Krav om yderligere rentegodtgørelse efter modtagelse af rentegodtgørelse i 2014 i forbindelse med overtræk på lønkonto og budgetkonto i perioden 2007 til 2010. Forældelse.
| Sagsnummer: | 236/2017 |
| Dato: | 21-03-2018 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Forældelse - øvrige spørgsmål
Rente - overtræk Rente - udlån |
| Ledetekst: | Krav om yderligere rentegodtgørelse efter modtagelse af rentegodtgørelse i 2014 i forbindelse med overtræk på lønkonto og budgetkonto i perioden 2007 til 2010. Forældelse. |
| Indklagede: | Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens krav om en yderligere rentegodtgørelse efter, at hun i 2014 modtog en rentegodtgørelse fra Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn i 2014 i forbindelse med overtræk på en lønkonto og en budgetkonto i perioden 2007 til 2010. Spørgsmål om forældelse.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn, hvor hun sammen med sin ægtefælle, M, havde en fælles lønkonto -554 og en fælles budgetkonto -248.
Til sikkerhed for enhver forpligtelse over for sparekassen gav klageren og M i 2001 sparekassen sikkerhed i et ejerpantebrev på 450.000 kr. med pant i deres fælles ejendom.
Sparekassen har oplyst, at der i 2007 var knyttet en kredit på 75.000 kr. til lønkonto -554, i 2008 var der ingen kredit tilknyttet kontoen, og i 2009 og 2010 var der en kredit på 300.000 tilknyttet kontoen. Herudover blev der i perioder bevilget overtræk på kontoen.
Sparekassen har endvidere oplyst, at der i 2009 og 2010 var knyttet en kredit på 150.000 kr. til budgetkonto -248. Herudover blev der i perioder bevilget overtræk på kontoen.
Den 4. oktober 2010 optog klageren og M et lån -032 på 1.375.000 kr. i sparekassen. Renten var variabel på for tiden 7,95 % om året, og lånet skulle afvikles som et annuitetslån med 241 ydelser svarende til en månedlig ydelse på 11.391,22 kr. Ved renteændringer var sparekassen berettiget til at vælge at ændre ydelsens størrelse, således at løbetiden blev fastholdt.
Låneprovenuet blev den 5. oktober 2010 anvendt til indfrielse af en gæld på lønkonto -554 på 693.240,44 kr. og en gæld på budgetkonto -248 på 642.159,63 kr.
Den 18. maj 2011 foretog banken en generel forhøjelse af renten på lån og kreditter. Af en advisering af renteændring på lånet af 12. maj 2011 til M fremgik, renten på lånet blev forhøjet fra 7,95 % om året til 8,2 % om året, og at den månedlige ydelse fremover udgjorde 11.586,26 kr.
Den 19. juli 2011 foretog banken en generel forhøjelse af renten på lån og kreditter. Af en advisering af renteændring på lånet af 15. juli 2011 til M fremgik, at renten på lånet blev forhøjet fra 8,2 % om året til 8,7 % om året, og at den månedlige ydelse fremover udgjorde 11.999,45 kr.
Den 21. november 2011 foretog banken en generel forhøjelse af renten på lån og kreditter. Af en advisering af renteændring på lånet af 17. oktober 2011 til M fremgik, at renten på lånet blev forhøjet fra 8,7 % om året til 9,2 % om året, og at den månedlige ydelse fremover udgjorde 12.413,47 kr.
I sommeren 2013 rettede klageren og M, efter at have drøftet deres økonomi med en gældsrådgiver, henvendelse til sparekassen for at få nedsat renten på lån -032. De gjorde endvidere indsigelse mod gældens størrelse og anførte, at de i forbindelse med renovering af deres hus i en periode indtil 2010, hvor lånet blev etableret, havde betalt store overtræksrenter på grund af overtræk.
Af en mail af 17. september 2013 fra sparekassen til klageren og M fremgik blandt andet:
”…
Som oplyst telefonisk til [klageren] har jeg haft en kollega til at fremfinde udskrifter for [angivelse af kontonumre] for årene 2007 til 2010 begrundet med, at I gentagne gange har oplyst, at årsagen til jeres store gæld bl.a. er tilskrivning af meget høje renter.
Der er tilskrevet mange overtræksrenter i perioden – ialt ca. 280.000 kr.
Overtræksrente I har betalt i perioden 2007 til 2010 udgør mellem 14,5% og 18,75%. Almindelig rente som I skulle have betalt udgør mellem 7,75 % og 9,25%.
Jeg har beregnet forskellen og den udgør ca. 147.000 kr., hvortil kommer renters rente af dette beløb, hvorved jeg har beregnet jeres samlede ”merbetaling” til ca. 240.000 kr.
Som oplyst til [klageren] er jeres ”sag” ikke behandlet i.h.t. gældende lovgivning og heller ikke som angivet i sparekassens politikker, der angiver, at vi skal behandle kunder ordentlig.
Jeg vil derfor gerne have et møde med jer, så vi sammen kan gennemgå beregningerne og hvordan vi bedst løser ”problemet”.”
Af en mail af 7. oktober 2013 fra sparekassen til klageren fremgik blandt andet:
”…
Hermed svar eller delvis svar på dine spørgsmål:
Fortiden:
Forstod jeg det korrekt da du sagde, at I ville eftergive det samlede beløb på 221.670?
Ja, på trods at, at vi ikke er sikre på, at I har juridisk ret til hele beløbet, tilbyder vi en rentegodtgørelse på 221.670
Ville aftalen være, at lånet kunne forhøjes med det beløb vi skal betalte i restskat ? Det lægger vel knap et år til den samlede tilbagebetalingstid.
Ja, vil tilbyder, at forhøje lånet med ca. 70 tkr. Når restskatten kommer engang i løbet af foråret.
Fremtiden:
Endelig – hvad vil rentesatsen være på restgælden – og har vi nogen garanti for at renten holdes på det niveau i lånets samlede løbetid ?
Rentesatsen er p.t. 9,2% p.a. på lånet, hvilket svarer til den laveste rente på et forbrugslån. Ydelsen er jvf. dokumentet 12.413,-.
Hverken rente eller ydelse ændres i forbindelse med ovenstående rentegodtgørelse, hertil skal der tages særskilt stilling.
Vi tilbyder fremtidig at ændre renten til 8,2 % p.a.
Yderligere rentenedsættelse forudsætter bl.a. dokumenteret friværdi af jeres bolig.
Renten er variabel og ændres, hvis renten i markedet ændres, af markedsmæssige årsager eller individuelle kundeforhold.
…”
Af en mail af 26. februar 2014 fra klageren til sparekassen fremgik blandt andet:
”…
Som lovet en opdatering omkring rådgivningen fra [navn på advokatkontor].
Advokaten er ikke klar over hvilke skattemæssige forhold du henviser til – når du siger at der sker ændringer.
Han synes vi skal tage imod rentegodtgørelsen – men samtidig anmode om, at den månedlige ydelse nedsættes, svarende til det reducerede rentefradrag.
Dog undrede han sig over, at muligheden om en kontant udbetaling ikke havde været på tale – men jeg sagde, at det mest fornuftige vel også var at få afviklet gælden.
Vi har samtidig fået at vide, at vi under ingen omstændigheder må underskrive noget dokument som siger, at vi ikke kan fortsætte en eventuel klageprocedure – eftersom vi ikke er enig om beløbets størrelse. Vi mener det drejer sig om 370000.
Han mener også, at vi stadig skal forsøge at forhandle renten på restgælden ned til omkring 5% i resten af lånets løbetid. Det ville også betyde en væsentlig hurtigere afvikling af gælden i alles interesse.
…”
Af en mail af 12. marts 2014 fra sparekassen til klageren fremgik:
”…
Mange tak for opdateringen.
Jeg har d.d. indsat kr. 229.211 som en rentegodtgørelse på jeres udlån – konto [-032]. Beløbet er lidt højere end tidligere oplyst. I den tidligere beregning, var der forudsat, at beløbet kunne krediteres den 1/10-2013. Jeg har derfor ændret beregningen således at godtgørelsen er beregnet til d.d.
Jf. mail af 7.10.2013 har jeg ændret renten til 8,2% p.a. gældende fra idag.
…”
Ved et gældsbrev underskrevet af M den 13. maj 2015 og af klageren den 29. maj 2015 blev lån -032 forhøjet med restskatten på 70.812 kr. til 1.032.144,06 kr. Renten var variabel på for tiden 7 % om året op til en beløbsgrænse på 450.000 kr. og variabel på for tiden 8,2 % om året af en beløbsgrænse over 450.000 kr. Lånet skulle afvikles som et annuitetslån med 119 ydelser svarende til en månedlig ydelse på 12.413,47 kr.
I foråret 2017 gjorde klageren og M, med bistand af en gældsrådgiver, over for sparekassen indsigelse mod rentegodtgørelsen indsat på lånet i 2014 og anførte, at beløbet ikke var udregnet korrekt, og at de havde krav på en yderligere rentegodtgørelse.
Sparekassen afviste kravet.
Parternes påstande
Den 14. juli 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn skal betale et yderligere beløb i rentegodtgørelse til nedbringelse af lån -032 samt skal opdele gælden på lånet i to separate lån til henholdsvis klageren og M.
Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen har indrømmet, at den har lavet en fejl, og at gælden på M’s og hendes fælles konti løb løbsk.
Rentegodtgørelsen indsat på lånet i marts 2014 er ikke opgjort korrekt. Beløbet burde være betydelig større end det indsatte beløb. Det er nødvendigt at lave en tilbagediskontering af overtræksrenten tilbage til 2003, idet M og hun ikke er blevet kompenseret for perioden fra 2003 til 2006.
Oprindelig tilkendegav sparekassen selv mundtligt, at godtgørelsen skulle være dobbelt så stor som det beløb, der blev indsat på lånet i 2014.
I perioden indtil 2010 havde M og hun ikke adgang til netbank, og de havde derfor svært ved at følge med i udviklingen i gælden på deres konti. De modtog ingen informationer fra sparekassen herom.
I 2010 blev det skyldige beløb opgjort ved optagelsen af lån -032, og herefter blev renten og ydelsen på lånet sat op to gange uden, at hun og M blev informeret.
Hun er uforstående over for, at sparekassen lod hende og M akkumulere så meget gæld uden sikkerhed/afviklingsløsning. I 2010 havde hun og M et realkreditlån på 1.425.000 kr. Efter sammenlægningen af deres fælles konti til lån -032, var gælden 1.375.000 kr. Husets værdi ville aldrig kunne indfri både lånet og realkreditlånet.
Kravet om udbetaling af en yderligere rentegodtgørelse er ikke forældet. Hun har i perioden efter marts 2014 flere gange bedt sparekassen om at gennemgå sagen på ny.
Grunden til, at sagen har været så længe undervejs, er, at M blev alvorligt syg i sommeren 2013, hvilket påvirkede hele familien og krævede al hendes tid.
Den rådgivning, som hun og M har modtaget af sparekassen, har været farvet af, at sparekassen udelukkende ønskede at få så mange penge som muligt ind i renter/størst mulig fortjeneste.
Sparekassen har alene henholdt sig til, at hun og M havde masser af penge og var dårlige til at administrere dem. Sparekassen har slet ikke udvist forståelse for deres nuværende situation med M’s sygdom og ændrede forhold for hele familien.
M er nu på grund af sin sygdom fraflyttet deres fælles bolig. Hun ønsker at få opdelt gælden på lån -032 ligeligt i to separate lån til hende og M således, at de måske har større mulighed for et bankskifte hver for sig.
Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn har anført, at det bestrides, at den over for klageren mundtligt skulle have tilkendegivet, at rentegodtgørelsen skulle være dobbelt så stor som det beløb, der blev indsat på lånet i 2014.
Klageren og M rettede første gang i juli 2013 henvendelse til sparekassen om for meget betalt overtræksrente i perioden fra 2007 til 2010.
Sparekassen er uforstående over for det af klageren anførte om, at hun og M indtil 2010 ikke kunne følge med i udviklingen i gælden på deres konti, idet der har været en netbank-aftale tilbage fra 2004. Klageren og M har endvidere løbende fået tilsendt kontoudtog fra sparekassen og har fået tilsendt adviseringer om renteændringer og forhøjelse af den månedlige ydelse på lån -032.
På trods af, at et krav om kompensation for overtræksrente var forældet, valgte sparekassen i 2014 at godtgøre klageren og M den for meget betalte rente fra 2007 til 2010. Sparekassen har således handlet ordentligt og redeligt ved at godtgøre klageren og M al overtræksrente på konto -554 og konto -248 fra 2007 til 2010, selv om den ikke var juridisk forpligtet hertil.
Det af klageren rejste krav må fortsat anses for forældet, idet et krav på tilbagebetaling af overtræksrente forældes efter tre år.
Sparekassen har imødekommet klageren og M’s ønske om en rentenedsættelse på lån -032 ved først i 2014 at nedsætte renten på lånet til 8,2 %, og efterfølgende i 2015 at nedsætte renten på lånet til 7 % om året op til en beløbsgrænse på 450.000 kr. og til 8,2 % af en beløbsgrænse over 450.000 kr.
Klageren og M har i 2010 optaget lån -032 som solidariske debitorer, og har efterfølgende i maj 2015 underskrevet et gældsbrev som solidariske debitorer. Sparekassen ønsker på nuværende tidspunkt ikke at opdele gælden på lånet i to separate lån til henholdsvis klageren og M.
Ankenævnets bemærkninger
I marts 2014 ydede sparekassen klageren og M en rentegodtgørelse på 229.211 kr. vedrørende betalt overtræksrente på deres fælles konti i sparekassen i perioden fra 2007 til 2010. Godtgørelsen blev indsat på lån -032. Sparekassen tilbød i forbindelse med udbetaling af rentegodtgørelsen, at klageren og M kunne forhøje lån -032 med ca. 70.000 kr. i foråret 2015, hvilket beløb svarede til den restskat, som de skulle betale efter rentegodtgørelsen.
Klageren og M tog ved mail af 26. februar 2014 i forbindelse med indgåelsen af aftalen om rentegodtgørelse forbehold for at fortsætte sagen og kræve et større beløb af sparekassen.
Ankenævnet finder, at forældelsesfristen vedrørende et eventuelt krav om yderligere rentegodtgørelse vedrørende betalte overtræksrenter for en periode før 2010 må regnes senest fra den 26. februar 2014, hvor klageren forbeholdt sig et større beløb i rentegodtgørelse, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Forældelsesfristen på 3 år i lovens § 3, stk. 1, var derfor udløbet og kravet forældet i sommeren 2017, hvor klageren indgav en klage til Ankenævnet.
Klageren og M hæfter for lån -032 som solidariske debitorer, og Ankenævnet kan ikke pålægge sparekassen at opdele gælden på lånet i to separate lån til henholdsvis klageren og M.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.