Afgørelse

Krav om erstatning for tab på gearet/lånefinansieret investe-ring.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på en gearet investering i 2008.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Sydbank.

Den 8. februar 2006 udarbejdede banken et forslag til en investeringspakke, der omfattede investeringer for i alt 2 mio. kr. finansieret ved klagerens indskud af 500.000 kr. og et lån på 1,5 mio. kr. Lånet skulle optages i schweizer franc (CHF). Klagerens indskud på 500.000 kr. skulle efter det oplyste tilvejebringes ved realkreditbelåning af klagerens faste ejendom.

Investeringsdelen skulle omfatte ca. 2/3 obligationsbaserede investeringsbeviser (Sydinvest Dannebrog, Sydinvest International, Sydinvest Højrentelande og BankInvest Kreditobligationer) og ca. 1/3 aktiebaserede investeringsbeviser (BankInvest Basis, Sydinvest Euroland, Value Invest Japan og BankInvest Danske Aktier). Forslaget indeholdt følsomhedsberegninger baseret på forskellige udviklinger i valutakursen på CHF og forventninger til afkastet af porteføljen. Vedrørende sikkerhed krævede banken en overdækning på såvel investeringsdelen som finansieringsdelen på i alt 374.983 kr. Stop-loss ville indtræffe ved en samlet overdækning på 224.990 kr. eller derunder. Beløbet svarende til de 374.983 kr. ÷ 40 %. Der ville hvert kvartal blive udarbejdet en afkastopgørelse. Af forslaget fremgår endvidere bl.a.:

"…

Investeringsforslaget er baseret på følgende individuelle forudsætning:

Forudsætninger risici:

Forslaget til værdipapirporteføljen samt finansieringen heraf bygger på Sydbanks forventninger til udviklingen på de finansielle markeder.

…"

Klageren accepterede forslaget og underskrev i den forbindelse den 3. april 2006 en aftale med banken om et investeringslån i valuta på 317.500 CHF.

Banken har oplyst, at klageren i juni 2006 indskød ca. 80.000 kr. i investeringspakken med henblik på at undgå lukning, fordi værdien af pakken var under stop loss grænsen.

Ved e-mail af 1. april 2008 sendte banken en redegørelse om status for investeringerne. Af e-mailen, der er fremlagt under sagen, fremgår bl.a.:

"…

Der er fortsat en overdækning i lånepakken i forhold til bankens krav. Pr. 31.03 udgjorde overdækningen DKK 385.484 og stop loss DKK 203.103. Det betyder, at dine investeringer fremadrettet vil kunne falde med ca. 10% før du skal komme med yderligere penge eller lånepakken skal lukkes.

Jeg tror på at de næste 3-6 måneder fortsat vil være påvirket yderst usikre og vil bestemt ikke udelukke af aktier, højrente- og virksomhedsobligationer vil ligge lavere end de nuværende niveauer og du skal indstille dig på store udsving fra dag til dag. Sydbank forventer, at vi ved årsskiftet vil ligge i højere niveauer end de nuværende, men risikoen er høj og som jeg ser det er tiden ikke til at øge risikoen i lånepakken snare omvendt.

…"

Af afkastopgørelsen pr. den 30. september 2008 for investeringspakken fremgår et tab på 275.816,31 kr.

På grund af en fortsat negativ udvikling i oktober 2008 indskød klageren yderligere henholdsvis 86.000 kr. og 117.000 kr. i investeringspakken. Den 23. oktober 2008, hvor der var en underdækning på 84.000 kr., blev investeringsengagementet lukket ned.

Parternes påstande.

Den 17. februar 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale erstatning.

Sydbank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at baggrunden for aftalen om investeringspakken var en henvendelse fra banken herom i begyndelsen af 2006. Det var hans indtryk, at banken gav ham et særligt godt tilbud, fordi han var en god kunde og havde en vis friværdi i sin ejendom. Han var lidt skeptisk på grund af de mange penge, som han skulle låne, men banken understregede, at risikoen var minimal. Skulle det begynde at gå galt, ville pakken blive lukket. En situation som den nuværende, hvor alle hans sparepenge er tabt, og han har pådraget sig en milliongæld, blev aldrig nævnt.

Han stolede 100 % på banken og fulgte altid bankens råd. Desværre fik han ikke øje på faresignalerne i bankens e-mail i april 2008.

I oktober 2008 så han sig nødsaget til at tilføre yderligere penge for ikke at tabe hele investeringen, hvilket var baggrunden for indskuddene på henholdsvis 86.000 kr. og 117.000 kr.

Banken overholdt ikke sit løfte om at kontakte ham med henblik på at lukke investeringspakken, før det var for sent. Banken bør på den baggrund dække i hvert fald en del af tabet.

Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke egner sig til afgørelse i Ankenævnet, idet den vil kræve bevisførelse i form af partsforklaring.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Sydbank anført, at forslaget til investeringspakken blev udarbejdet efter anmodning fra klageren, der havde hørt om lånepakker andetsteds. Efter rådgivning på et møde i banken, hvor bl.a. risici blev fremhævet, valgte klageren at foretage investeringen.

Gennem hele forløbet blev klageren grundigt rådgivet og vejledt – såvel mundtligt som skriftligt – om bl.a. risici forbundet med investeringerne.

Klageren var allerede i 2006 under bankens stop loss grænse og indskød i den forbindelse yderligere midler i investeringspakken.

Klageren kunne gennem hele forløbet, bl.a. via kvartalsopgørelserne, følge udviklingen i sin investeringspakke.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Sydbanks afvisningspåstand ikke tages til følge.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Peter Stig Hansen og Erik Sevaldsen – udtaler herefter:

Det omhandlede investeringsengagement blev etableret på klagerens eget initiativ. Klageren traf på grundlag af Sydbanks investeringsforslag, som også indeholdt redegørelse for klagerens risikoprofil, tidshorisont og investeringsstrategi, selv beslutning om de investeringer, der blev foretaget med dels indskudte midler, dels midlerne vedrørende et investeringslån i CHF.

Efter vores opfattelse måtte klageren indse, at der bestod en ikke uvæsentlig risiko for tab ved investeringsengagementet.

Vi finder ikke grundlag for at bebrejde Sydbank, at engagementet ikke blev lukket på et tidligere tidspunkt. Vi har herved navnlig lagt vægt på indholdet af Sydbanks redegørelse af 1. april 2008 til klager.

Efter det anførte, finder vi ikke grundlag for at pålægge Sydbank at betale erstatning til klager og stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Bent Olufsen udtaler:

Sydbanks investeringsforslag var efter vores opfattelse ikke i overensstemmelse med den investeringsprofil, der fremgår af aftalen med hensyn til middelrisiko og investeringshorisont på 2 – 5 år.

Den reelle risiko ved engagementet må efter vores opfattelse imidlertid have stået klageren klart allerede i juni 2006, da han indskød 80.000 kr. Da han på det tidspunkt valgte at fortsætte investeringen, har han accepteret den risiko, der var forbundet hermed.

Vi finder som flertallet ikke grundlag for at bebrejde Sydbank, at engagementet ikke blev lukket på et tidligere tidspunkt.

Vi er derfor enige i, at der ikke er grundlag for at pålægge Sydbank at betale erstatning til klager og stemmer derfor også for, at klagen ikke tages til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.