Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for klagerens tab ved lånefinansierede investeringer. Indsigelse om at stop-loss aftale var aftalt maksimum for størrelsen af tab

Indledning

Denne sag vedrører, om Spar Nord Bank har pådraget sig et ansvar for mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagerens lånefinansierede investeringer.

Sagens omstændigheder

Klageren blev kunde i Spar Nord Bank i 2005.

Den 6. april 2005 underskrev klageren en investeringsaftale, hvoraf fremgik, at hans risikoprofil var mellem, og at hans tidshorisont var 3-5 år. I forbindelse hermed indgik klageren en investeringskreditaftale med banken med en stop-loss bestemmelse med krav om overdækning på 60.000 kr. Banken har oplyst, at klageren foretog et eget indskud bestående af aktier i Spar Nord FormueInvest købt primo 2005 for ca. 50.000 kr. og et kontant indskud på 68.778 kr.

Banken har oplyst, at investeringskreditten oprindeligt var på 420.000 kr., og at kreditten blev forhøjet den 16. juni 2005, den 4. juli 2005 og den 15. november 2005 til i alt 1.045.000 kr.

Den 14. juli 2005 underskrev klageren en handelsaftale, hvorefter hans risikoprofil var mellem. Ifølge aftalen var den overordnede investeringsstrategi en placering i 95 % obligationer eller obligationsbaserede investeringsforeninger og 5 % aktier eller aktiebaserede investeringsforeninger.

Der blev herefter i 2005 investeret i BankInvest investeringsforeningsbeviser for i alt 1.054.862 kr. (fordelt med BankInvest Højrentelande Bio for 399.964,62 kr., BankInvest Højrentelande for 259.999,39 kr., BankInvest Højrentelande lokalvaluta for 224.987,50 kr. og BankInvest Virksomhedsobligationer for 169.910,95 kr.). Den 11. maj 2007 blev der købt yderligere BankInvest Private Equity for ca. 100.000 kr. Ultimo 2007/primo 2008 og i august 2008 blev BankInvest investeringsforeningsbeviserne solgt med et samlet kurstab på ca. 122.000 kr. Klageren havde i den mellemliggende periode modtaget et samlet afkast på ca. 238.000 kr. af BankInvest investeringsforeningsbeviserne.

I perioden fra september 2007 til juni 2011 købte og solgte klageren på eget initiativ en række enkeltaktier. Banken har oplyst, at investeringerne i enkeltaktierne medførte et samlet tab inklusiv afkast på ca. 834.000 kr.

Den 24. juli 2008 besvarede klageren en række spørgsmål om sin risikoprofil som følger:

"…

Den 25. juli 2008 underskrev klageren en investeringsaftale, hvori hans risikoprofil blev fastlagt som høj.

Samme dag underskrev klageren en aftale om finansielle instrumenter, hvorefter handler med bl.a. aktier på reguleret marked kunne foretages af klageren selv uden rådgivning fra banken.

Samme dag underskrev klageren endvidere et tillæg til investeringskredit med en stop-loss bestemmelse med krav om overdækning på 150.000 kr. Af tillægget fremgår bl.a.:

5) Investering og risici
Investeringsprofiler som du i anden sammenhæng måtte have aftalt med Banken finder ikke anvendelse på nærværende aftale, da investeringerne skal sigte efter at skabe et afkast ud over forrentningen af lånet/kreditten. Investeringerne vil derfor tage udgangspunkt i papirer med udsigt til et større afkast og dermed også højere risiko

Markedsforhold og andre forhold kan medføre, at aktiverne ikke kan realiseres uden tab, der ligger ud over det forudsatte ved aftalens indgåelse. Det kan medføre, at lånet/kreditten ikke bliver fuldt indfriet ved realisation af aktiverne og at du skal indbetale yderligere til Banken. Investering for lånte midler er derfor højere risiko end investering for egne midler. …

Medmindre der er indtrådt en situation som beskrevet i pkt. 3 [Stop loss] og 4 [Misligholdelse] i denne aftale vil enhver disposition, der vedrører handel med værdipapirer i dine depot/er blive foretaget efter din forudgående godkendelse. …"

I perioden fra den 8. februar 2005 til den 15. august 2008 foretog klageren kontante indskud. Klageren har oplyst, at han indskød ca. 690.000 kr. Banken har oplyst, at ca. 237.000 kr. heraf var udbytte eller udlodninger, og at et indskud på 50.000 kr. den 8. februar 2005 blev foretaget til køb af Spar Nord FormueInvest.

Ved tillæg til investeringskredit af 8. december 2008 blev stop-loss bestemmelsen ændret fra et krav om en minimum overdækning på 150.000 kr. til en maksimal underdækning på 250.000 kr. Underdækning var i tillægget defineret som "det beløb hvormed gælden overstiger summen af værdipapirer og kontante indeståender".

Ved tillæg til investeringskredit af 28. januar 2009 blev kravet om maksimal underdækning nedsat til 200.000 kr.

I perioden fra den 24. oktober 2008 til den 25. februar 2009 foretog klageren indskud af i alt 330.000 kr. efter anmodning fra banken.

Primo 2009 rettede klageren henvendelse til banken og rejste indsigelse mod rådgivningen. Banken afviste klagerens indsigelser. Den 8. juli 2011 opgjorde klageren sit tab til 1.268.787,20 kr. bestående af indbetalinger på 1.109.787,20 kr. med tillæg af restgælden på investeringskreditten pr. april 2009 og fratrukket forventet provenu ved salg af de resterende værdipapirer. Den 20. juli 2009 afviste banken klagerens krav.

Parternes påstande

Den 28. juli 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal erstatte hans tab ved de foretagne investeringer.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at bankens fejlagtige og mangelfulde rådgivning om etablering af investeringskreditten har påført ham et tab på 1.268.787 kr.

Banken anbefalede ham at etablere investeringskreditten. Han havde absolut ingen erfaring med investering eller finansielle markeder og var kun i stand til at yde et eget indskud på 50.000 kr. En investeringskredit på 1 mio. kr. indebar derfor en høj risiko.

Banken tilkendegav, at stop-loss funktionen betød, at han maksimalt kunne tabe det aftalte stop-loss beløb. Han blev ikke orienteret om det reelle indhold af bestemmelsen og troede derfor, at der var tale om en maksimering af hans risiko. I december 2008 blev stop-loss ændret til en underdækning på 250.000 kr., svarende til en ændring i hans risiko på 400.000 kr. Han fik aldrig vejledning om, hvad en overdækning og en underdækning betød.

Banken forsømte at lukke investeringerne, da stop-loss grænsen blev overskredet.

Banken placerede og bevarede fejlagtigt hans engagement i privatkundeafdelingen. Engagementet burde have været placeret i bankens investeringsafdeling, henset til de store investeringer og risici. Banken gav ingen rådgivning, herunder om risiciene og foretog ingen opfølgning på investeringerne, formentlig som følge af placeringen i privatkundeafdelingen. Hans rådgiver i banken havde ikke investeringskompetence.

Investeringerne i BankInvest investeringsforeningsbeviser blev foretaget med en for lille risikospredning.

Han foretog selv investeringer i spekulative papirer uden at modtage rådgivning fra banken.

Banken burde have udarbejdet en risikoprofil i forbindelse med ikrafttræden af MiFID-reglerne den 1. november 2007.

Spar Nord Bank har bl.a. anført, at klageren selv traf beslutning om de foretagne investeringer i 2005 efter rådgivning fra banken. Investeringerne var i overensstemmelse med klagerens risikoprofil, og klageren led ikke et tab ved disse investeringer. Klagerens eventuelle indsigelser vedrørende disse investeringer er under alle omstændigheder forældede.

Klageren har anerkendt, at investeringerne foretaget fra september 2007 og frem skete på hans eget initiativ. Klageren valgte selv, hvilke papirer han skulle investere i uden rådgivning fra banken. Klageren må selv bære risikoen for tabet på disse investeringer.

En del af tabet opstod i perioden fra januar 2009, efter den voldsomme uro på finansmarkedet i efteråret 2008, efter ændring af stop-loss fra en overdækning på 150.000 kr. til en underdækning på 200.000 kr. og efter, at klageren havde indbetalt store beløb som følge af overskridelsen af stop-loss.

Forløbet viser, at klagerens risikoprofil var endog meget høj, og at klageren fortsatte sine investeringer med åbne øjne.

Klageren var bekendt med betydningen af stop-loss bestemmelsen, herunder at der var tale om en ret, men ikke en pligt for banken til at realisere værdipapirer, og at hans tab kunne overstige stop-loss, svarende til de dokumenter, som han underskrev vedrørende stop-loss. Klageren måtte i hvert fald senest med indbetalingerne i forbindelse med overskridelserne have indset betydningen af den fastsatte stop-loss. Da stop-loss grænsen blev nået i efteråret 2008, solgte klageren således papirer og foretog indbetalinger på i alt ca. 150.000 kr. efter krav fra banken. Klageren kunne ikke være uvidende om, at stop-loss grænsen ikke var en maksimering af hans risiko.

Klagerens risikoprofil blev fastlagt i juli 2008 i forbindelse med forhøjelsen af stop- loss fra en overdækning på 60.000 kr. til en overdækning på 150.000 kr. Klageren svarede i den forbindelse om sin holdning til et kraftigt kursfald, at han "Afventer i håb om at markederne retter sig". Vedrørende sin langsigtede risikoholdning svarede klageren, at "Jeg lægger stor vægt på at opnå en så stor vækst i min formue som muligt, jeg accepterer samtidig, at udviklingen kan blive væsentligt dårligere end ventet". Klagerens besvarelse er ikke i overensstemmelse med klagerens efterfølgende tilkendegivelser om forventning om tabsmaksimering.

Klageren kunne ikke have været uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i værdipapirer, eller om den yderligere risiko, som en lånefinansiering indebærer.

Klagerens tabsopgørelse bestrides.

Ankenævnets bemærkninger

BankInvest investeringsforeningsbeviserne blev købt i 2005 og solgt med en samlet fortjeneste inklusiv modtaget afkast på ca. 115.000 kr. Ankenævnet bemærker, at klageren ikke har dokumenteret at have lidt et tab ved investeringerne i BankInvest investeringsforeningsbeviser.

Fra september 2007 købte og solgte klageren en række enkeltaktier på eget initiativ og uden rådgivning fra banken.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har dokumenteret, at banken begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens aktiehandler. Ankenævnet finder endvidere, at klageren hverken kunne være uvidende om den risiko, der var forbundet med investering i aktier eller om den yderligere risiko, en lånefinansiering af investeringen indebar.

Af de af klageren underskrevne tillæg til investeringskreditten fremgik, at Spar Nord Bank ved overskridelse af stop-loss grænsen havde ret, men ikke pligt til at realisere hele eller dele af de af arrangementet omfattede værdipapirer, stille krav om yderligere sikkerhedsstillelse eller træffe anden aftale med klageren.

Det er ikke godtgjort, at klageren med Spar Nord Bank har indgået en aftale, hvorefter banken uanset indholdet af førnævnte skriftlige aftaler forpligtede sig til at sælge værdipapirerne, hvis stop-loss grænsen blev overskredet, eller at klagerens tab var maksimeret til stop-loss grænsen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.