Spørgsmål vedrørende gæld i henhold til frivilligt forlig indgået i 1995.
| Sagsnummer: | 88/2008 |
| Dato: | 03-06-2008 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Carsten Holdum, Ole Jørgensen, Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
|
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende gæld i henhold til frivilligt forlig indgået i 1995. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens gæld i henhold til et frivilligt forlig indgået i 1995.
Sagens omstændigheder.
Den 21. februar 1995 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter han erkendte at skylde Unibank, nu Nordea Bank Danmark, 1.100.095,49 kr. Gælden vedrørte beløb i henhold til en driftskonto og et anlægslån. Gælden skulle forrentes fra 31. december 1994 med bankens normale rentesats for misligholdte fordringer for tiden 12 % p.a. med kvartalsvis tilskrivning. Hele gælden var forfalden til betaling straks ved underskrivelsen af forliget.
Af sagen fremgår, at der efterfølgende tilgik banken beløb i henhold til forskellige transporter. Af en kontoudskrift pr. 31. december 1998 fremgår, at saldoen på gælden da var 935.620,12 kr.
Ved brev af 26. januar 1999 erindrede banken klageren om gælden, der blev opgjort til 1.837.376,65 kr., og opfordrede ham til at rette henvendelse med henblik på indgåelse af aftale.
Af en skrivelse af 8. februar 2007 til klageren fremgår, at banken som et svar på en henvendelse fra klageren oplyste, at klageren med henblik på banken stillingtagen til en eventuel akkord blev opfordret til at indsende forskellige økonomiske oplysninger om sin og sin husstands økonomi.
Den 7. februar 2008 rettede klageren henvendelse til Nordea Bank. Af brevet fremgår:
"Da jeg nu i 11½ år har været insolvent og stadig væk er det og skylder Nordea ind til dato inkl. renter 1.837.376,65 kr. og ikke kunne få gældssanering, har jeg måttet leve med det åg på mine skuldre i så mange år.
Nu har jeg ikke råd til noget, der hedder advokat, men da der her efter 1. jan. 2008 er kommet en ny lov om forældelsesfrist, hvor jeg har ladet mig fortælle, at der skulle være rokket både ved den korte (til 3 år) og den lange fra 20 til 10 år.
Må jeg venligst spørge:
Nu går jag da ud fra, at I er rådgiver måde selv om man skylder, eller har penge stående.
Hvad kan efter den ny ordning tilsmile mig?"
Ved brev af 12. februar 2008 meddelte banken, at forældelsesloven, hvoraf banken fremsendte kopi, ikke betød noget for klagerens gæld.
Af sagen fremgår, at der i perioden 29. marts 1999-31. marts 2003 indgik diverse småbeløb på gælden. Beløbene blev afskrevet på saldoen pr. 31. december 1998 således, at saldoen pr. 30. marts 2003 var 935.507,02 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 15. februar 2008 indbragt sagen for Ankenævnet. Af klageskemaet fremgår:
"Da jeg nu er 71 år, var det rart, at få det åg fra mine skuldre, så den nye lov her kunne hjælpe mig."
Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Banken har ved brev modtaget i Ankenævnet den 7. april 2008 foretaget en opgørelse af klagerens gæld pr. 31. marts 2008, hvorefter gælden opgøres til 935.507,02 kr. med tillæg af fem års rente, i alt 1.824.386,57 kr.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ikke har kunnet opnå gældssanering.
Han stiller spørgsmålstegn ved, om den ændrede lovgivning om forældelse, der er trådt i kraft 1. januar 2008, får betydning for ham.
Han stiller sig uforstående over for, at han ved brevet af 7. februar 2008 skulle have erkendt at skylde 1.137.376.65 kr., og at der løber en yderligere 10-årig frist fra dette tidspunkt. Var der ikke kommet en ny lov, havde den gamle forældelseslov angiveligt betydet, at han efter 20 år regnet fra 1995 ville være gældfri.
Da hans ægtefælle aldrig har haft noget som helst at gøre med gælden til banken, er hun ikke interesseret i at være med ved at opgive husstandsindkomst. Selv et forlig på ganske få kroner om måneden vil de ikke være i stand til at afse.
Nordea Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren forespørger om den forældelseslov kan hjælpe, hvilket banken har besvaret benægtende på ved brev af 12. februar 2008. Klagen angår ikke en formueretlig tvist.
Forældelse af renter er efter den ændrede forældelseslov undergivet en 3-årig forældelse. Dog medfører lovens overgangsbestemmelse, at renter indtil 1. januar 2011 vil være undergivet den 5-årige forældelse efter 1908-loven om forældelse.
Den nye forældelseslov hjælper trods sine kortere frister således ikke klageren.
Klageren er flere gange blevet opfordret til at søge gældssanering eller akkord. En stillingtagen hertil forudsætter nærmere oplysninger om klagerens økonomiske forhold.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker afklaret, om han fortsat skylder Nordea Bank et beløb under hensyn til den ændrede lovgivning vedrørende forældelse. Klagen angår således en formueretlig tvist.
Klagerens gæld til Nordea Bank i henhold til det frivillige forlig af 21. februar 1995 var undergivet den dagældende 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4 og var således ikke forældet ved ikrafttræden af forældelsesloven (lov nr. 522 af 6. juni 2007), der trådte i kraft 1. januar 2008. Herved bemærkes, at banken i hvert fald senest ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede henvendelse til klageren om gælden.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte bankens opgørelse af gælden, idet der er taget udgangspunkt i hovedstolen pr. 31. marts 2003. Efter forældelseslovens § 30, stk. 1, har banken ret til at opgøre kravet med fem års renter.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.