Afgørelse

Indsigelse mod gebyr for vurdering af fast ejendom.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod betaling af et gebyr for vurdering af en fast ejendom.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Dronninglund Sparekasse.

Klageren har oplyst, at hun i sommeren 2014 i forbindelse med at hun overvejede omlægning af lån i sin ejerlejlighed (E1) telefonisk kontaktede sparekassen og forespurgte, om det kostede noget at få vurderet ejerlejligheden. Hun fik telefonisk oplyst af bankens medarbejder, at dette ikke kostede noget.

Sparekassen bestrider, at den skulle have oplyst, at vurderingen ikke kostede noget.

Sparekassen har oplyst, at klageren i juli 2014 henvendte sig i sparekassen for at få belånt to ejendomme (E1 og E2) via Totalkredit. Klageren boede i E2, og hendes datter boede i E1. Klageren, der var meget fokuseret på omkostningerne, fik oplyst to forskellige priser på de to lånesager og fik forklaret, at forskellen skyldtes et gebyr til ekstern vurdering af E1, idet sparekassen ikke selv kunne foretage vurderingen af denne ejendom.

Sparekassen bestilte en vurdering af E1 hos en ekstern ejendomsmægler og fik en faktura på 1.875 kr. Sparekassen lagde den 16. juli 2014 ud for betaling heraf.

Sparekassen har oplyst, at klageren og datteren den 11. august 2014 var til møde i sparekassen. Klageren oplyste, at hun var fast besluttet på at foretage omlægning af lån i E1, mens hun var lidt i tvivl om, hvorvidt hun ønskede at foretage omlægning af lån i E2. Senere kontaktede klageren telefonisk en medarbejder i sparekassen for at forhandle de oplyste priser på lånesagerne. Der blev indgået mundtlige aftaler om nedsættelse af priserne på de to lånesager, dog fortsat med en forskel på 2.000 kr. grundet gebyret til den eksterne vurdering af E1.

Den 10. september 2014 bad klageren om at få de aftalte gebyrer på skrift.

Samme dag sendte sparekassen klageren en mail, hvoraf følgende fremgik:

”…

Vi bekræfter hermed, at vi har aftalt følgende gebyr for ekspedition af Totalkredit:

[E2]: Kr. 5.500,00

[E1]: Kr. 7.500,00

…”

Sparekassen har oplyst, at da der var enighed om, hvad der skulle ske i sagerne, og om prisen, fortsatte den processen.

Den 21. oktober 2014 modtog sparekassen anmodning fra klageren om overførsel af hendes engagement til et andet pengeinstitut. Sparekassen blev i den forbindelse bedt om at stoppe lånesagerne.

Den 23. oktober 2014 meddelte sparekassen klageren, at den havde hævet gebyret for vurderingen af E1 på 1.875 kr. på hendes konto.

Den 24. oktober 2014 gjorde klageren indsigelse mod gebyret. Sparekassen fastholdt, at den var berettiget til at opkræve dette hos klageren.

Parternes påstande

Den 25. november 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Dronninglund Sparekasse skal betale 1.875 kr.

Dronninglund Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun første gang hun henvendte sig til sparekassen fik oplyst, at det ikke kostede noget at få vurderet E1. Sparekassens medarbejder oplyste, at hun regnede med, at pengene kom ind gennem gebyrerne.

På denne baggrund besluttede hun at sætte sagen i gang. Hun undrede sig ikke over dette udsagn, da hun ved optagelse af lån i forbindelse med købet af E1 ikke havde betalt for at få den vurderet.

Hun var således i god tro, da hun satte sagen i gang. Hvis hun ikke var blevet fejlinformeret om udgiften, ville hun ikke have sat sagen i gang.

Da hun senere kom til møde i sparekassen, blev hun oplyst om prisen på vurderingen af E1.

Efter forhandlingen om priserne på lånesagerne i september 2014 fastholdt sparekassens medarbejder prisen på vurderingen af E1. Det var ikke i overensstemmelse med, hvad hun tidligere havde fået oplyst. Derefter besluttede hun at undersøge låneomkostningerne hos et andet pengeinstitut.

Da hun skiftede pengeinstitut og fik forelagt regningen fra sparekassen, blev hun klar over, at der var lavet en fejl.

E1 er også blevet vurderet af hendes nye pengeinstitut.

Dronninglund Sparekasse har anført, at klageren under hele forløbet har fået oplysning om omkostningerne ved lånesagen, herunder gebyret for den eksterne vurdering af E1.

Der blev indgået en aftale om prisen for lånesagerne med klageren, herunder om betaling af gebyr for vurdering af E1, idet hun ad flere omgange forhandlede priserne og endda bad om at få en bekræftelse af de aftalte priser på mail.

Klageren har ikke, førend sparekassen modtog en overførselsanmodning i oktober 2014, oplyst, at hun overvejede at skifte pengeinstitut.

Sparekassen var uden skyld i, at lånesagerne blev afbrudt i forbindelse med, at klageren skiftede pengeinstitut.

Klageren har erkendt, at hun fik oplyst, at den eksterne vurdering af E1 kostede et gebyr, og at sparekassen skulle have dette gebyr betalt via gebyrerne for at ekspedere omlægningen. Derfor måtte klageren også regne med at skulle betale for vurderingen, når hun afbrød lånesagerne midt i forløbet.

Vurderingen af E1 kunne have været anvendt af klagerens nye pengeinstitut.

Sparekassen var berettiget til at tage betaling for sit arbejde i lånesagen, indtil den blev afbrudt. Dette har sparekassen dog undladt. Sparekassen har således behandlet klageren særdeles rimeligt, idet den ikke har krævet betaling for sit eget arbejde i sagen, men alene for afholdte eksterne udgifter.

Ankenævnets bemærkninger

I juli 2014 indhentede Dronninglund Sparekasse på foranledning af klageren en vurdering af hendes ejerlejlighed E1 hos en ekstern ejendomsmægler i forbindelse med, at klageren overvejede omlægning af lån i sine ejendomme E1 og E2.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at sparekassen skulle have oplyst, at klageren ikke skulle betale gebyr for den eksterne vurdering.

I overensstemmelse med sparekassens mail af 10. september 2014 til klageren lægger Ankenævnet til grund, at der blev aftalt et gebyr for sparekassens ekspedition af lånesagen vedrørende E1, der var 2.000 kr. større end gebyret for ekspedition af lånesagen vedrørende E2, fordi klageren skulle betale for den eksterne vurdering af E1.

Ankenævnet finder endvidere, at klageren måtte regne med, at udgiften til vurderingen, der allerede var foretaget og dermed var afholdt/påløbet sagen, skulle afholdes af hende, hvis hun afbrød lånesagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.