Afvikling af engagement. Passivitet.
| Sagsnummer: | 74 /1996 |
| Dato: | 29-08-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Passivitet - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Afvikling af engagement. Passivitet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved klageskema af 18. februar 1996 har klageren påstået indklagede tilpligtet at eftergive eller nedsætte sit tilgodehavende hos ham.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at han i august 1986 rettede henvendelse til indklagede med henblik på afvikling af sin kassekredit på ca. 100.000 kr. Han var indstillet på at sælge sin faste ejendom, hvorfor det blev aftalt, at han skulle tage kontakt til en ejendomsmægler, hvorefter sagen skulle tages op på ny. Han afleverede sit checkhæfte, men beholdt efter aftale med indklagede en checkblanket til betaling af faste udgifter, da hans månedsløn netop var indgået på kassekreditten. Efterfølgende viste det sig, at indklagede afviste at honorere checken, og at indklagede informerede ejendomsmægleren om, at der var indledt inkassosag mod ham, hvorfor salget blev sat i bero, indtil han havde indbetalt et acontobeløb til dækning af annoncering mv. Endvidere undlod indklagede at opfylde en aftale om et lån på 16.000 kr. til indskud på en lejlighed, ligesom indklagede opsagde det øvrige engagement til øjeblikkelig indfrielse, selv om der ikke forelå misligholdelse. Han overholdt alle aftaler med indklagede, og ved henvendelsen vedrørende afviklingen af kassekreditten havde han gode muligheder for at afvikle gælden inden for en kortere årrække ved salg af ejendommen. Hertil kom, at han netop var blevet forfremmet, at han var indstillet på at sælge sin bil, og at hans hustru ville gå fra deltids- til fuldtidsarbejde for at forbedre husstandsindkomsten. Indklagedes håndtering af sagen har medført, at gælden voksede fra et forholdsvis beskedent beløb til en uoverskuelig størrelse. Selv om han på et år betalte mere til gældsafvikling, advokatbistand og ejendomsmægler, end hvad den oprindelige gæld til indklagede udgjorde, voksede gælden til op mod 1 mio. kr. På grund af bl.a. sygdom er mulighederne for at tilbagebetale gælden blevet forringet. Ejendommen blev solgt på tvangsauktion i 1991. Efter tvangsauktionen var hans kræfter brugt op, hvorfor han først tog sagen op på ny over for indklagede i 1995. Indklagede bør redegøre for baggrunden for afdelingens håndtering af sagen i efteråret 1986 og nedsætte sit krav mod ham, i det omfang der var tale om misforståelse, eller handlinger i strid med reglerne for god bankvirksomhed.
Indklagede har anført, at man ikke har kunnet konstatere, at indklagedes fremgangsmåde har været kritisabel eller har afveget fra sædvanlig praksis. Sagen blev henlagt i oktober 1991 og genoptaget i april 1995. Man har søgt at opnå en dialog med klageren om en individuelt tilpasset afviklingsordning, hvilket endnu ikke har ført til noget resultat, idet klageren ikke er fremkommet med dokumentation for sine økonomiske forhold.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagen vedrører forhold i forbindelse med indklagedes inkassation af et tilgodehavende hos klageren i 1986. Ankenævnet finder, at klageren ved at undlade at rejse indsigelse over for indklagede på et tidligere tidspunkt end i 1995 ved passivitet har afskåret sig fra at gøre indsigelserne gældende. Allerede som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.