Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med placering af arbejdsskadeforsikringssum i 2007.
| Sagsnummer: | 64/2011 |
| Dato: | 18-01-2012 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Ole Jørgensen, Peter Stig Hansen og Morten Bruun Pedersen |
| Klageemne: |
Rådgivning - investering
|
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med placering af arbejdsskadeforsikringssum i 2007. |
| Indklagede: | Sparekassen Djursland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med placering af arbejdsskadeforsikringssum i 2007.
Sagens omstændigheder
I 2007 var klageren kunde i Agri-Egens Sparekasse, nu Sparekassen Djursland.
Den 1. februar 2007 fik klageren udbetalt en arbejdsskadeforsikringssum på 549.709 kr. For 199.343,76 kr. af midlerne blev der den 13. februar 2007 købt investeringsbeviser i Sparinvest Europæiske Finansielle Aktier.
Pr. den 28. december 2007 var værdien af investeringsbeviserne faldet til 157.196,16 kr. Pr. den 30. december 2008 var værdien faldet yderligere til 46.132,64 kr.
Den 27. maj 2009 gennemførte sparekassen klagerens køb af for ca. 75.000 kr. 4 % Realkredit Danmark obligationer 2025 og for ca. 25.000 kr. Sparinvest Lange Obligationer. Klageren har oplyst, at hun på daværende tidspunkt modtog anden del af sin arbejdsskadeerstatning.
Efter det oplyste købte klageren endvidere bankaktier for i alt 20.000 kr. Klageren har oplyst, at aktierne blev købt for udbetalt Særlig Pensionsopsparing.
Pr. den 30. december 2009 havde klagerens beholdning af Sparinvest Europæiske Finansielle aktier en værdi på 55.364,10 kr. Værdien af Sparinvest Lange Obligationer var 25.424,48 kr., og værdien af 4 % Realkredit Danmark var 73.376,57 kr. Bankaktierne havde en værdi på i alt ca. 27.000 kr.
I 2010 overførte klageren sit engagement til et andet pengeinstitut, P, der efter det oplyste udarbejdede en investeringsprofil for klageren og konkluderede, at klagerens risikovillighed var lav risiko.
Parternes påstande.
Den 17. februar 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Djursland skal betale erstatning.
Sparekassen Djursland har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at forsikringsmidlerne blev investeret på anbefaling fra sparekassen og i tillid til oplysninger fra sparekassen om, at investeringerne var risikofri.
Da midlerne skulle sikre hende for følgerne af en arbejdsskade, var det af afgørende betydning for hende, at midlerne var i behold. Hun havde således ikke en særlig interesse i et højt afkast. Sparekassen forsikrede hende om, at pengene blev placeret på en sikker måde.
Da værdien af Sparinvest Finansielle Aktier faldt, henvendte hun sig til sparekassen, der beroligede hende med, at værdien nok skulle stige igen.
Hun havde ikke forstand på investering og stolede på sparekassen.
Ifølge P var investeringsbeviserne i Finansielle Aktier og obligationerne i Realkredit Danmark for høj risiko i forhold til hendes investeringsprofil.
Sparekassen Djursland har anført, at investeringen i Sparinvest Fiansielle Aktier skete efter klagerens ønske. Der var tale om en almindelig investering i en investeringsforening, der blev særligt hårdt ramt af den finansielle krise, da de underliggende aktier var pengeinstitutaktier.
Investeringen skete før reglerne om investorbeskyttelse (MiFid) trådte i kraft.
Baggrunden for placeringen var formodentlig, at de pågældende investeringsbeviser i 2005 og 2006 havde givet høje udbyttebetalinger.
Den medarbejder i sparekassen, som klageren var tilknyttet, er nu gået på pension.
Det har ikke været muligt at finde en risikoanalyse på klageren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion
I begyndelsen af 2007 købte klageren på anbefaling fra Agri-Egens Sparekasse, nu Sparekassen Djursland, investeringsbeviser baseret på finansielle aktier for 200.000 kr. af en forsikringssum på ca. 550.000 kr. Efter det oplyste var den samlede forsikringssum større end de 550.000 kr., idet klageren efterfølgende fik udbetalt et yderligere beløb.
Investeringsbeviserne mistede efterfølgende ca. trefjerdedele af deres værdi i forbindelse med finanskrisen i 2008-2009.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan begrunde, at Sparekassen Djursland har pådraget sig et erstatningsansvar for tabet.
Det fremgår ikke, at klageren har lidt tab i forbindelse med placeringen af forsikringssummen i øvrigt.
Som følge heraf træffes følgende
a f g ø r e l s e :
Klagen tages ikke til følge.