Manglende underretning, henstand.
| Sagsnummer: | 541/1993 |
| Dato: | 23-03-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - underretning i henhold til BSL § 41
|
| Ledetekst: | Manglende underretning, henstand. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med forhøjelsen af et lån ydet af indklagede til to debitorer (ægtefæller) gentog klageren og A den 2. juni 1985 deres selvskyldnerkaution for lånet. Lånet var efter forhøjelsen på 146.857,47 kr. og skulle afvikles med en kvartalsvis ydelse på 7.200 kr. Kautionslånets debitorer, klageren og A er i familie.
Den 11. oktober 1991 blev der indgivet konkursbegæring mod den ene debitor, og der blev senere afsagt konkursdekret. Det kautionssikrede lån havde været misligholdt fra og med den 1. juli 1991.
Ved skrivelse af 14. februar 1992 opsagde indklagede klagerens kautionsforpligtelse til omgående indfrielse. Lånets restgæld var da 87.336,31 kr. Opsigelsen skete under henvisning til, at den ene af kautionslånets debitorer var blevet erklæret konkurs.
Den 4. juni 1992 underskrev klageren og A låneaftale, hvorefter indklagede ydede et lån på 91.500 kr. til indfrielse af kautionsforpligtelsen.
Indklagede har oplyst, at kautionisterne i forbindelse med lånets etablering fik et nedslag på 3.500 kr. som følge af, at indklagede i august 1991 havde tilbageført kautionslånets ydelse pr. 1. juli 1991; tilbageførslen skete på grund af manglende dækning på den konto, hvorfra ydelsen blev trukket. Ifølge klageren blev nedslaget givet som kompensation for rentetilskrivning i perioden 1. april til 3. juni 1992.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte klagerens kautionsforpligtelse helt eller delvist.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede har tilsidesat bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 41, idet klageren ikke før end februar 1992 fik meddelelse om kautionslånets misligholdelse. Klagerens regresmulighed er forringet som følge heraf. Uanset de familiemæssige relationer til debitorerne har klageren ikke haft kendskab til debitorernes økonomiske situation.
Indklagede har anført, at der foreligger en mindre overskridelse af fristen for meddelelse efter bank- og sparekasselovens § 41, men klagerens regresmulighed er ikke blevet forringet som følge heraf. Det er indklagedes opfattelse, at klageren som følge af de familiemæssige relationer var bekendt med debitorernes trængte økonomiske situation. En underretning af klageren ville have været uden betydning, idet debitorernes økonomiske forhold allerede inden konkursbegæringen var meget dårlig.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har ved underskrivelsen af gældsbrevet af 4. juni 1992 anerkendt sin kautionsforpligtelse, og Ankenævnet finder, at klagen allerede af denne grund ikke kan tages til følge. Det tilføjes, at den foreliggende mindre overskridelse af 6-måneders fristen for meddelelse om lånets misligholdelse, jf. bank- og sparekasselovens § 41, ikke kan antages at have forringet klagerens regresmuligheder når henses til, at den ene af debitorerne blev erklæret konkurs med den 11. oktober 1991 som fristdag.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.