Afgørelse

Modregning i selvpensioneringskonto.

Indledning.

Denne klage vedrører berettigelsen af indklagedes modregning i en selvpensioneringskonto tilhørende klageren.

Sagens omstændigheder.

Den 23. december 1975 oprettede klageren, der er født den 23. februar 1938, en selvpensioneringskonto hos indklagede.

Den 21. juni 2000 ophævede indklagede selvpensioneringskontoen med et indestående på 8.311,69 kr. og anvendte beløbet til modregning i klagerens gæld til indklagede, der oversteg 900.000 kr. Klageren blev orienteret om modregningen.

Klageren protesterede mod modregningen, som indklagede fastholdt.

Under sagen er fremlagt kopi af oprettelsesblanket vedrørende kontoen, hvoraf tidspunktet for kontoens oprettelse samt bindingsperiodens udløb angivet som 23. februar 1998 fremgår.

Klageren har anført, at han ikke siden 1993 har modtaget kontoudtog eller andre meddelelser vedrørende kontoen.

Indklagede har oplyst, at det ikke med sikkerhed kan siges, om klageren har modtaget årsopgørelse for de seneste år. Når kunder overføres til indklagedes inkassoafdeling, udsendes der ikke længere automatisk årsopgørelse. Det er den afdeling, hvor kunden oprindelig er registreret, der tager stilling til, om årsopgørelse skal sendes. Det normale er, at årsopgørelse udsendes, men for klagerens vedkommende kan det ikke siges med sikkerhed, om dette er sket.

Parternes påstande.

Klageren har den 24. oktober 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 8.311,69 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han havde forventet, at indklagede ville give meddelelse om en eventuel udbetalingsmulighed, men han hørte intet, før modregningen var gennemført.

Ved etableringen af ordningen oplyste indklagede, at uanset det aftalte udbetalingstidspunkt kunne kontoen fortsætte uændret. Kontoen skulle dog hæves, inden han fyldte 67 år. Det blev det endvidere oplyst, at kontoen var kreditorbeskyttet.

Han havde valgt at arbejde deltids i hvert fald indtil sin 65 års fødselsdag, derfor ville han vente med at hæve kontoen.

Indklagede har anført, at det forhold, at klageren ikke modtog kontoudtog eller andet, der kunne påminde ham om kontoen, ikke kan ændre på det forhold, at klageren selv valgte udbetalingsdagen og derfor må antages at være bekendt med denne.

Klageren kunne til enhver tid ved henvendelse få oplyst kontoens saldo samt udbetalingstidspunkt.

Der stilles ikke krav om påmindelse som betingelse for modregning. Der er alene krav om, at der skal forløbe 3 måneder fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt.

Efter det af klageren anførte må det lægges til grund, at han vidste, at han kunne kræve indeståendet udbetalt fra den 23. februar 1998.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

3 medlemmer - Peter Blok, Ole Reinholdt og Ole Simonsen - udtaler:

Det må efter klagerens egen forklaring lægges til grund, at han - selv om han ikke ved bindingsperiodens udløb modtog meddelelse herom og de forudgående år ikke havde modtaget årsopgørelser - var opmærksom på indeståendet på selvpensioneringskontoen og var klar over, at bindingsperioden udløb, da han fyldte 60 år den 23. februar 1998. Den omstændighed, at klageren ikke var klar over og ikke af indklagede blev gjort opmærksom på, at beskyttelsen mod kreditorforfølgning og dermed mod modregning fra indklagedes side ophørte 3 måneder efter bindingsperiodens udløb, jf. retsplejelovens § 512, stk. 3, kan efter vores opfattelse ikke bevirke, at indklagedes modregning den 21. juni 2000 var uberettiget. Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.

2 medlemmer - Leif Nielsen og Jørn Ravn - udtaler:

Vi finder, at indklagede ved bindingsperiodens udløb burde have givet klageren meddelelse herom og i denne forbindelse tillige burde have oplyst klageren om, at beskyttelsen mod kreditorforfølgning og dermed mod modregning fra indklagedes side ville ophøre 3 måneder efter bindingsperiodens udløb. Vi stemmer derfor for at tage klagen til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.