Rådgivning, fastkursaftale.
| Sagsnummer: | 81/1994 |
| Dato: | 31-08-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Rådgivning, fastkursaftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel af 27. juli 1993 solgte klageren sin ejendom med overtagelse pr. 1. september samme år. Klagerens ejendomsmægler anmodede den 8. august 1993 indklagede om at forestå tinglysning og hjemtagelse af ejerskiftelån samt indfri de lån, der ikke skulle overtages af køber. Håndpanthaveren til et ejerpantebrev på 400.000 kr. i ejendommen var ifølge en erklæring af 27. juli 1993 indforstået med at kvittere ejerpantebrevet til aflysning mod udbetaling af salgsprovenuet.
Indklagede modtog den 16. august 1993 Nykredits lånetilbud på et kontantlån på 629.000 kr. baseret på kurs 89,40 på de bagved liggende obligationer.
Pantebrevet til Nykredit blev underskrevet af klageren hos indklagede den 18. august 1993. Da indklagede på grund af usikkerhed omkring ejerpantebrevet ikke ville hjemtage ejerskiftelånet, før ejerpantebrevet var kvitteret til aflysning, blev det aftalt, at klageren skulle rykke håndpanthaveren herfor. Indklagede har oplyst, at på spørgsmålet om indgåelse af fastkursaftale blev det drøftet på mødet, hvorfor indklagedes medarbejder indhentede oplysning om vilkårene for en fastkursaftale hos Nykredit, men at klageren ikke ønskede at indgå en sådan aftale, idet man forventede rentefald. Denne oplysning har klageren ikke bestridt.
Indklagede modtog først den 31. august 1993 fra håndpanthaveren ejerpantebrevet i kvitteret stand og anmodede den 2. september 1993 Nykredit om udbetaling af ejerskiftelånet; kursen var da 86,85.
Lånet blev udbetalt den 7. september 1993 til dagskursen den foregående dag, som var 84,75.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte klagerens kurstab.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at lånet blev hjemtaget på det absolut dårligste tidspunkt i perioden. Lånesagen blev overgivet til indklagede i tillid til, at man ville varetage hendes interesser, bl.a. ved at følge kursudviklingen og om fornødent kurssikre lånet.
Indklagede har anført, at klageren var bekendt med, at lånet ikke kunne hjemtages uden dokumentation for, at ejerpantebrevet var kvitteret til aflysning, at klageren efter en drøftelse herom besluttede ikke at indgå fastkursaftale, at man ikke har påtaget sig at følge kursudviklingen på klagerens vegne, at man ikke var bemyndiget til at indgå fastkursaftale på klagerens vegne, at lånet blev hjemtaget hurtigst muligt i overensstemmelse med klagerens ønske, og at man ikke kunne forudse kursfaldet og ikke havde indflydelse herpå.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt af klageren, at spørgsmålet om kurssikring af ejerskiftelånet blev drøftet med klageren på et møde den 18. august 1994, og at klageren besluttede ikke at indgå fastkursaftale. Ankenævnet finder derfor, at indklagede ydede hende den fornødne vejledning med hensyn til mulighederne for at sikre sig mod risikoen for den efterfølgende kursudvikling.
Som følge heraf, og da Ankenævnet ikke i øvrigt finder grundlag for at kritisere indklagedes behandling af lånesagen,
Den indgivne klage tages ikke til følge.