Afgørelse

Hævning i strid med individuel rådighedsbegrænsning.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes udbetalinger til en kontohaver uanset kontohavers skriftlige erklæring om, at der ikke kunne hæves på kontoen uden hans søsters underskrift.

Sagens omstændigheder.

Klageren under denne sag er søster til A, der har en indlånskonto hos indklagede.

Klageren har oplyst, at A er udviklingshæmmet og hele sit liv har været under administration. Hun har siden forældrenes død fungeret som A's værge. A er ikke under værgemål.

Den 21. januar 2000 underskrev A følgende erklæring vedrørende sin konto -791 i indklagedes Frederikssund afdeling:

"Undertegnede [A] indehaver af ovennævnte konto erklærer sig hermed indforstået med, at der ikke kan hæves på denne konto uden min søsters - [klageren]; - underskrift.

[A's underskrift] 21/012000 [A] Dato

[klagerens underskrift] 21/01/2000 [klageren] Dato

TIL VITTERLIGHED FOR UNDERSKRIFTENS RIGTIGHED:

[Tre vitterlighedsvidner]"

Fra den 10. maj til 11. oktober 2002 hævede A ved 11 udbetalinger i afdelingen i alt 18.433,50 kr. på konto -791. Udbetalingerne var på mellem 200 kr. og 3.838,50 kr.

Under sagen er fremlagt udbetalingsbilag for hævningerne. Det fremgår, at A har underskrevet hævebilagene. Kontoens mærke er anført på hævebilagene ved syv af hævningerne.

Ved skrivelse af 28. november 2002 rettede klageren henvendelse til afdelingen om hævningerne og anførte, at hævningerne var sket i strid med erklæringen fra januar 2000, hvorfor hun anmodede om, at de hævede beløb blev genindsat på A's konto.

Klageren anførte, at afdelingen herefter kontaktede hende telefonisk med forespørgsel om, hvorvidt A var umyndiggjort. Som svar på hendes oplysning om, at dette ikke var tilfældet, meddelte afdelingen, at man ikke kunne hindre A i at hæve på kontoen uagtet erklæringen.

Parternes påstande.

Klageren har den 2. januar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de af A hævede beløb med tillæg af renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun i 2000 blev kontaktet af medarbejderen E fra indklagedes afdeling, der fandt, at A's værdipapirer gav et for lille afkast. E anmodede hende om at dokumentere, at hun var A's værge. Hun pointerede over for E, at det var vigtigt, at A ikke fik adgang til kontoen, da A er godtroende og flere gange var blevet franarret penge af en "ven". E foreslog herefter, at kontoen for en sikkerheds skyld blev forsynet med et mærke.

Hun fulgte rådet og forsynede kontoen med et mærke. Hun har aldrig oplyst mærket til nogen personer, men udelukkende selv brugt det ved hævninger på kontoen.

Hun udarbejdede herefter en fuldmagt, som A underskrev, hvorefter hun kunne hæve på kontoen. Endvidere underskrev A den under sagen fremlagte erklæring.

Hun har forespurgt A, hvordan han kunne hæve på kontoen, når denne var forsynet med et mærke, som hun ikke havde gjort ham bekendt med. A har oplyst, at indklagedes medarbejder forespurgte om mærket, og da han svarede, at han ikke kendte det, tog medarbejderen ham med hen til en anden skranke, hvor medarbejderen skrev mærket på en seddel til ham, sådan at han kunne se, hvordan det skulle skrives, idet han både læser og skriver meget dårligt.

Af hævebilagene fremgår det, at A ikke i alle tilfælde har oplyst korrekt mærke.

Hun har gentagne gange over for medarbejderen E pointeret vigtigheden af, at A ikke havde adgang til kontoen. På intet tidspunkt har hun fået oplyst, at A uden hendes viden kunne ændre den afgivne erklæring.

Indklagede har anført, at da A ikke er umyndiggjort, har han som udgangspunkt fri rådighed over sine økonomiske midler.

Erklæringen fra januar 2000 har karakter af en selvbåndlæggelse og kan til enhver tid tilbagekaldes af A. At A foretager en hævning på kontoen og i den forbindelse kvitterer for beløbets modtagelse må anses som en tilbagekaldelse af erklæringen.

Det bestrides, at indklagede har udleveret mærket til kontoen til andre end klageren. Det fremgår endvidere, at mærket er opgivet korrekt ved A's hævninger.

A har ikke lidt et økonomisk tab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Den af A underskrevne erklæring af 20. januar 2000 tilsigter at etablere en begrænsning i A's adgang til at hæve på kontoen. Ankenævnet finder, at indklagede ved at acceptere at notere rådighedsbegrænsningen på kontoen har forpligtet sig til at respektere dens indhold. Heraf må også følge, at rådighedsbegrænsningen alene kan ophæves med samtykke fra klageren, idet den ellers ville være illusorisk.

Indklagede er herefter ikke frigjort ved de omhandlede udbetalinger til A, der blev foretaget uden indhentelse af samtykke fra klageren. Da der endvidere ikke foreligger oplysninger om, at de hævede beløb er kommet A til nytte, jf. princippet i værgemålslovens § 45, stk. 1, 2. punktum, bør klagerens påstand tages til følge.

Som følge heraf