Differencerenter, udbetaling af reservefondsandel.
| Sagsnummer: | 215/1994 |
| Dato: | 14-12-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Differencerenter, udbetaling af reservefondsandel. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
På klagerens anmodning tilbød et realkreditinstitut, der er ejet af indklagede, den 6. december 1993 et kontantlån på 508.000 kr. til indfrielse af tre Nykreditlån i klagerens og dennes ægtefælles ejendom.
Kontantlånet blev udbetalt den 21. januar 1994, og de tre eksisterende lån blev straks-indfriet den 31. samme måned ved betaling af ialt 429.315,97 kr. Heraf udgjorde 8.028,59 kr. differencerenter fra indfrielsestidspunktet til førstkommende termin. "Hensat reservefondsandel" var opgjort til ialt 3.671,06 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale reservefondsandelen på 3.671,06 kr. og differencerenterne på 8.028,59 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at en navngiven medarbejder hos indklagede flere gange oplyste, at reservefondsandelene fra deres tidligere lån ville blive udbetalt med en check fra Nykredit. Da checken udeblev, henvendte de sig til Nykredit, der oplyste, at udbetaling var betinget af, at det nye lån blev optaget i Nykredit. I forbindelse med underskrivelsen af pantebrevet oplyste indklagedes medarbejder, at alle udgifter i forbindelse med låneomlægningen fremgik af lånetilbudet og pantebrevet. Først ved lånets udbetaling blev de bekendt med, at der skulle betales 8.028,59 kr. i differencerente. Indklagedes medarbejder burde have oplyst herom ved lånesagens start.
Indklagede har anført, at reservefondsandelen på 3.671,05 kr. ikke ville kunne udbetales kontant, men at beløbet alene er udtryk for det maksimale beløb, der kan modregnes i stiftelsesprovisionen på et nyt lån i Nykredit. Modregningen kan kun gennemføres for så vidt angår ½% af det nye låns hovedstol.
Såfremt omprioriteringslånet var optaget i Nykredit, var der således sket modregning med 2.540 kr. Af konkurrencemæssige årsager blev der i forbindelse med klagerens lån foretaget en reduktion af stiftelsesprovisionen med ½% af indfrielsesbeløbet inklusive omkostninger, eller ialt 2.159,81 kr. Hertil kommer en besparelse på 508 kr. i kurtage i forhold til et eventuelt Nykredit-lån. Klageren har således ikke mistet en fordel ved at optage lånet i indklagedes realkreditinstitut frem for i Nykredit. Man har ikke stillet klageren i udsigt, at reservefondsandelen ville blive udbetalt. Klageren blev i forbindelse med lånesagen orienteret om opsigelsesreglerne og den deraf afledte pligt til at betale differencerente ved førtidig indfrielse. Det blev ligeledes oplyst, at disse renter kan fradrages på klagerens selvangivelse. Sagen blev i øvrigt ekspederet uden gebyrberegning. Det normale gebyr ville have været 2.750 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Selv om indklagedes medarbejder måtte have udtalt, at reservefondsandelene ville blive udbetalt af kreditforeningen, findes der af de grunde, der er anført af indklagede, ikke at være grundlag for at pålægge denne at betale beløbet til klagerne.
Straks-indfrielse af realkreditlån kan alene ske mod betaling af differencerenter, og beløbet på ialt 8.028,59 kr. i den foreliggende sag er ikke udtryk for, at klagerne har haft en hertil svarende merudgift. De har således ved straks-indfrielsen opnået, at låneomlægningen og dermed rentenedsættelsen på deres lån fik virkning fra et tidligere tidspunkt, og de har sparet omkostninger til kurssikring, ligesom det må tages i betragtning, at differencerenter kan fradrages ved skatteopgørelsen. Ankenævnet lægger til grund, at indklagedes medarbejder ikke på fyldestgørende måde har oplyst klagerne om differencerenterne og om fordele og ulemper ved at gennemføre låneomlægningen henholdsvis straks eller pr. næstfølgende termin. Efter det foran anførte og når endvidere henses til, at indklagede ikke har beregnet sig gebyr for behandlingen af omprioriteringssagen, finder Ankenævnet imidlertid ikke grundlag for at pålægge indklagede helt eller delvis at godtgøre klagerne det beløb, de har betalt i differencerenter.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.