Spørgsmål om gyldigheden af håndpantsætningserklæring.
| Sagsnummer: | 386/2000 |
| Dato: | 20-02-2001 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - stiftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om gyldigheden af håndpantsætningserklæring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelser imod en håndpantsætningserklæring, ifølge hvilken indklagede fik håndpant i et ejerpantebrev på 115.000 kr. i klagerens ejendom til sikkerhed for klagerens forældres engagement med indklagede.
Sagens omstændigheder.
I foråret 1998 købte klageren en fast ejendom, som blev udlejet til klagerens forældre. I forbindelse med handlen overtog klageren et ejerpantebrev på 115.000 kr. med pant i ejendommen. Ejerpantebrevet fik den 19. juni 1998 en påtegning om, at meddelelser til pantekreditor fremtidigt skulle sendes til indklagede og om fremtidigt at respektere nærmere angivne pantehæftelser.
Indklagede medvirkede ikke ved finansieringen af ejendomshandlen.
Under sagen er fremlagt en kopi af en håndpantsætningserklæring, hvorefter klageren den 19. juni 1998 håndpantsatte ejerpantebrevet til indklagede til sikkerhed for opfyldelse af forpligtelser af enhver art, som klagerens forældre "nu har eller senere måtte få" over for indklagede. Håndpantsætningserklæringen, der fremtræder som underskrevet af klageren, blev underskrevet af indklagedes medarbejder, M, til vitterlighed. Klageren har anført, at håndpantsætningserklæringen ikke er underskrevet af ham.
På tidspunktet for etableringen af påtegningen på ejerpantebrevet og håndpantsætningserklæringen havde forældrene en gæld til indklagede på henholdsvis 54.925 kr. i henhold til et billån ydet til faderen og 5.327 kr., som var et overtræk på en fælleskonto. Til sikkerhed for engagementet havde indklagede blandt andet pant i faderens bil.
Den 21. juni 1998 ydede indklagede faderen et yderligere lån på 80.000 kr., som blev sikret ved et ejerpantebrev på 155.000 kr. i en tredjemands ejendom. Lånet blev indfriet den 4. februar 1999.
Klagerens engagement med indklagede bestod alene af en konto, hvorpå forældrene skulle indsætte huslejebetalingerne.
Den 28. august 1998 blev faderens billån forhøjet med 86.574,35 kr. til 134.500 kr., og indklagede fik pant i en yderligere bil.
Ved gældsbrev af 30. november 1998 blev billånet yderligere forhøjet med 25.346 kr. til 151.000 kr.
I maj 1999 overgik faderens billån med en restgæld på ca. 145.000 kr. til inkasso ved advokat.
Ved skrivelse af 22. juni 1999 til retten i Skjern begærede advokaten på indklagedes vegne udlæg i faderens biler. Samtidig indgav advokaten begæring om udlæg i klagerens ejendom på grundlag af ejerpantebrevet på 115.000 kr. og håndpantsætningserklæringen.
Klageren, der bestred, at han havde givet indklagede håndpant i ejerpantebrevet, gjorde via sin advokat indsigelse imod indklagedes krav. Efter omstændighederne og "uden præjudice i enhver henseende" tilbød klageren 20.000 kr. mod frigivelse af pantebrevet.
Den 23. november 1999 blev der i fogedretten i Skjern afgivet forklaring af klageren, faderen samt M.
Klageren forklarede bl.a., at han overtog ejerpantebrevet med henblik på at anvende dette i forbindelse med en eventuel istandsættelse af ejendommen. Ejerpantebrevet skulle opbevares af indklagede, hvor der tillige blev oprettet en konto med henblik på forældrenes indbetaling af husleje. Håndpantsætningserklæringen var ikke underskrevet af ham, og det havde ikke været på tale, at han skulle underskrive en sådan. Han havde ikke talt med M, og dateringen på såvel håndpantsætningserklæringen som påtegningen på ejerpantebrevet var ikke påført af ham.
M forklarede bl.a., at det var klagerens far, der tilbød håndpant i ejerpantebrevet, og som indhentede klagerens underskrifter. Indklagede stillede ikke krav om pant, idet der var tilstrækkelig sikkerhed for engagementet med klagerens forældre. Pantsætningen skete med henblik på en eventuel belåning til udvidelse af ejendommen. Dateringerne på dokumenterne blev påført af ham.
Klagerens far forklarede bl.a., at han var uden kendskab til håndpantsætningserklæringen, og at han aldrig havde tilbudt indklagede håndpant i ejerpantebrevet. Ejerpantebrevet skulle efter forslag fra indklagede alene indlægges som sikkerhed for klagerens eventuelle ønske om lån til ombygning.
Efter afgivelsen af forklaringerne tilbagekaldte indklagedes advokat udlægsbegæringen.
Klagerens forældre, hvis samlede gæld oversteg 2 mio. kr., opnåede herefter gældssanering.
Ved skrivelse af 3. april 2000 fastholdt indklagede pantet i ejerpantebrevet.
Parternes påstande.
Den 10. oktober 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at kvittere ejerpantebrevet på 115.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ikke har underskrevet håndpantsætningserklæringen, og at den derfor er ugyldig. Underskriften er ikke bevidnet, idet formkravene til vitterlighedspåtegning ikke er opfyldt.
Meningen med overtagelsen af ejerpantebrevet var, at dette skulle tjene til sikkerhed for en senere ombygning af ejendommen.
Den påståede håndpantsætning savner ethvert formål. Der skete ikke en kreditudvidelse i forbindelse med håndpantsætningen, og den påståede pantsætning skete således til sikkerhed for gammel gæld.
Indklagedes engagement med forældrene var ifølge M's forklaring under fogedretsmødet tilstrækkeligt sikret.
Det har formodningen imod sig, at han skulle håndpantsætte ejerpantebrevet til sikkerhed for forældrenes gæld uden nogen form for begrundelse og i en situation, hvor forældre havde en samlet gæld på mere end 2 mio. kr.
Det er i strid med såvel god bankskik som aftalelovens § 36 at påberåbe sig pantsætningen under henvisning til de konkrete forhold.
Forligstilbudet blev afgivet af praktiske grunde og helt uden præjudice. Indklagede har handlet i strid med god bankskik ved at fremlægge forligstilbudet.
Indklagede har anført, at klageren har givet retsgyldigt håndpant i ejerpantebrevet, og at det fastholdes, at man har ret til at gøre pantet gældende.
Tilbagekaldelsen af udlægsbegæringen under fogedretsmødet var begrundet i klagerens fremsættelse af falskindsigelsen mod underskriften på håndpantsætningserklæringen. En bevisførelse herom kan ikke ske i fogedretten.
Der er ikke dokumenteret oplysninger, der giver grundlag for at acceptere falskindsigelsen. Forligstilbudet må opfattes, som om klageren erkender at have håndpantsat ejerpantebrevet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må efter det foreliggende lægges til grund, at klageren overtog ejerpantebrevet i forbindelse med købet af ejendommen med henblik på finansiering af en eventuel ombygning af ejendommen, og at indklagede var bekendt hermed. Det må endvidere lægges til grund, at indklagede på tidspunktet for oprettelsen af håndpantsætningserklæringen anså klagerens forældres engagement for tilstrækkeligt sikret.
Ankenævnet har ikke mulighed for at bedømme, om underskriften på håndpantsætningserklæringen er falsk.
Under henvisning hertil og til det oplyste om forældrenes økonomiske situation finder Ankenævnet imidlertid, at indklagede, i det omfang det måtte blive fastslået, at pantsætningserklæringen ikke er falsk, men underskrevet af klageren, måtte indse, at der fra klagerens side forelå en vildfarelse med hensyn til indholdet af håndpantsætningserklæringen. Ankenævnet finder derfor, at indklagede er afskåret fra at gøre pantsætningen gældende over for klageren, uanset om håndpantsætningserklæringen rent faktisk bærer klagerens underskrift.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger frigive ejerpantebrevet på 115.000 kr. til klageren.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.