forfaldsdatoen den 9. juli 2019 vedrørte garantirekvisitionerne. På daværende tidspunkt fastsatte man forfaldstiden et stykke ud i fremtiden, hvorved man undgik at etablere en ny garantirekvisition ved hver forlængelse af valutalån. Praksis er nu, at kunden årligt modtager en ny garanti til underskrift. Sparekassen gjorde udførligt opmærksom på, at finansieringen skulle ses på lang sigt, hvorfor sparekassen anbefalede klageren at beholde valutalåne.

I februar 2008 blev det drøftet, at klageren skulle indfri lånene, hvis ikke han ønskede at påtage sig risikoen, eller afvente udviklingen på lang sigt. Klageren valgte i samråd med sin eksterne rådgiver, at omlægge til andre valutaer.

Det bestrides, at sparekassen skulle have oplyst, at lånene var uopsigelige. I november 2008 blev klageren informeret om, at der som følge af finanskrisen var risiko for at lånene ikke kunne refinansieres. Klageren valgte herefter selv at opsige lånene.

Klageren har ikke lidt noget tab.

Rentebesparelsen på 100.000 kr. er anslået på baggrund af en vægtet rente på valutalånene på 3,6 % i forhold til den daværende rente på realkreditlån, som var 4,5 %-6,5 % på X1-lån og 5,5 %-7,0 % for 30-årige fastrentelån, begge eksklusiv administrationsbidrag på 0,5 %-point.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Brørup Sparekasse (Saxo Privatbank) har anført, at valutalånene blev ydet klageren på dennes initiativ og efter grundig rådgivning. Klageren har bestridt, at rådgivningen var fyldestgørende.

Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at sparekassen har handlet ansvarspådragende.

Det bemærkes herved, at det må have stået klageren klart, at der ved optagelse af et lån i en anden valuta end danske kroner er en risiko for, at kursen på den valuta, som lånet er optaget i, stiger, hvorved lånets restgæld i danske kroner stiger tilsvarende.

Ankenævnets afgørelse