Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af ægtefælles hævning på konto tilhørende klager.
| Sagsnummer: | 276 /1999 |
| Dato: | 16-12-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Villy Dyhr, Inge Frølich, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Fuldmagt - øvrige spørgsmål
Passivitet - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af ægtefælles hævning på konto tilhørende klager. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren som følge af, at klagerens tidligere ægtefælle under parternes samliv foretog hævninger på en konto oprettet i klagerens navn.
Sagens omstændigheder.
I februar 1995 blev der til klageren og dennes daværende ægtefælle H's fælles lønkonto hos indklagede etableret en automatisk månedlig overførsel på 3.000 kr. til klagerens konto hos indklagede. Overførslen blev mærket "Overførsel Mia" og trådte i kraft 1. marts 1995. H's fornavn er Mia.
Frem til den 16. januar 1998, hvor klagerens konto blev ophævet, blev der foretaget i alt 48 udbetalinger fra kontoen til H. I samme tidsrum fremsendte indklagede 7 kontoudskrifter til klageren for kontoen. Seneste hævning blev foretaget af H den 4. december 1997.
Klageren har anført, at han og ægtefællen gik fra hinanden primo januar 1998. I denne forbindelse blev han opmærksom på H's hævninger.
Klageren rettede herefter gennem sin advokat henvendelse til indklagede vedrørende udbetalingerne til H og gjorde gældende, at indklagede havde pådraget sig et erstatningsansvar over for ham. Dette afviste indklagede.
Parternes påstande.
Klageren har den 2. juli 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 85.400 kr. ekskl. renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han var uvidende om hævningerne, da H fjernede kontoudtog m.v. Han accepterede på intet tidspunkt, at H hævede på kontoen.
Han bestrider, at der i forbindelse med bodelingen blev foretaget en skævdeling af fællesboet, således at han på denne måde blev kompenseret. H frafaldt under bodelingen et særejekrav i størrelsesorden 100.000 kr.
Han bestrider at have udvist passivitet, idet han først fik kendskab til hævningerne, da han og H ophævede samlivet.
Indklagede har påført ham et tab, idet man har set stort på samtlige regler og forskrifter ved hævninger på hans konto. Indklagedes lemfældige omgang med kontoen illustreres af, at der i mindst ét tilfælde er sket udbetaling til en af H's tilfældige bekendtskaber.
Indklagede har anført, at mærket på overførslen fra den fælles lønkonto til klagerens konto tyder på, at det var H, der havde ønsket overførslen, således at en del af H's egne dagpenge blev overført til klagerens konto.
Det må antages, at klageren ved tilsendte kontoudskrifter og årsoversigter ikke kan have været uvidende om, at der skete hævninger. På trods af denne viden, som klageren i hvert fald fik ved udsendelse af kontoudskrift pr. 31. december 1995 samt årsoversigten for 1995, undlod klageren at henvende sig med henblik på at standse H's træk på kontoen. Klageren må herefter anses for ved sin stiltiende accept eller passivitet at have tilladt, at der blev skabt en tolerancefuldmagt for H til at foretage træk på hans konto.
Hertil kommer uoverensstemmende forklaringer fra klageren og H. H har således oplyst, at klageren var bekendt med hendes hævninger.
Klageren har ikke opfyldt sin tabsbegrænsningspligt. Klageren burde som det seneste tidspunkt have henvendt sig omkring årsskiftet 1995/96 efter modtagelse af kontoudskrift og årsoversigt, som udviste et indestående, der var 16.000 kr. lavere end det beløb, der ville have været på kontoen, hvis udbetalingerne til H ikke var sket. Klagerens tab kan således højst opgøres til dette beløb.
Ifølge de oplysninger, der er tilgået indklagede, må det endvidere antages, at der ved bodelingen blev foretaget en skævdeling, således at klageren fik 50.000 kr. mere udbetalt, end han ifølge lovgivningen var berettiget til.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
De omstridte hævninger er efter det oplyste foregået i perioden fra omkring marts 1995 til december 1997 svarende til et tidsrum af 2 år og 8-9 måneder. Klageren har anført, at han i denne periode ikke blev bekendt med kontoudtog m.v., som H fjernede.
Ankenævnet finder, at klageren ved i et tidsrum af denne længde at undlade at gøre sig bekendt med kontoudtog m.v. fra indklagede om kontoen - hvilke meddelelser han vidste eller burde vide ville fremkomme - nu må anses for afskåret fra at gøre indsigelse mod H's manglende fuldmagt til at hæve på kontoen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.