Indsigelse mod kortere udbetalingsperiode end angivet i aftale om indekskontrakter.
| Sagsnummer: | 91/2018 |
| Dato: | 21-08-2018 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Karin Duerlund, David Sander Hjortsø, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Indekskonto - udbetalingsperiodens længde
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod kortere udbetalingsperiode end angivet i aftale om indekskontrakter. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelse mod, at udbetalinger fra indekskonto ophørte tidligere end angivet i aftale om indekskontrakter.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er født i 1944, oprettede i 1970 seks indekskontrakter. Ifølge aftale om pristalsreguleret alderdomsopsparing skulle klagerens indekskonto forrentes med bankens højeste indlånsrente, for tiden 8 ½ % p.a., og en overrente, for tiden ¼ % p.a. Den aftalte udbetalingsperiode var 10 år. Grundrenten var angivet til 4¼ % p.a. Endvidere fremgik blandt andet følgende:
”…
UDBETALING
3. A. Fra den 1. i måneden efter kontohaverens fyldte 67. år udbe-tales kontoens indestående til denne i månedlige beløb af en sådan størrelse, som kontoens indestående forrentet gennem den aftalte udbetalingsperiode med grundrenten berettiger til. Til kontohavere, som er berettigede til, og som ønsker at modtage statens indekstillæg, sker udbetalingerne dog for hver af de af aftalen omfattede indekskontrakter mindst med det beløb, der sammenlagt med det under B omtalte indekstillæg ville udgøre 1/12 af den årlige pristalsregulerede ydelse. Udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.
B. Endvidere udbetales gennem banken det månedlige indekstillæg, som kontohaveren måtte oppebære i henhold til loven.
…”
Klageren underskrev i februar 2009 en aftale om udbetaling af indekskontomidlerne. Af aftalen fremgik blandt andet:
”…
Jeg vælger
[ ] den normale grundrente på 4,25 procent om året
[x] den variable grundrentesats, der fastsættes en gang om året af Økonomistyrelsen.
I udbetalingsperioden kan jeg frit skifte mellem den normale grundrentesats og den variabel grundrente.
Jeg er bekendt med, at der i begge tilfælde kan blive tale om, at udbetalingsperioden bliver kortere. Jeg er desuden bekendt med, at staten kun yder indekstillæg, indtil beløbet på indekskontoen er udbetalt.
…”
Udbetalingen startede i maj 2009, hvor klageren var fyldt 65 år. Beregningssaldoen på klagerens indekskonto udgjorde 106.755,01 kr. I 2009 var den variable grundrente 3,25 % om året.
Egenudbetalingerne varierede herefter i takt med den variable grundrente, der blev fastsat en gang om året.
Banken sendte i december måned hvert år en oversigt over de månedlige udbetalinger for indekskontoen for næste kalenderår til klageren. Banken har som eksempler herpå fremlagt en oversigt over klagerens månedlige udbetaling fra indekskontoen efter den årlige ændring pr. 1. januar 2015 sendt til klageren i december 2014 og en oversigt over klagerens månedlige udbetaling fra indekskontoen pr. 1. januar 2016 sendt til klageren i december 2015. Heraf fremgik, den variable grundrente/den variable beregningsrente i 2015 og 2016 var faldet til henholdsvis 0,64 % og 0,35 % om året.
Af oversigterne fremgik endvidere, at udbetalingerne var delt op i en egenudbetaling, en forhøjelse og statens indekstillæg. Vedrørende forhøjelsen var det anført, at ”Egenudbetalingen er forhøjet, så den overholder statens minimumsudbetaling for at opnå indekstillæg.”. Yderligere var følgende anført i oversigterne:
”Udbetalingerne er aftalt til 10 år, men vil ofte afvige pga. forskellen mellem faktisk forrentning og beregningsrente, eller forhøjelse til minimumsbetalingen hvis du er berettiget til indekstillæg. Udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens saldo er udbetalt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.”
Klagerens indekskontrakter er reguleret af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing samt af bekendtgørelse om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter. Af de nugældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 18. maj 2017 og bekendtgørelse nr. 1203 af 31. oktober 2014, fremgår, at det er en forudsætning for at opnå statens indekstillæg, at indekskontrakten udbetales med et minimumsbeløb. For at opnå statens indekstillæg skal kontohaveren således have en minimums egenudbetaling. Såfremt forrentningen af kontohaverens indeksopsparing ikke har været tilstrækkelig til, at der kan foretages den fulde minimums egenudbetaling, sker der automatisk en forhøjelse af udbetalingen, hvormed betingelserne for udbetalingen af statens indekstillæg opfyldes.
Af et brev af 13. november 2017 fra banken til klageren fremgik, at udbetalingen fra hans indekskonto ophørte pr. 1. december 2017, idet han på daværende tidspunkt havde fået hele opsparingen udbetalt.
Parternes påstande
Den 15. marts 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank uberettiget har forkortet udbetalingsperioden på hans indekskonto, der ifølge kontrakten udgjorde 10 år.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at det fulgte af kontrakten, at udbetalingsperioden var ti år.
Udbetalingen ophørte den 1. december 2017. Han er uforstående overfor, at banken ikke har overholdt aftalen.
Danske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.
Det var udtrykkelig anført i aftalen om indekskontoen, at udbetalingsperioden kunne blive længere eller kortere end den aftalte periode. Klageren skrev også under på dette i forbindelse med, at udbetalingerne fra indekskontoen blev påbegyndt i 2009. ligesom det fulgte af de årlige oversigter over de månedlige udbetalinger fra indekskontoen for næste kalenderår, som banken hvert år sendte til klageren.
I oversigterne var det endvidere præciseret, at udbetalingerne afhang af en række faktorer, som kunne ændre sig i udbetalingsforløbet.
Bankens beregninger var vejledende prognoser, og banken havde ikke tilsikret klageren en udbetalingsperiode på mindst ti år.
Klageren har ikke lidt et tab.
Ankenævnets bemærkninger
I forbindelse med at udbetalingen af klagerens indekskontomidler skulle påbegyndes, valgte klageren i februar 2009, at udbetalingernes størrelse skulle beregnes på grundlag af en variabel grundrentesats.
Det fulgte af såvel aftalen om indekskontrakterne som af aftalen om udbetaling, at udbetalingsperioden kunne blive længere eller kortere end den aftalte periode. Det fulgte endvidere af aftalen om indekskontrakterne, at udbetalingerne fortsatte, indtil kontoens indestående var opbrugt.
Ankenævnet lægger til grund, at indeståendet på klagerens indekskonto blev forrentet med bankens højeste indlånsrente med tillæg af en overrente.
Ankenævnet lægger endvidere til grund, at banken foretog udbetalingerne i overensstemmelse med de i lovgivningen og aftalen fastsatte regler, og at forkortelsen af udbetalingsperioden skyldtes forskellen mellem den faktiske forretning og den variable grundrente samt forhøjelser af minimums egenudbetalingen for, at klageren kunne opnå indekstillægget.
Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at banken har været forpligtet til at fastholde den i aftalen anførte udbetalingsperiode på ti år.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.