Afgørelse

Manglende betaling af arbejdsløshedskassekontingent ved overtræk af budgetkonto.

Indledning.

Denne klage vedrører klagernes erstatningskrav mod indklagede i anledning af indklagedes manglende betaling af arbejdsløshedskassekontingent tilmeldt betalingsservice.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.

Den 6. maj 1997 underskrev H "tilslutningsaftale til BetalingsService". Af aftalen fremgår:

"Jeg er forpligtet til at have så mange midler på min konto, at der er dækning for alle betalinger på den dag, som i skyldforholdet til kreditor er fastsat som betalingsdagen. Er der ikke dækning for alle dagens betalinger, er banken ikke forpligtet til at gennemføre nogen af dem.

Ved hvert månedsskifte får jeg en oversigt over de betalinger, der gennemføres i den kommende måned. Betalinger, der tidligere er adviseret, men ikke gennemført, nye betalingsaftaler og ophørte betalingsaftaler vil også fremgå af oversigten.

……….

I øvrigt forpligter jeg mig til at overholde "Generelle regler for debitorer i Betalingsservice", som jeg har fået udleveret."

Af "Generelle regler for debitorer i BetalingsService" fremgår:

"§ 3. Dækning på kontoenDer skal være dækning på din konto på den dag, som i skyldforholdet til kreditor er defineret som betalingsdagen. Er der ikke dækning på kontoen for samtlige dagens betalinger, er dit ikke pengeinstitut forpligtet til at gennemføre nogen af dagens betalinger.

………..

§ 11. Tilbageførsel af en betalingDit pengeinstitut skal tilbageføre en betaling til din konto, hvis:

……….2.1. der ikke er dækning på din konto på betalingsdagen, og betalingen overstiger kr. 1.000,-.……….Du vil modtage meddelelse om tilbageførslen, enten umiddelbart efter tilbageførslen eller på førstkommende kontoudskrift."

Af betalingsoversigt af 1. juli 1999 til klagerne fremgår, at der den 1. juli 1999 ville blive betalt 1.534,50 kr. vedrørende arbejdsløshedskassen for selvstændige. Beløbet, der vedrørte M's medlemskab, skulle trækkes på H's budgetkonto (202-9) hos indklagede.

Den 30. juni 1999 var saldoen på H's budgetkonto 14.643,92 kr. (negativ). Den 1. juli 1999 overførtes til kontoen 12.200 kr.; samme dag blev der hævet en betalingsserviceaftale med 653 kr. samt overført 300 kr. til en kapitalpensionskonto. Saldoen var herefter 3.396,92 kr. (negativ). Arbejdsløshedskassekontingentet blev ikke betalt.

Af betalingsoversigt af 1. august 1999 til H fremgår, at indklagede havde afmeldt betalingen af kontingentet til arbejdsløshedskassen.

Klagerne har anført, at de omkring 1. august 1999 var på ferie i udlandet. Efter hjemkomsten lå der en rykker fra arbejdsløshedskassen. De betalte omgående, men et par dage for sent, hvilket medførte eksklusion af arbejdsløshedskassen.

Af sagen fremgår, at klagerne på dette tidspunkt drev selvstændig erhvervsvirksomhed. Klagerne havde i denne forbindelse et erhvervsmæssigt engagement med indklagede. Virksomheden er senere afviklet.

I december 1999 anmodede indklagede M's far, der havde kautioneret med 50.000 kr. for engagementet, om indfrielse af kautionsforpligtelsen, hvilket skete.

I januar 2000 blev klagernes engagement opsagt til indfrielse.

I maj 2000 udtog indklagede stævning mod klagerne med påstand om betaling af i alt 204.302,99 kr. I et retsmøde den 17. oktober 2000 udsatte retten sagen på forelæggelse for Ankenævnet.

Af kontoudtog for H's budgetkonto for perioden 2. juni 1998 til 1. september 1999 fremgår, at kontoen i flere perioder var i overtræk. Uanset disse overtræk er der gennemført betalinger via betalingsservice vedrørende betalinger, der oversteg 1.000 kr.

På Ankenævnets foranledning har klagerne fremlagt kopi af rykkerskrivelser fra M's arbejdsløshedskasse vedrørende den manglende betaling af kontingentet pr. 1. juli 1999. Heraf fremgår, at arbejdsløshedskassen den 4. august 1999 gav M frist til at betale restancen senest den 26. august 1999. Ved skrivelse af 1. september 1999 meddelte arbejdsløshedskassen M, at M var slettet af kassen, men at sletningen kunne ophæves, såfremt M betalte skyldigt medlemsbidrag senest 30. september 1999. Af arbejdsløshedskassens skrivelse af 15. oktober 1999 fremgår, at M den 4. s.m. havde indbetalt restancen; da beløbet ikke havde været betalt senest den 30. september 1999, kunne arbejdsløshedskassen ikke imødekomme M's ønske om genoptagelse.

Parternes påstande.

Klagerne har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning som følge af manglende indtægt fra arbejdsløshedskassen samt erstatning som følge af virksomhedens lukning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har bl.a. anført, at indklagede uanset overtrækket på budgetkontoen burde have betalt kontingentet til arbejdsløshedskassen. Som selvstændig var det af afgørende betydning, at medlemskabet i arbejdsløshedskassen blev fastholdt.

Selv om der ikke var efterfølgende dækning på deres konti, betalte indklagede en personforsikring vedrørende M. Forsikringen skulle dække indklagede i tilfælde af M's død.

Indklagede har endvidere ydet dårlig rådgivning bl.a. ved skriftligt at opfordre til, at en kapitalforsikring hos et tysk forsikringsselskab blev ophævet alene på baggrund af en omtale i dagblade om selskabet. De fastholdt dog forsikringen.

De havde ikke forinden fået et forvarsel om, at indklagede krævede kautionen betalt. Kautionisten følte sig på denne baggrund ført bag lyset, hvilket var krænkende for dem.

Indklagede har anført, at det følger af vilkårene for tilslutning til betalingsservice, at indklagede kan undlade at foretage betaling, såfremt der ikke er tilstrækkelige midler på den konto, hvorfra betaling skal ske.

Den 1. juli 1999 var budgetkontoen i overtræk, og indklagede var derfor berettiget til at undlade at foretage betalingen.

Vedrørende kautionens betaling fulgte indklagede sin normale procedure for inddrivelse af kautionsforpligtelser. Man har ikke tilsidesat nogen forpligtelse i denne forbindelse.

Forsikringen i det tyske forsikringsselskab blev drøftet med klagerne. Indklagedes medarbejder tilkendegav, at der var tale om et tvivlsomt "foretagende", og foreviste en avisartikel herom. Indklagedes medarbejder erindrer ikke på noget tidspunkt at have skrevet til klagerne om at opsige forsikringen.

På tidspunktet for betalingen af den omhandlede forsikringspræmie var engagementet ikke opsagt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet efter sine vedtægters § 2 ikke har kompetence til at tage stilling til klagernes krav om erstatning som følge af lukningen af deres virksomhed, idet dette spørgsmål ikke vedrører et privat kundeforhold, men derimod er af erhvervsmæssig karakter. Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagernes krav om erstatning som følge af lukningen af klagernes erhvervsvirksomhed.

Selv om det lægges til grund, at indklagede i hvert fald fra 2. juli 1998 og frem til primo juli 1999 flere gange tillod, at H's budgetkonto blev overtrukket ved gennemførsel af betalinger, og at indklagede derfor må anses at have accepteret periodevis overtræk, og af hvilken grund indklagedes undladelse af at betale arbejdsløshedskassekontingentet for M for så vidt var uberettiget, finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning. Baggrunden herfor er, at M af arbejdsløshedskassen var blevet rykket for betalingen og ved betaling senest 30. september 1999 kunne have fastholdt sit medlemskab af arbejdsløshedskassen.

Ankenævnet anser det for at være uden betydning for bedømmelsen af den manglende betaling af kontingentet, at indklagede betalte en personskadeforsikring.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagernes krav om erstatning som følge af lukningen af deres erhvervsvirksomhed.

Klagen tages i øvrigt ikke til følge.