Salg af aktier. Skattemæssig rådgivning.
| Sagsnummer: | 499 /1991 |
| Dato: | 19-03-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
Rådgivning - skatteforhold |
| Ledetekst: | Salg af aktier. Skattemæssig rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 20. oktober 1987 rettede klageren henvendelse til indklagedes Kolding afdeling med anmodning om at sælge nogle nærmere angivne tyske aktier og straks indkøbe de pågældende papirer. Baggrunden herfor var, at klageren havde realiseret overskud på andre aktiehandler og ønskede at realisere underskuddet på de omhandlede tyske papirer med henblik på fradrag i det skattemæssige overskud.
Ved afregningsnotaer af 30. oktober 1987 med handelsdato 27. oktober 1987 bekræftede indklagede herefter overfor klageren at have solgt de omhandlede papirer samt indkøbt disse påny. Der var tale om i alt 6 afregninger, og på alle havde indklagede beregnet sig 0,5% i provision. Af afregningerne fremgik ikke, at der var betalt børsstempelafgift.
Skattemyndighederne har nægtet klageren fradragsret for det realiserede tab med henvisning til, at der ikke er foregået en reel handel, således at der ikke har været en risiko for kurstab for klageren. Ifølge klageren har skattevæsenet i denne forbindelse særligt fremhævet, at der ved handlerne ikke blev betalt stempelafgift, at der kun blev beregnet halv provision, ligesom salgs- og købsnotaer for hver enkelt handel har fortløbende numre, hvortil endelig kommer, at salgs- og købskurs i alle handlerne er den samme.
Klageren har under klagesagen oplyst, at han efter råd fra sin revisor undlod at rejse skattesag om spørgsmålet. Ifølge klageren var hans første møde med skattevæsenet om sagen den 5. april 1991. Klageren rejste herefter i maj måned 1991 krav overfor indklagede om kompensation, hvilket indklagede afviste.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 25.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at hans tab udgør 25.000 kr. på grund af det nægtede fradrag. Efter at have forelagt skattemyndighedernes syn på handlerne for indklagede, meddelte indklagede, at den manglende stempelafgift var en forglemmelse. Senere meddelte indklagede imidlertid, at den beregnede ½% i provision ikke var provision men derimod stempelafgift, idet klageren som god kunde ikke skulle betale provision. Senere fraveg indklagede imidlertid dette standpunkt. Klageren finder, at indklagede ved sine skiftende svar på klagerens henvendelse har ødelagt klagerens udsigt til at vinde en skattesag.
Indklagede har anført, at klageren på grund af passivitet ikke på nuværende tidspunkt kan gøre erstatningskrav gældende overfor indklagede. Klageren har først i maj måned 1991 rettet henvendelse til indklagede. Subsidiært har indklagede anført, at man har handlet ifølge klagerens ønske og ikke kan pådrages erstatningsansvar for, at skattemyndighederne ikke har godkendt de omhandlede transaktioner. Klageren har således ikke anmodet indklagede om skattemæssig rådgivning.
Ankenævnets bemærkninger:
Der findes ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med gennemførelse af de af klageren anmodede fondshandler har pådraget sig erstatningsansvar overfor klageren.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.