Afgørelse

Fastsættelse af terminsydelser. Rykkergebyr og morarente ved for sen betaling.

Det indklagede realkreditinstitut afgav den 26. september 2003 et tilbud til klagerne på et tilpasningslån F1. Ifølge tilbudet udgjorde 1. års månedlige ydelse 3.318 kr. Af fodnoter fremgik det, at ydelsen var beregnet som et gennemsnit det første år. Instituttet udarbejdede samme dag bekræftelse af en fastkursaftale, hvori terminsydelserne for 2003 var anført med 3.721 kr. pr. måned. I udbetalingsmeddelelse af 30. september 2003 til klagerne fremgik det, at 1. års ydelse pr. måned udgjorde 3.231 kr. Af fodnoter fremgik det, at ydelsen var beregnet som et gennemsnit, hvor ydelser efter 1. refinansiering var anslåede. Udbetalingsmeddelelsen indeholdt endvidere et afdragsforløb, hvori den månedlige ydelse for 2003 var angivet til 3.721 kr. og for 2004 - efter refinansiering - til 3.171 kr. Instituttet fremsendte i december 2003 refinansieringsmeddelelse til klagerne, hvoraf det fremgik, at den gennemsnitlige månedlige ydelse for 2004 udgjorde 3.772 kr. Klagerne henvendte sig den 25. december 2003 til instituttet, idet de mente, at det var en fejl, at der ikke i overensstemmelse med tilbudet var refinansieret til en ydelse på 3.171 kr. Instituttet afviste, at der var sket fejl, idet ydelsen i tilbudet var baseret på en skønnet rente ved refinansiering, som var lidt lavere rente end den, der blev refinansieret til. Klagerne indbetalte terminsydelsen for december 2003 for sent, og instituttet opkrævede derfor rykkergebyr og morarente. Endvidere bortfaldt klagernes kernekundestatus.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at den i lånetilbudet anførte ydelse for 2004 skulle fastholdes, og at rykkergebyr og morarente skulle frafaldes, ligesom deres kernekundestatus skulle reetableres. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at der for låntyper som tilpasningslån er behov for en klar og forståelig vejledning af låntagerne om fastsættelsen af ydelserne i lånetilbud m.v., og at en sådan kunne udformes mere hensigtsmæssigt end gennem blandt andet de fodnoter, der var knyttet til lånetilbudet og udbetalingsmeddelelsen. Nævnet fandt dog, at klagerne havde fået den relevante information om ydelserne i 2003, og at klagerne ikke havde fået løfte om præcise ydelser for 2004, men alene oplysninger baseret på instituttets skøn over refinansieringsresultatet. Nævnet fandt endvidere, at instituttet som følge af den for sene betaling af terminsydelsen for december 2003 med hjemmel i pantebrevet og kernekundevilkårene havde været berettiget til at opkræve morarente og rykkergebyr og til at lade kernekunderabatten bortfalde. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.