Spørgsmål om hæftelse for mere end selvrisikoen på 1.200 kr.
| Sagsnummer: | 251/1999 |
| Dato: | 09-11-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for mere end selvrisikoen på 1.200 kr. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag omhandler, i hvilket omfang klageren hæfter for misbrug af sit hævekort.
Sagens omstændigheder.
Torsdag den 27. maj 1999 mellem kl. 14 og kl. 15 blev klageren under en rejse med S-tog frastjålet sin nøglepung. Pungen indeholdt bl.a. et dankort tilknyttet klagerens konto i pengeinstituttet P og et hævekort tilknyttet klagerens konto hos indklagede. Dankortet blev spærret ved klagerens henvendelse til P samme dag kl. 15.10. Hævekortet blev spærret ved klagerens henvendelse til PBS fredag den 28. maj 1999 kl. 17.16.
Hævekortet blev misbrugt ved to hævninger à 5.000 kr. henholdsvis den 27. maj 1999 kl. 14.44 i indklagedes Østerbro afdeling og den 28. maj 1999 kl. 8.56 i indklagedes Glostrup afdeling. Begge hævninger skete ved anvendelse af PIN-kode i en intern kortautomat.
Klageren havde efter det oplyste senest brugt hævekortet den 27. april 1999.
Indklagede meddelte klageren, at hun hæfter for hævningen den 28. maj 1999 på 5.000 kr.
Parternes påstande.
Den 21. juni 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun alene hæfter for 1.200 kr. af misbruget.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun i forbindelse med tyveriet havde glemt hævekortet, som hun ikke benytter så tit. Først dagen efter tyveriet på vej hjem fra arbejde kl. ca. 16.30 kom hun i tanker om kortet og foranledigede dette spærret via PBS. PIN-koden opbevares i hendes hjem og var således ikke i pungen. Hun er derfor uforstående over for, at misbruget kunne finde sted, men er dog indforstået med selvrisikoen på 1.200 kr.
Indklagede har anført, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede brug ved at undlade at spærre hævekortet samtidig med spærringen af dankortet. Da misbruget den 27. maj 1999 ikke kunne have været forhindret, har man accepteret, at klageren alene hæfter for hævningen den 28. maj 1999. Ved hævningerne blev der anvendt korrekt PIN-kode. Da klageren sjældent benyttede kortet, er det ikke sandsynligt, at koden er blevet afluret. Det må derfor antages, at kortmisbrugeren har kendt PIN-koden.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, hæfter kortindehaveren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af et betalingskort - hvilket udtryk også omfatter et hævekort, jf. lovens § 2 - såfremt kortindehaveren "har undladt at underrette kortudsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet". Det må lægges til grund, at klageren først den 28. maj 1999 ca. kl. 16.30 kom i tanker om, at også hævekortet tilknyttet hendes konto hos indklagede havde ligget i den nøglepung, hun var blevet frastjålet dagen forinden. Hun sørgede herefter for, at hævekortet snarest muligt blev spærret. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge klageren hæftelse efter lovens § 21, stk. 3, nr. 3.
Spørgsmålet om, hvorvidt klageren fuldt ud hæfter for hævningen på 5.000 kr. den 28. maj 1999 om morgenen, må herefter bero på, hvorvidt klageren må anses at have udvist en groft uforsvarlig adfærd, jf. lovens § 21, stk. 3, nr. 2., ved ikke straks ved opdagelsen af tyveriet at have gjort sig klart, at ikke alene hendes dankort, som hun straks foranledigede spærret, men også det heromhandlede hævekort havde ligget i den stjålne nøglepung. Ankenævnet finder, at dette spørgsmål må besvares benægtende. Nævnet har herved lagt vægt på det af klageren anførte om, at hun i første omgang glemte hævekortet, fordi hun sjældent anvender det, og på, at hæftelsen efter § 21, stk. 3, nr. 2, efter lovens forarbejder tager sigte på tilfælde af sløseri præget af ligegyldighed. Klagerens påstand tages herefter til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at klageren alene hæfter for 1.200 kr. af tabet ved misbruget af hendes hævekort den 28. maj 1999. Klagegebyret tilbagebetales klageren.