Afgørelse

Krav om erstatning ved spærring af kort under udlandsophold på grund af overskredet beløbsgrænse for hævning/brug af kortet.

Sagsnummer:	280/2005
Dato:	11-04-2006
Ankenævn:	John Mosegaard, Lotte Aakjær Jensen, Ole Simonsen, Astrid Thomas, Poul Erik Tobiasen
Klageemne:	Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Krav om erstatning ved spærring af kort under udlandsophold på grund af overskredet beløbsgrænse for hævning/brug af kortet.
Indklagede:	BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav mod indklagede i anledning af, at indklagede forud for klagerens rejse til Tyrkiet, hvor klageren ville anvende sit Visa/Dankort til køb af møbler til indretning af en udlejningslejlighed, undlod at oplyse klageren om begrænsninger i anvendelsen af Visa/Dankortet med hensyn til beløbsstørrelser.

Sagens omstændigheder.

I marts 2005 købte klageren en lejlighed i Tyrkiet. Købet blev finansieret via et lån ydet af indklagedes Skærbæk afdeling. Klageren havde til hensigt at udleje lejligheden fra ultimo juli måned 2005.

Med henblik på et ophold i Tyrkiet, hvor klageren skulle møblere lejligheden, købte hun i forsommeren 2005 flybilletter til sig og sin ægtefælle med afrejse til den 14. juli og hjemkomst den 21. juli 2005. Billetternes pris var 5.596 kr.

Den 8. juli 2005 var klageren til et møde i indklagedes afdeling, hvor hun drøftede købet af lejligheden med en navngiven medarbejder og orienterede om den forestående rejse. I den forbindelse blev der overført et større beløb fra deres andre konti til den konto, hvortil klagerens Visa/Dankort er tilknyttet. Klageren oplyste, at baggrunden for overførslen var, at der skulle købes møbler m.v. til lejligheden. Indklagedes medarbejder orienterede ikke klageren om gældende beløbsgrænser for anvendelse af Visa/Dankortet ved betalingstransaktioner i udlandet.

Klageren har anført, at de efter ankomsten til Tyrkiet torsdag den 14. juli 2005 indlogerede sig på et hotel. Samme dag købte de hårde hvidevarer til lejligheden. Betalingen forløb uden problemer. Den følgende dag om eftermiddagen købte de møbler ind i tre forskellige forretninger. Ved betalingen ville de anvende hendes Visa/Dan­kort, men der opstod problemer med at gennemføre betalingen ved brug af Visa/Dankortet. Sælger var villig til at levere møblerne på betingelse af, at varerne blev betalt den følgende mandag, når hun havde haft kontakt med indklagede.

Indklagede har anført, at PBS den 15. juli 2005 orienterede indklagede om, at klagerens Visa/Dankort var blokeret som følge af mistanke om misbrug af kortet i Tyrkiet. Indklagede forsøgte forgæves at kontakte klageren på dennes fastnettelefon i håb om, at der var viderestilling til en mobiltelefon. En blokering af et Visa/Dankort foretages, hvis der skønnes at være risiko for misbrug; blokeringen fjernes først, når der har været kontakt med kortindehaveren.

Klageren har anført, at hun valgte først at kontakte indklagede mandag den 18. juli 2005, fordi betalingsproblemerne først opstod sent fredag eftermiddag.

Efter at klageren telefonisk havde kontaktet indklagede mandag den 18. juli 2005 om formiddagen, blev blokeringen af Visa/Dankortet hævet.

Klageren har anført, at de senere om mandagen henvendte sig i møbelforretningen, hvor størsteparten af møblerne stod klar til levering. De forsøgte forgæves at anvende Visa/Dankortet til betaling af møblerne. Sidst på dagen blev de i en bank klar over, at kortet igen var spærret. De opgav herefter at gøre lejligheden udlejningsklar og måtte give besked til andre leverandører, der allerede havde leveret dem varer, om at afhente tingene.

Den 22. juli 2005 indgav klageren skriftlig klage til indklagede og redegjorde for problemerne i forbindelse med anvendelsen af Visa/Dankortet. Klageren stillede krav om, at indklagede godtgjorde udgifterne til rejsen, udgifter til overnatning i Tyrkiet, taxaregninger, mistet lejeindtægt, omkostninger ved etablering af lånet og renter af lånet, indtil lejligheden ville være solgt.

Ved skrivelse af 18. august 2005 anførte indklagede bl.a., at det havde været ønskeligt, om klageren var blevet rådgivet om beløbsgrænserne på Visa/Dankortet i forbindelse med overførslen af beløbet til Visa/Dankort-kontoen den 8. juli 2005. Det var dog indklagedes vurdering, at klageren kunne have undgået tab, hvis hun havde kontaktet indklagede telefonisk, da hun opdagede spærringen. Indklagede anså sig derfor ikke for erstatningspligtig, men var indstillet på kulancemæssigt at godtgøre 2.000 kr. svarende til fire overnatninger og 700 kr. i taxaregninger.

Af indklagedes "Regler for Visa/Dankort" fremgår:

"Kortets anvendelsesmuligheder

…

Brug af kortet som hævekort

…

1.1.2. Visakortet kan bruges

•	til udbetaling af kontanter ved kassen hos kontantudbetalingssteder i udlandet, der er tilsluttet Visa-systemet.
•	til udbetaling af kontanter i lokal valuta fra pengeautomater i udlandet, der har et Visa logo.

Der kan p.t. udbetales kontanter i udenlandsk valuta op til et beløb, der svarer til modværdien af 2.000 kr. pr. døgn. Lokale begrænsninger kan forekomme og kan medføre, at der skal betales minimumsgebyr flere gange.

1.2. Brug af kortet som betalingskort

…

1.3. Maksimumforbrug for Visakortet Der er fastsat et maksimumbeløb pr. løbende 30 dage for brug af Visakortet til betalinger og kontanthævninger. Maksimumbeløbet står på prislisten.

…"

Af indklagedes "Prisliste for hævekort, dankort og Visa/dankort" fremgår:

"…

Begrænsninger ved brug af Visa/Dankort i pengeautomater i udlandet

I udlandet kan du højst hæve et beløb, der svarer til 2.000 kr. om dagen og bruge kortet for op til 20.000 kr. pr. løbende 30 dage.

…"

Parternes påstande.

Klageren har den 20. oktober 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde fuld kompensation for unødvendige udgifter påført ved den forgæves rejse til Tyrkiet, herunder udgifter til flybilletter 7.771 kr., 150 Euro for tre møbelhandleres tilbagetagelse af møbler, kompensation for manglende lejeindtægt svarende til, at indklagede nulstiller renten på det i foråret 2005 etablerede lån.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 2.000 kr.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun bestrider, at indklagedes medarbejder på et møde i april 2005 redegjorde for kortreglernes beløbsgrænser. Henvendelsen på det tidspunkt vedrørte oprettelsen af et lån og omlægning af et lån i hendes ejendom i Danmark.

Indklagedes medarbejder var ved henvendelsen den 8. juli 2005 bekendt med formålet for rejsen til Tyrkiet og baggrunden for overførslen af det store beløb til Visa/Dan­kort kontoen.

I weekenden den 16.-17. juli 2005 overvejede hun ikke at kontakte indklagede eller PBS. Hun ønskede at vente til om mandagen for at tale med indklagedes medarbejder, som var bekendt med rejsen og formålet. Hun ville ikke risikere, at der skulle gå en ekstra dag med eventuelle beviser, bekræftelser og forhalinger m.v., idet de skulle rejse hjem onsdag aften.

Da hun mandag morgen kontaktede indklagedes afdeling, var det afdelingens bestyrer, der besvarede henvendelsen, da hendes sædvanlige medarbejderkontakt var på ferie. Hun fortalte om problemet og deres frustration i forbindelse med forsøget på køb af møbler, som de ikke kunne få leveret på grund af betalingsproblemerne med kortet.

Hun bestrider indklagedes oplysning om, at hun ikke under samtalen nævnte, at hun havde forsøgt at betale større beløb og havde et behov herfor. Bestyreren fortalte om baggrunden for kortets spærring, og at hun blot skulle bekræfte, at det var hende, der havde foretaget hævninger svarende til 10.000 kr., hvorefter kortet ville blive åbnet på ny. Hun bekræftede, at de havde købt hårde hvidevarer for et sådant beløb. Hun påpegede, at det var nødvendigt, at tingene blev ordnet, så de kunne få betalt de møbler, der stod klar til levering.

En time efter samtalen hævede de penge i en automat ved hjælp af kortet. De anså herefter tingene for at være i orden og tog af sted til møbelforretningen, men på ny blev betalingen afvist.

På grund af de ydmygende og frustrerende situationer de havde oplevet, valgte de at give op. De havde brugt mange penge på taxier og så meget tid på grund af betalingsvanskelighederne, at de intet kunne nå i de sidste to dage inden hjemrejsen. Lejligheden kunne ikke gøres udlejningsklar. Efterfølgende valgte de at sætte lejligheden til salg.

På grund af indklagedes dårlige rådgivning forud for afrejsen, bør indklagede imødekomme deres påstand.

Hun har anmodet om at modtage kopi af en erklæring, som medarbejderen har afgivet over for indklagedes juridiske afdeling. Hun stiller sig uforstående over for indklagedes afvisning heraf.

Hun gør ikke gældende at have haft ekstra udgifter som følge af, at de først kontaktede indklagede mandag morgen og ikke forsøgte at opnå kontakt i løbet af weekenden.

Indklagede har anført, at klageren på et møde i april 2005 orienterede om planerne om købet af lejligheden. Ved denne lejlighed oplyste indklagedes medarbejder bl.a. om de beløbsgrænser, der gælder ved anvendelse af Visa/Dankort i udlandet.

Klageren er tidligere blevet rådgivet om, at det ved rejse i udlandet kan være en fordel at supplere sit Visa/Dankort f.eks. med et internationalt kreditkort. Klageren har ved disse lejligheder oplyst, at hun ikke ønsker andre kort end et Visa/Dankort, og at hun har midler andre steder.

Det er korrekt, at indklagedes medarbejder ved mødet den 8. juli 2005 ikke oplyste om beløbsgrænser for anvendelse af Visa/Dankort.

Klageren undlod at kontakte indklagede i weekenden 16.-17. juli 2005. Ved den telefoniske kontakt om mandagen oplyste klageren ikke, at hun have forsøgt at betale større beløb og havde behov herfor. Bestyreren var af den overbevisning, at afvisningen af klagerens kort alene skyldtes den blokering, som PBS havde foretaget på baggrund af klagerens atypiske forbrugsmønster. Han var ikke bekendt med, at kortet efterfølgende ville blive afvist, fordi de ønskede transaktioner ville overskride beløbsgrænserne.

Det fremgår af klagerens forklaring, at hun var bekendt muligheden for at kontakte indklagede i løbet af weekenden, men valgte at undlade dette. Udgifter, som klageren havde som følge heraf, er derfor uvedkommende for indklagede.

Man har afvist at udlevere kopi af redegørelsen fra indklagedes medarbejder, hvorved bemærkes, at man ikke er underlagt forvaltningslovens regler om aktindsigt. Der er tale om et internt arbejdspapir, som man af principielle grunde ikke udleverer.

Klageren har tidligere fået udleveret indklagedes regler for Visa/Dankort, hvoraf det fremgår, at der er beløbsgrænser for anvendelse af kortet.

Størstedelen af klagerens erstatningsbeløb vedrører udokumenterede krav og udgifter, som ikke relaterer sig til blokering af kortet og de for kortet gældende beløbsgrænser.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det kan ikke anses for godtgjort, at klageren i forbindelse med mødet i april 2005, der vedrørte klagerens låneengagement, af indklagede blev orienteret om de beløbsgrænser, der gælder ved anvendelsen af et Visa/Dankort i udlandet.

Ved mødet den 8. juli 2005 forud for klagerens rejse til Tyrkiet blev beløbsgrænserne som erkendt af indklagede ikke drøftet. Herved bemærkes, at indklagede i forbindelse med klagerens flytning af beløb til den konto, hvortil klagerens Visa/Dankort er tilknyttet, havde anledning til at gøre opmærksom på beløbsgrænserne, idet klageren oplyste om baggrunden for overførslen, nemlig indkøb af møbler m.v. til lejligheden i Tyrkiet. Ankenævnet finder, at indklagede ved at undlade at rådgive klageren herom har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med de gener, som klageren blev påført. Ankenævnet finder dog ikke, at klagerens krav vedrørende flybilletter og tilbagetagelse af møbler, samt manglende lejeindtægt er påregnelige tab som følge af klagerens manglende rådgivning. Ankenævnet finder således, at der ikke beløbsmæssigt er grundlag for at tilkende klageren et større beløb i erstatning end de af indklagede tilbudte 2.000 kr. Hertil lægges renter efter renteloven.

Som følge heraf

Indklagede skal inden fire uger betale klageren 2.000 kr. med tillæg af renter i henhold til renteloven fra den 20. oktober 2005. Klagegebyret tilbagebetales klageren.